17.11.22 TMI Nyheder

Højproduktiv skovrejsning er et omkostningseffektivt klimaværktøj

Ny analyse viser, at højproduktiv skovrejsning er blandt de billigste tilgængelige klimaværktøjer. Det kalder på politisk prioritering af skovrejsning, mener TMI

plantemaskine.jpg

Skovrejsning med højproduktive træarter er forbundet med store klimamæssige og samfundsøkonomiske fordele.

Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af NIRAS for Dansk Skovforening og Danske Træindustrier, som har sammenlignet i alt fire skovrejsningsmodeller, henholdsvis naturlig tilgroning, klassisk løvdomineret skovrejsning og højproduktiv tilplantning med henholdsvis løv og nål.

Analysen viser, at den såkaldte CO2-skyggepris for tilplantning med højproduktiv nål opgjort som prisen for et ton CO2 er blot 131 kr./t, hvilket er omtrent en tredjedel af prisen ved klassisk skovrejsning og tæt på en fjerdedel af prisen af naturlig tilgroning.

 

Naturlig tilgroning

Klassisk tilplantning, løv

Højproduktiv tilplantning, løv Højproduktiv tilplantning, nål
CO2e-skyggepris uden sideeffekter (kr./t CO2-e) 484 434 263 131
CO2e-skyggepris med sideeffekter (kr./t CO2-e) Negativ Negativ Negativ Negativ
Relativ CO2e-binding pr. hektar (Naturlig tilgroning indeks 100) 100 137 169 198
Billig skyggepris

Sammenlignes de beregnede skyggepriser med andre virkemidler, viser analysen, at skovrejsning klart er blandt de billigste. CO2-fangst ved såkaldt direct air capture koster ifølge Klimaprogram 2022 fx 2600-4400 kr./t CO2-e, og pyrolyse har en skyggepris på 2000 kr./t CO2-e. Også i forhold til EU’s kvotepris på knap 600 kr./t CO2-e er omkostningen beskeden.

”Analysen viser med al ønskelig tydelighed, at skovrejsning er et af de mest omkostningseffektive virkemidler, vi har til at reducere atmosfærens indhold af CO2. Det bør medføre, at vi kigger på en styrket prioritering af højproduktive tilplantninger, herunder særligt med nål, når vi sammensætter vores skovrejsningsordninger, men også når vi forynger de eksisterende skove,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

Fordelagtige sideeffekter

Udover CO2-binding viser analysen, at der er store samfundsøkonomiske fordele ved skovrejsning, hvad angår sideeffekter som kvælstofreduktion og rekreative muligheder på det tilplantede skovareal. Samlet set er skyggeprisen for skovrejsning negativ, når disse sideeffekter medregnes. Det vil sige, at der samlet set er flere fordele forbundet med kulstofbinding ved hjælp af skovrejsning, end der er omkostninger til etablering og drift af skoven. Det gælder alle fire skovrejsningsmodeller.

”Skovrejsning er en pladskrævende klimaindsats, men det er tydeligt, at de ekstra arealer til skovrejsning er værd at prioritere. Der er derfor god grund til at efterstræbe målet om 25 procent skovdække i Danmark. Desuden vil nye skove være med til at sikre fremtidens træforsyning og fornybare ressource til den biobaserede økonomi,” siger Lærke Flader, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, som også omfatter Danske Træindustrier.

Substitutionseffekten ikke medregnet

Analysen medregner kun effekten af selve skovrejsningen, og det forudsættes i analysen, at der efter skovrejsningen er etableret et varigt skovdække, så kulstofbindingen dermed fastholdes. Den samlede klimaeffekt kan set over tid øges, når produkter produceret af gavntræ kan fungere som kulstoflager fx i byggeri og møbelproduktion. Desuden kan træ anvendes til at substituere energitunge og fossilbaserede produkter i fx byggeri og møbelproduktion, ligesom restprodukter og udtjente trævarer kan anvendes til energiproduktion, hvilket potentielt reducerer klimapåvirkningen i de pågældende sektorer.

”Det er vigtigt, at prioritere skovrejsning, der kan levere kvalitetstræ som industrien efterspørger og som har den største substitutionseffekt når det anvendes til f.eks. møbler og byggeri”, pointerer Lærke Flader.

”Naturlig tilgroning kan have større værdi for biodiversiteten, men klimamæssigt er den samlede kulstoflagring og potentielle substitutionseffekt ved naturlig tilgroning typisk mindre end ved traditionelle og højproduktive tilplantninger,” konkluderer Anders Frandsen.

Samfundsøkonomisk analyse

Analysen er udarbejdet som en samfundsøkonomisk analyse, og der medtages derfor også ikke-markedsomsatte goder såsom kvælstofreduktion og rekreative muligheder. Skovrejsning er i lyset heraf særligt relevant at underkaste en samfundsøkonomisk analyse, da skov giver anledning til en række ikke-markedsomsatte goder. Det betyder, at skovrejsning typisk er mere rentabelt set fra et samfundsøkonomisk perspektiv end set ud fra et rent driftsøkonomisk perspektiv.

Formålet med analysen har været at belyse, hvorvidt skovrejsning er samfundsøkonomisk rentabelt, og hvorvidt skovrejsning giver mulighed for en omkostningseffektiv CO2-reduktion for samfundet, når alle fordele og omkostninger inkluderes, og der sammenlignes med andre virkemidler til at opnå en tilsvarende klimagevinst.

Et effektivt virkemiddel

Analysen konkluderer samlet set, at skovrejsning i Danmark er samfundsøkonomisk rentabelt, hvad end der er tale om naturlig tilgroning, klassisk skovrejsning eller med fokus på mere højt ydende skovrejsningsmodeller.

Den tydelige forskel i skyggepris uden sideeffekter understreger, at anvendelsen af højproduktive tilplantninger i danske skovrejsninger og ved genplantning efter hugst kan være et relativt omkostningseffektivt virkemiddel til at reducere atmosfærens indhold af CO2.

Simon Auken Beck

Simon Auken Beck

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk

Relateret indhold