DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

Arrangement

Lav en strategi for jeres valg af certificeringer og mærkningsordninger

Mange virksomheder har fokus på at leve op til, dokumentere og kvalitetssikre i forhold til krav eller mærkningsordninger som REACH, RoHS, EUTR, FSC, Svanen og EU-blomsten. Meget få virksomheder er klar til at opfylde alt. Hør andres erfaringer og del ud af dine egne 14. juni hos Nordisk Group i Kolding

Vær med til at finde svar på, hvordan I skal afgøre, om virksomheden skal lade sig certificere; hvad er et vitterligt krav, og hvad er blot ønsker fra lande/kunder? Hvordan vælger man de rigtige mærker eller certificeringer? Og hvad kræver det af at dokumentere ift. kunder og leverandører? Hvordan skal I helt praktisk gribe det an – hvordan organiserer andre sig?

Det faglige arrangement er for alle virksomheder inden for træ- og møbelindustrien, og temaet for dagen er udsprunget af ønsker fra medlemsvirksomhederne, hvor af flere også har ytret behov for et netværk om dagens emne.

Arrangementet holdes samtidig med Skab vækst via produktion og supply chain og samme dag som TMI’s generalforsamling.

Din opgave

Tag 2-3 af dine erfaringer indenfor compliance-området med, og vær klar til at dele dem. Det kan også være, din virksomhed står med en udfordring, du gerne vil have sparring på. Send nogle stikord til Hanne Delfs hand@di.dk senest 5. juni.

Dit udbytte

Du får indsigt i, hvor din virksomhed er godt dækket ind i forhold til mærkningsordninger og krav, og hvor I stadig har en opgave.  Du møder andre folk fra branchen, som måske netop har de erfaringer, din virksomhed står over for at skulle gøre sig – og måske kan I udveksle telefonnumre eller aftale et møde. Det kan være, du ender med at spare virksomheden for en masse bøvl – eller en dyr konsulentregning.

Program

    • 11:00 En kop kaffe og mulighed for at netværke

    • 11:30 Rundvisning hos Nordisk Group A/S

    • 12:00 Frokost

    • 12:55 Velkomst v/Nils Knudsen, TMI

    • 13:00 Hvordan udnytter SMV’ere krav og ønsker om bæredygtighed til en fordel i praksis?

      Om de små skridt mod at ændre arbejdet med bæredygtighed fra bøvl i hverdagen til en forretningsmæssig offensiv v/Dennis Thaagaard, stifter af konsulenthuset Sustainor

    • Erfaringer fra hverdagen med at kvalificere valg af ordninger og med at tilpasse maskinrummet til det.

      Oplægsholder på vej

    • EUTR for praktikere – hvad skal du have styr på i forhold til dokumentation og leverandører?

      Oplæg ved Simon Auken Beck, konsulent, Træ- og Møbelindustrien

    • 15:30 Forfriskning og mulighed for at netværke

Vær opmærksom på

Vi vægter meget højt, at deltagerne i møderne kan tale frit og ærligt om erfaringer og udfordringer i hverdagen. Det betyder, at vi tager hensyn til, om fx flere konkurrenter melder sig til mødet. Skulle der opstå tvivl om eksempelvis konkurrencehensyn, kontakter vi de implicerede personer og virksomheder. Hensynet kan medføre, at en tilmelding kan blive afvist.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.