Webinar

Webinar: VE-II direktivet og bæredygtig biomasse

Deltag i debatten og sæt dit præg på implementeringen af VE-II direktivets bæredygtighedskriterier

Direktivet for Vedvarende Energi (VE direktivet) stammer tilbage fra 2009 og havde til formål at øge andelen af vedvarende energi til 20% i 2020. Med direktivets revidering i 2018 (VE-II direktivet) blev det besluttet, at VE-andelen frem mod 2030 skulle øges til 32%.

Det er nu op til medlemsstaterne at implementere VE-II direktivets bæredygtighedskriterier senest i juni 2021. VE-II stiller en række minimumskrav til implementeringen, men lader det derudover op til de enkelte medlemsstater at finde niveauet for implementeringen. Når VE-II direktivet implementeres kommer det (formentlig) til at erstatte brancheaftalen for bæredygtig biomasse fra 2016, som alle energiproducenter (over 20 MW), der anvender biomasse, har skullet efterleve.

Implementeringen får derfor stor indflydelse på dels danske energiproducenterne, men især leverandører af biomasse, herunder danske skove og primær træindustri, der fremover pr. lovkrav skal dokumentere biomassens bæredygtige oprindelse.

Til webinaret vil Energistyrelsen fremlægge baggrunden for VE-II direktivets bæredygtighedskriterier og tidsplan for implementeringen. Efterfølgende har energibranchen og leverandører mulighed for at drøfte sin indstilling til direktivet.

Deltagere til webinaret vil bestå af DI-medlemsvirksomheder, herunder medlemmer fra DI Bioenergi, Danske Træindustrier, Træ- og Møbelindustrien samt Energistyrelsen. Sidstnævnte vil ikke deltage i den efterfølgende interne drøftelse.

Webinaret modereres af Jens-Ole Aagard Jensen, Bestyrelsesformand for DI Bioenergi og CEO i Focus BioEnergy ApS.

PROGRAM

  • Velkomst v. Jens-Ole Aagard Jensen, CEO i Focus BioEnergy og bestyrelsesformand i DI Bioenergi
  • VE-II direktivet og implementering af bæredygtighedskriterier frem mod 2021 v. Bodil Harder, Chefkonsulent, Energistyrelsen
  • DI Bioenergis perspektiv på bæredygtighedskriterier v. Patrick Kongsbak, Business Development Manager, CM Biomass Partners A/S
  • Danske Træindustriers og Træ- og Møbelindustriens perspektiv på bæredygtighedskriterier v. Henrik Skibsted Jakobsen, Råtræschef, F. Junckers Industrier A/S
  • Hvordan skal vi tænke bæredygtighed på tværs af DI’s medlemskreds?

Webinaret afholdes via Microsoft Teams. Du modtager et link til mødedeltagelse dagen før afholdelse.

Simon Auken Beck

Konsulent

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk

Rikke Sophie Lassen

Konsulent

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3652
  • Mobil +45 2870 9232
  • E-mail risl@di.dk

Hanne Delfs

Koordinator

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3405
  • Mobil +45 5051 9610
  • E-mail hand@di.dk