TMI

Certificering af bæredygtigt træ

Opnå fordelagtige priser på certificering af bæredygtigt træ i din virksomhed med TMI-rabataftale. Du får rabat på både PEFC- og FSC-certificering samt gruppecertificering efter begge ordninger, der er særlig fordelagtig for mindre virksomheder

Forbrugernes interesse for miljø og bæredygtighed er i høj fokus og skaber behov for at synliggøre og styre sporbarhed og bæredygtighed i træ i form af en anerkendt international certificering.

Med et FSC- eller PEFC-certifikat kan du synliggøre din virksomheds indsats for bæredygtigt træ.

Med TMI-rabataftale hos konsulentfirmaet Estrup Nature kan du opnå en fordelagtig pris på certificering. Medlemmer af TMI får således 15 % rabat på certificering, samt gruppe-certificering, efter både PEFC og FSC.

Gruppecertificering – fordelagtig ordning for små virksomheder

For mange mindre virksomheder kan arbejdsopgaven med at få overblik over regler og formalia samt få etableret en struktur for bilag være en uoverskuelig og stor arbejdsopgave. Her kan FSC- og PEFC-gruppecertificering være en god løsning.

Hos Estrup Nature tilbydes SMV-virksomheder hjælp til dokumenthåndtering og FSC- og PEFC- certificering til en attraktiv pris gennem et gruppecertifikat.

Med en gruppecertificering hører virksomheden under Estrup Nature´s gruppecertifikat. Estrup Nature sørger for den nødvendige dokumentation, som opfylder kravene. Fx i form af en håndbog, procedurer og formularer via egen onlineportal, som enkelt fortæller, trin for trin, hvilke bilag der skal udfyldes eller uploades.

Efter optagelsen i gruppecertifikat modtager virksomheden sit eget certificeringsnummer, som kan bruges i markedsføring på hjemmeside, kataloger eller faktura til kunder. Virksomheden modtager også et FSC- eller PEFC-mærke til markedsføringsmæssige formål og til brug på de certificerede produkter.

Læs mere om forløbet for en gruppecertificering hos Estrup Nature 

Krav for optagelse i Estrup Nature FSC-certifikat:

  • Virksomheden skal have under 15 fuldtidsansatte på lønningslisten, eller
  • Årlig omsætning på max 6,5 millioner DKR. (1 million $), samt
  • Virksomheden skal godkendes af Estrup Nature

Krav for optagelse i Estrup Nature PEFC-certifikat:

  • Virksomheden skal have maks. 50 fuldtidsansatte på lønningslisten, eller
  • Årlig omsætning på max 61 millioner DKR. (under 9 millioner CHF), samt
  • Virksomheden skal godkendes af Estrup Nature

Pris

En certificering kan tegnes som et månedligt abonnenter 995 kr. ex moms eller som et årligt abonnement 8500 kr. ex moms pr. certifikat. Hvis du tegner en aftale gennem TMI, yder Estrup Nature 15% rabat på certificering i hele aftale perioden på tre år.

Alle priser inkluderer:

  • Adgang til Estrup Nature online portal, hvor du finder alt relevant information i forbindelse med sporbarhedscertificeringen
  • Træning i sporbarhedscertificering, sparring og hjælp med implementeringen af nye krav og procedurer i certificering
  • Håndbog, procedurer og formularer tilgængelig online
  • Ubegrænsede konsultationer pr. e-mail eller telefon, hvis du har spørgsmål
  • Estrup Nature besøger eller ringer til jeres virksomhed en gang årligt (audit) for at sikre, at de aftalte procedurer er korrekt implementeret
  • Rejseomkostninger i forbindelse med audit
  • Under kontraktens forløb er Estrup Nature ansvarlig for at vedligeholde gruppecertifikatet

Ud over udgiften til certificeringsaftalen betales en omsætningsafhængig afgift af den totale træbaserede omsætning. Estrup Nature opkræver beløbet på vegne af FSC og PEFC, når afgiften opkræves årligt. Desuden opkræves et gebyr på 125 kr. for brug af logo i markedsføring til FSC eller PEFC.

Om Estrup Nature

Estrup Nature er en danskejet virksomhed, som tilbyder gruppecertificering til SMVér, der køber, forarbejder eller sælger produkter af træ. Estrup Nature tilbyder også service ifm. etablering af enkelt-certifikater hos FSC og PEFC. Læs mere om Estrup Nature 

Skrevet af:

Simon Auken Beck