06.10.20 TMI Nyheder

Skal din virksomhed vinde Danish Design Award 2021?

Det er nu, du skal indsende dine produkter til Danish Design Award 2021, hvis du vil gøre dig håb om en nominering eller en pris.

Der er åbent for indsendelse til Danish Design Award 2021. Det at være nomineret og måske vinde en Danish Design Award bidrager med alt fra større tillid til produktet i markedet og øget opmærksomhed på eksportmarkeder til intern stolthed og positioning af den værdi design skaber.

Danish Design Award er Danmarks nationale designpris, som sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser bredden i dansk design og den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet.

Deadline for indsendelse er den 4. december 2020 kl. 12.00.