Webinar

Webinar: Hvordan skal du håndtere dit træaffald?

Må jeg brænde mit træaffald? Hvordan kommer jeg nemmest af med det? Vores trærester fra produktionen fejler ingenting – kan de ikke bruges igen? Skal jeg betale for at afhænde træet – og hvad koster det? Deltag i webinar den 28. maj og bliv klogere på reglerne

Håndtering af træaffald fylder i hverdagen hos mange virksomheder i bl.a. træ- og møbelbranchen og byggeriet. Nogle kan være i tvivl om, hvordan de selv kan afhænde eller brænde deres rester. Andre oplever, at det kan være besværligt, bureaukratisk og dyrt at leve op til reglerne på området. Det gælder særligt, når træresterne indeholder fx lim og derfor ikke må brændes af som biomasse.

Du inviteres derfor til webinar den 28. maj 2021 fra kl. 10.00-11.30, hvor du kan blive klogere på reglerne for håndtering af netop dit affald og på de aktuelle muligheder for genanvendelse. Få også et kig i krystalkuglen mht. de nye muligheder, fremtiden byder på.

PROGRAM
  • Velkomst v. branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Hanne M. Sundin
  • Miljøstyrelsen: Forskellen mellem træbiomasse og træaffald og hvorfor denne differentiering? Hvad må du egentlig stille op med dine rester?
  • Nye og velafprøvede muligheder for cirkulær træanvendelse
    • Kronospan A/S: Spånpladeproduktion – muligheder og begrænsninger for genanvendelse af træaffald
    • Teknologisk Institut: Hvordan anvendes træaffald i dag og hvad byder fremtiden på ift. nye muligheder for genanvendelse?
  • Københavns Universitet: Materialer af træaffald: Nytter det noget?
    Genbrug får mere og mere opmærksomhed, men nytter det noget at indsamle og genbruge en fornybar ressource som træ?
  • Afrunding og tak for i dag

Webinaret arrangeres af Træ- og Møbelindustrien i samarbejde med hhv. Træsektionen og Nedrivningssektionen i DI Dansk Byggeri og afholdes via Microsoft Teams.

Tilmeld dig her på siden. Du modtager et link op til afholdelsen.