Flemming Larsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien

28.05.19 TMI Nyheder

TMI mener: Fjern bygningsreglementets begrænsninger for etagebyggeri i træ

Mere viden om træbyggeri og et bygningsreglement uden de nuværende begrænsninger for træbyggeri er vejen frem mod mere træ i byggeriet. Det mener TMI, der deltog i en paneldebat på konferencen Build In Wood

Træbranchen bidrager årligt til Danmarks BNP med 77 mia. kr. og beskæftiger 115.300 personer i Danmark, så branchen står ikke blot med et stærkt klimakort på hånden, men bidrager også betydeligt til samfundsøkonomien.

Flemming Larsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, kridtede banen op i en paneldebat med branchefolk og politikere på årets Build In Wood konference i København 22.-23. maj, der bød på masser af inspirerende viden om træ i både Danmark og udlandet.

Konferencen var siden foregående år vokset til 350 deltagere som vidnede om en markant og stigende interesse for træbyggeri.

Flemming Larsen opfordrede bl.a. til at øge anvendelsen af træ i byggeriet, fordi træet er en bæredygtig ressource, der er rigelig af den, og der er væsentlige klimamæssige gevinster ved at bruge træ i byggeri.

”Vi skal satse på øget viden om mulighederne inden for træbyggeriet og få fjernet bygningsreglementets unødvendige begrænsninger for etagebyggeri i træ. Ligeledes bør vi få indført frivillige bæredygtighedsklasser, der kan hjælpe med at belyse træets evne til skabe bæredygtigt byggeri,” sagde Flemming Larsen på konferencen.

Læs mere

Læs mere om Build in Wood på Træ.dk

Paneldeltagere

- Søren Egge Rasmussen, medlem af Folketinget (Enhedslisten)
- Mette Annelie Rasmussen, medlem af Københavns borgerrepræsentation og folketingskandidat (Radikale Venstre)
- Mortn Ørsager, Partner ERIK Arkitekter A/S
- Balder Johansen, daglig leder i byggefirmaet LOGIK & CO
- Flemming Larsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien
- Moderator Mikael Koch, direktør i Træinformation

Skrevet af:

Simon Auken Beck