06.08.19 TMI Nyheder

Hver sjette danske møbel- og beklædnings­virksomhed er blevet kopieret

17 procent af danske virksomheder indenfor møbler, tøj og sko har kendskab til, at de er blevet kopieret inden for de seneste fem år.

Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret.

3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere.

Det skriver Danmarks Statistik, som har tallene fra Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder med data fra 2017.