19.01.21 TMI Nyheder

SKI er klar med den frivillige aftale 03.13 Møbler

Udbudsmateriale på SKI-aftalen 03.13 Møbler er offentliggjort og har et bredt sortiment af møbler og tilbehør.

På aftalen stiller SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) bæredygtige krav til leverandørerne og miljøkrav til produkterne. Herudover skal alle møbler desuden produceres med dokumenterbart bæredygtigt træ, eksempelvis FSC-certificeret træ. Der er også udbudt et sortiment af miljømærkede møbler.

På aftalen vil der også blive udbudt et begrænset antal centrale reservedele, så de indkøbte møbler kan få en længere levetid. Samtidig vil SKI hæve garantien på møblerne fra tre til fem år. SKI vil også arbejde på muligheden for, at man kan indkøbe brugte versioner af møblerne, hvis leverandøren har dette på lager.

Aftalen vil blive opdelt i seks delaftaler, som er opdelt efter møbelkategorier:
Delaftale 1: Kontormøbler
Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler
Delaftale 3: Plejemøbler
Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler
Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen
Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt på portalen ETHICS frem til den 1. marts 2021 kl. 13.00.

Læs mere om SKI-aftalen her.