14.12.18 TMI Nyheder

Miljøstyrelsen varsler kontrolbesøg

Alle virksomheder, der er omfattet af EUTR, EU’s tømmerforordning, skal forberede sig på et muligt kontrolbesøg af Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen sender i de kommende uger breve ud til alle virksomheder, der i løbet af 2017 har importeret træ til Danmark fra lande uden for EU. I brevet gør Miljøstyrelsen virksomhederne opmærksom på, at de er omfattet af EUTR-reglerne, der bl.a. forpligter virksomhederne til at have en due diligence ordning (påpasselighedsordning) for at minimere risikoen for at importere ulovligt træ. Og at virksomhederne skal være forberedt på et eventuelt kontrolbesøg i den kommende tid.  Læs mere om EUTR her

Hjemmesiden giver et grundigt overblik over de forpligtelser, der påhviler virksomhederne.   Har du spørgsmål om EUTR, er du meget velkommen til at kontakte os.

Relateret