Hold dig orienteret om EU’s nye miljøomnibus – fokus på forenkling af miljøtilladelser
Fra Bruxelles fremlægges for tiden den ene ”omnibus” efter den anden. Disse omnibusser kan ses som grupper af forslag til ændring af flere forskellige lovgivninger med det formål at reducere administrative byrder inden for et bestemt område.
Seneste skud på stammen er miljøomnibussen, der rummer en række fornuftige forslag til forenklinger på miljøområdet, særligt når det handler om miljøtilladelser. DI har i den forbindelse oprettet en medlemsfølgegruppe, der både skal hjælpe DI’s medlemmer med at følge med i hvad der sker i processen, og samtidig sikre at DI får opsamlet de mange gode input fra medlemmerne til yderligere forenklinger.
Medlemmer af følgegruppen vil modtage korte info-mails, når der sker noget politisk i sagen, og når der er særlig anledning til det, afholdes online-møder for at orientere om status og drøfte DI’s politiske linje. Gruppen starter op med et teamsmøde, hvor omnibussen præsenteres torsdag den 30. april kl. 9.00-10.00