24.11.21 TMI Nyheder

Dansk nåletræsproduktion falder med næsten 20 procent

Hugsten i danske skove faldt med seks procent i 2020, viser den nye hugststatistik for 2020. Det skyldes hovedsageligt lave priser og vigende efterspørgsel på dansk nåletræ

Danmarks statistik har offentliggjort hugststatistikken for 2020. Heraf fremgår det, at hugsten i danske skove faldt med ca. seks procent fra 2019 til 2020. Hvis man kigger bag om tallet i statistikbanken (www.statistikbanken.dk/skov55), ses det, at stort set hele faldet kan tilskrives nedgang på 19,2 procent i hugsten af nåletræ. Dette kan primært tilskrives lave priser i 2020 som følge af stort udbud af nåletræ fra Centraleuropa efter flere års billeangreb, der førte til vigende efterspørgsel på dansk nåletræ. Nedgangen i nåletræsproduktionen kan derfor ikke relateres til regeringens planer om urørt skov.

Skoven udgør et betydeligt CO2-lager

Samtidig med offentliggørelsen af hugststatistikken har Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning udgivet Danmarks skovstatistik 2020. Skov dækker nu 14,7 procent af Danmarks areal og er vokset med 16 procent siden 1990. Løvskovsarealet er steget mest, og løvskov udgør nu 44 procent af det samlede skovareal. I samme periode er vedmassen steget med 54 procent, hvilket betyder, at gennemsnitsalderen på træerne og skovenes lager og optag af CO2 er steget. Skovenes lager og optag af kulstof er vigtige indikatorer for bæredygtig skovdrift i en klimamæssig sammenhæng. Nettotilvæksten i vedmassen efter hugst i hele Danmark var i 2020 på knap 1,2 millioner m3.

Udtrykt i CO2-ækvivalenter svarer det til en årlig forøgelse af skovenes CO2-lager med 1,2 millioner tons. Tilvæksten er skævt fordelt, da der var en nettotilvækst i Vestdanmark og et nettoafgang i Østdanmark. Denne udvikling skyldes sandsynligvis skovenes alderssammensætning, hvor der særligt for bøg er en overvægt af ældre og hugstmodne aldersklasser, samt høje priser og prisforventningerne for nåletræet. Samtidig betyder naturtiltag, at nåleskovene mange steder hugges bort for at give plads til hjemmehørende arter. Således ses der særligt et fald i nåleskovenes vedmasse i region Hovedstaden, hvor navnlig naturforvaltningsprojekter i Naturstyrelsens skove har medført omfattende hugst af nåleskov.

Lille stigning i antal beskæftigede i træindustrien

Skovbrugets bidrag til Danmarks BNP er på 2,3 mia. kroner. Der er ca. 5.600 beskæftiget i skovbrug og skovforvaltning. Dette tal har været meget konstant de seneste år, men antallet af ansatte i savværks- og papirindustrien er faldet. Træindustrien har også oplevet et fald i antallet beskæftigede, men oplevede i 2020 i lille stigning.

Biodiversiteten i skovene

Skovstatistikken indeholder ikke undersøgelser af biodiversiteten i skovene, men statistikken måler på en række strukturer, der er en forudsætning for biodiversiteten. Udviklingen går i den rigtige retning for de strukturer, der gavner biodiversiteten i skovene. Det gælder:


• Stigende gennemsnitsalder på træerne
• Øget areal med hjemhørende løvtræsarter
• Øget areal med uensaldrende bevoksninger
• Voksende mængde af dødt ved

Simon Auken Beck

Simon Auken Beck

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk

Relateret indhold