09.10.19 TMI Nyheder

Få overblik over efteruddannelse til dine medarbejdere

Udvikl dine medarbejderes kompetencer med en efteruddannelse, hvor I kan vælge mellem 32 kurser, som I nu kan få overblik over i to nye brochurer

Din medarbejder kan vælge mellem 32 kurser inden for træ- og møbelindustrien, fordelt på 18 områder. Der er udarbejdet to brochurer, som skaber et godt overblik over de forskellige områder og kurser, der udbydes inden for Træets Efteruddannelse.

Brochurerne er delt ind under emnerne:

· Møbelproduktion, halvfabrikata, bygningskomponenter mv.
· Møbelpolstring, gardiner og autointeriør

Du kan finde alle kurser på amukurs.dk. I har mulighed for at kombinere kurser, både kurser inden for træ- og møbelindustrien og kurser fra andre områder end dette.

Der er mulighed for tilskud til efteruddannelsen, hvis ansættelsen er på en overenskomst med en kompetenceudviklingsfond. I kan undersøge mulighederne på tmkf.dk for ansatte på Træ- og Møbeloverenskomsten og ikuf.dk for ansatte på Industriens Overenskomst.

I kan også få tilskud til transport, kost og logi i forbindelse med efteruddannelsen. Dette kan I finde satser og tilskudsregler for på borger.dk. I kan også være berettiget til VEU-godtgørelse, hvis din medarbejder ikke har nogen videregående uddannelse, eller ikke har brugt den de sidste 5 år. Kurserne kan også give merit til en erhvervsuddannelse.

Kurser inden for træ- og møbelindustrien afholdes på Herningsholm Erhvervsskole og Skive College.

Hvis din medarbejder er interesseret, eller I vil høre mere om kursus- og tilskudsmuligheder, kan I kontakte uddannelseskonsulent Ole Østergård på mail: amu@snedkerudd.dk, eller telefon: 20252616.

Birgitte Winge

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3893
  • Mobil +45 2949 4658
  • E-mail biw@di.dk