Workshop om praktisk håndtering af EUDR
Træ- og Møbelindustrien inviterer alle medlemmer til en spændende workshop om praktisk håndtering af EU's afskovningsforordning (EUDR).
Workshoppen afholdes hos Jeld-Wen i Herning og fokuserer på at give virksomhederne indblik i de nye regler og krav, samt praktiske eksempler på håndtering af EUDRs due diligence-forpligtelse og ikke mindst mulighed for at udveksle erfaringer mellem virksomheder.
”Som virksomhed i træbranchen er det vigtigt at have klarhed over, hvordan EUDR implementeres i det daglige arbejde. Derfor samler vi ekspertise fra forskellige virksomheder, og giver medlemmerne mulighed for at dele deres erfaringer og tilgange til EUDR”, siger Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien.
Udover virksomheds-eksempler vil seminaret også indeholde præsentationer af IT-systemer, der kan hjælpe med at håndtere EUDR's krav mere effektivt. Der vil også være god tid til at netværke og udveksle viden, både under en rundvisning på fabrikken og i kaffepausen, ligesom der afsættes tid til erfaringsudveksling i grupper.
Program:
Velkomst
Velkomst ved branchedirektør Tanja Blindbæk Olsen, Træ- og Møbelindustrien og Jørgen Knudsen, JELD-WEN.
Rundvisning på fabrikken
Få et indblik i Jeld-Wen's produktion og deres praktiske håndtering af EUDR, når vi går på rundvisning på fabrikken.
Kort introduktion til EUDR
En introduktion til EUDR (EU's afskovningsforordning) med fokus på de grundlæggende principper og regler, virksomheder skal følge.
Virksomhedseksempler
Eksempler på praktisk håndtering af EUDR: Tre virksomheder deler deres erfaringer med håndtering og praktiske løsninger af EUDRs due diligence forpligtelse.
Kaffepause og netværk
En halv times pause med mulighed for at netværke og få en kop kaffe.
It-systemer til håndtering
Eksperter fra Prduct.dk og Osapiens demonstrerer deres IT-systemer, der kan hjælpe virksomheder med at håndtere EUDR's krav.
Erfaringsudveksling i grupper og fælles opsamling
Deltagerne inddeles i grupper og udveksler erfaringer og indsigter omkring implementeringen af EUDR. Efterfølgende opsamles der fælles i plenum.
Afrunding og tak for i dag
Seminaret afsluttes med en opsummering af dagens vigtigste pointer og en tak for deltagelsen.
Vi ser frem til en lærerig dag med god mulighed for netværk og erfaringsudveksling.