17.05.21 TMI Nyheder

Skal din virksomhed vinde ny EU-pris for bæredygtighed og design?

Arbejder din virksomhed med grøn omstilling, design og social inklusion? Det kan I nu vinde en pris for i New European Bauhaus Prizes 2021

New European Bauhaus er et initiativ fra EU-kommissionen, der bygger på ambitionen om at fremskynde grøn omstilling og bidrage til en bæredygtig, social genopretningen efter covid-19.

Målet er at løse globale udfordringer med hjælp fra eksisterende viden, erfaring og kapacitet lige så vel som nye visioner, ideer og løsninger. I forbindelse med initiativet uddeles priser, der anerkender og fejrer eksisterende præstationer, eller støtter den yngre generation til yderligere at udvikle nye koncepter og ideer.

New European Bauhaus priser gives i 10 forskellige kategorier, hvori der er to parallelle konkurrence-tråde:

  • New European Bauhaus Awards – eksisterende/afsluttede projekter (30.000 euro)
  • New European Bauhaus Rising Stars – koncepter/ideer fra unge talenter (15.000 euro)

Skal din virksomhed vinde en af priserne, eller har du lyst til at høre mere? Læs mere om initiativet og deltagelse i konkurrencen eller se guide til ansøgning her. Ansøgningen skal være på engelsk, og deadline er 31. maj 2021.

Relateret