Blog: Fremtidens byer skal bygges med træ
Produktionen af byggematerialer står for omkring 10-15 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, så der er store klimaeffekter at hente ved at omstille byggebranchen til mere træbyggeri, blogger branchedirektør Flemming Larsen, Træ- og Møbelindustrien
På en tur gennem byens gamle og nybyggede kvarterer ser man hurtigt, at tegl, mursten og beton er de dominerende materialer, når vi bygger boliger og kontorer. Træ findes i byens parker og på alleer. Men træ hører ikke kun til i vejkanten, i skove og haver. Træ er et uovertruffent byggemateriale med en række fordele, som er oversete i byggeriet i Danmark.