23.10.19 TMI Nyheder

TMI laver nyt netværk til dig, der er compliance-ansvarlig i træ- og møbelbranchen

Bæredygtighed er for alvor på dagsordenen, og med den følger krav og mærkningsordninger. Der er utallige mærkningsordninger at vælge mellem, kunderne stiller mange og forskellige krav, og dokumentationsarbejdet kan være overvældende. Det nye netværk hjælper dig med at dele erfaringer med andre virksomheder.

Til Træ- og Møbelindustriens Netværksdag d. 3. oktober var der fokus på området, og flere virksomheder har henvendt sig med ønsket om et netværk, hvor de kan sparre med andre virksomheder. Det nye netværk for compliance/bæredygtighed er et sted, hvor virksomheder i træ- og møbelindustrien kan tale om udfordringer og dele erfaringer med hinanden. Fokus er på, hvordan virksomhederne kan følge med i og overholde lovbestemte krav på tværs af lande samt de frivillige ordninger.

Peter Lykke Fick

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3739
  • Mobil +45 5192 2359
  • E-mail plf@di.dk