13.12.18 TMI Nyheder

Årets dygtigste maskin- snedkere er fundet

Tre dygtige, nyudlærte maskinsnedkere er nu finalister til den årlige konkurrence om den bedste svendeprøve. De tre finalistmøbler bliver udstillet under designeventen 3 Days of Design 24-26. maj i Moltkes Palæ i København, hvor kåringen af vinderen også finder sted

De tre finalister til konkurrencen om årets lærlingepris er Peter Pagh, som er udlært fra Bernstorffsminde Møbelfabrik og bedømmes på en stol med tilhørende skammel. Aksel Giovanni Larsen fra HTH Køkkener/Nobia Danmark har lavet et skrivebord og Silas John Esheim fra Norisol Frederikshavn har et hifi-møbel med i konkurrencen.

Det er erhvervsskolerne, der indstiller kandidaterne, og en ekstern dommerkomité under Træindustriens Uddannelsesudvalg bedømmer svendeprøverne ud fra kriterier som bl.a. design, innovation, brugbarhed og dokumentation. Førstepræmien er på 30.000 kr., andenpræmien er på 20.000 kr. og tredjepræmien på 10.000 kr., som doneres af Træets Uddannelses- og Udviklingsfond (TUUF).

De tre flotte møbler udstilles i Moltkes Palæ som en del af udstillingen Dine, Drink, Daze & Dream til eventen 3 Days of Design, hvor præmierne også uddeles. Alle er velkomne til at komme forbi og se møblerne og til at deltage i prisoverrækkelsen lørdag den 26. maj kl. 11.

Detalje af skrivebord

Detalje af Aksel Giovanni Larsens skrivebord.

Birgitte Winge

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3893
  • Mobil +45 2949 4658
  • E-mail biw@di.dk
Relateret