13.04.22 TMI Nyheder

Det er blevet lettere for mindre medlemmer at blive PEFC og FSC certificeret

TMI er blevet certificeret som gruppeadministrator for en gruppe, der tilbyder vores mindre medlemmer at blive sporbarhedscertificeret gennem PEFC og FSC

Prisen er langt under, hvad andre gruppeordninger koster og er derfor et eksklusivt tilbud til TMI-medlemmer.

Som medlem af TMI's gruppecertificeringsordning får man løbende rådgivning gennem processen. TMI varetager en væsentlig del af virksomhedens administration og kan levere paradigmer for de forskellige procedurebeskrivelser, som skal indgå i kvalitetsledelsessystemet. Alle dokumenter kommer til at ligge på en sharepoint-løsning, som både TMI og virksomheden har adgang til og som gør den årlige interne auditering samt de gange virksomheden udtrækkes til ekstern audit meget lettere.

FSC-gruppen har foreløbigt et certificeret medlem og et par stykker under optagelse, men vi venter på det første til vores PEFC-gruppe. Det er vores forventning, at der de kommende år vil være et voksende behov for sporbarhedscertificering. Lige nu er det i høj grad B2B og de offentlige indkøb, der stiller krav til leverandørerne om at kunne dokumentere, at træet kommer fra ansvarligt skovbrug, men vi ser også en stigende tendens fra de private forbrugere, der ønsker at kende produkternes oprindelse og miljøaftryk.

For at kunne komme med i en gruppeordning skal virksomheden, være medlem af TMI og maksimalt have, hvad der svarer til 15 fuldtidsansatte eller højest 25 ansatte og en omsætning under 1.000.000 US dollars årligt, hvis man skal FSC-certificeres eller dobbeltcertificeres. Hvis man kun skal PEFC-certificeres under gruppeordningen, må man maksimalt have 50 fuldtidsansatte og en omsætning på under 9 millioner CHF (ca. 62 millioner kroner).

 

Søren Hinge-Christensen

Søren Hinge-Christensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3558
  • Mobil +45 4025 7767
  • E-mail sohc@di.dk

Relateret indhold