19.05.21 TMI Nyheder

Åben din virksomhed for skoleelever

Nyt skolemateriale om træ- og møbelbranchen lærer skoleelever om træ og viser dem via virksomhedsbesøg jobmuligheder i branchen.

TMI har indgået samarbejde med ”Åben Virksomhed” om at udvikle et undervisningsmateriale til folkeskolen om træ- og møbelbranchen. Undervisningsmaterialet har fokus på træ som materiale og på bæredygtighed. Eleverne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) arbejder med materialet både praktisk og teoretisk i faget håndværk og design. De besøger, som en del af forløbet, en virksomhed fra branchen. Dermed oplever eleverne, at det, de arbejder med i skolen, bruges på danske virksomheder, og de ser hvilke job og karrieremuligheder, der findes i branchen. 

I den kommende tid vil medarbejdere fra ”Åben virksomhed” kontakte branchens virksomheder med tilbud om at deltage i indsatsen. Det, man som virksomhed siger ja til, er at blive præsenteret på www.aabenvirksomhed.dk med kontaktperson og med det samlede undervisningsmateriale, så læreren kan tage kontakt til virksomheden. Antal af besøg bestemmer I selv. Er du allerede nu interesseret i at høre mere eller få besøg af en skoleklasse, kan du kontakte Mikkel London på 29 20 03 67 eller mlo@da.dk

”Åben virksomhed” er en enhed under Dansk Arbejdsgiverforening, der er sat i verden for at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab, teknologi, it og matematik. Målet er at give flere børn og unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område.

Læs mere om Åben virksomhed: https://aabenvirksomhed.dk/

Didde Rishøj

Didde Rishøj

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3776
  • Mobil +45 3091 9269
  • E-mail diri@di.dk

Relateret indhold