06.05.21 TMI Nyheder

Webinar: Få styr på kemien i dine produkter og på SCIP-databasen

Din virksomhed er ansvarlig for at registrere problematiske kemiske stoffer i jeres produkter. Bliv klogere på reglerne, og hvad de betyder for dig på et gratis webinar 19. maj

Den 5. januar i år kom der nye regler om registrering af problematiske kemiske stoffer i produkter. Dette skal gøres for at øge muligheden for genbrug.
Men hvad betyder reglerne egentligt? Er jeres virksomhed omfattet? Og hvad skal registreres? Det kan være svært at finde rundt i reglerne, som kan synes omfattende.

Den problematiske kemi skal registreres i SCIP-databasen, SCIP står for Substances of Concern In articles as such or in complex objects (Products), og det er det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, der administrerer databasen og behandler oplysningerne.

Processen med at nå i mål med SCIP kan, afhængig af virksomhedstype og branche, være lang. Derfor er det vigtigt at kende til kravene, samt hvem og hvad der er omfattet.

Virksomheden JobLife tilbyder et gratis webinar d. 19. maj kl. 14-15. Oplægget bliver gennemgang af regler, hvem er omfattet, hvad er omfattes osv. Men der bliver også noget hands-on som eksempler på artikler, der er omfattet, og konkrete forslag til hvordan virksomheder kommer i gang med SCIP.

  • De nye regler – og deres betydning for jeres virksomhed
    Hvad er anderledes ift. før reglerne trådte i kræft 5. jan. 2021, og hvad betyder det fremadrettet for omfattede virksomheder
  • Hvad er SCIP-databasen?
    Hvad dækker den over, og hvor tilgås den.
  • Formålet med SCIP-databasen
    Fremme substitution/erstatning af farlige kemikalier i artikler med brugen af mindre farlige/ufarlige alternativer. Monitorering fra myndighedernes side om behov for indsatsområder.
  • Hvilken typer virksomheder er omfattet?
  • Kandidatlisten og dens indholdsstoffer
    Hvad betyder det, at et kemikalie er på kandidatlisten, hvor findes den, og hvem varetager den
  • Hvad er en artikel?
    Definitionen af artikler ifm. SCIP samt eksempler herpå og komplekse genstande (genstande som er sat sammen af flere forskellige artikler)
  • Hvad skal I som virksomhed gøre?
    Forslag til hvordan virksomheder kommer i gang med at imødekomme kravene om SCIP

Tilmelding kan ske her

Søren Hinge-Christensen

Søren Hinge-Christensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3558
  • Mobil +45 4025 7767
  • E-mail sohc@di.dk

Relateret indhold