27.08.19 TMI Nyheder

International Softwood Conference 2019

Deltag i den internationale trælastkonference i Antwerpen og få indblik i det globale træmarked

Den 16.-18. oktober 2019 afholdes den internationale trælastkonference i Antwerpen, Belgien. Konferencen er den 67. af sin slags og arrangeres af Fedustria, som er den belgiske forening for tekstil- træ- og møbelindustrier, i samarbejde med ETTF og EOS.

Konferencen samler deltagere fra  førende producent- og handelsvirksomheder indenfor nåletræssektoren til to dage med inspirerende foredrag og giver gode muligheder for at styrke det internationale netværk.

Konferencen byder på grundige markedsanalyser med fokus på europæisk trælastproduktion, samt analyser af de mest relevante træmarkeder som f.eks. USA, Canada, Nordafrika, Asien og Rusland.

Interesserede medlemmer er velkomne til at deltage i konferencen, som giver et godt indblik i det globale træmarked.

Læs mere

Skrevet af:

Simon Auken Beck