TMI i medierne: TMI vil have politikerne ind i kampen for at sikre træ til møbelindustrien
Den danske møbelindustri ser ifølge TMI dystert på de forsyningsproblemer, som krigen i Ukraine har skabt. Derfor vil TMI blandt andet have politikerne til at genbesøge planerne om en udfasning af træproduktionen i de statslige skove.
Forsyningerne af egetræ, som mange danske designklassikere er produceret af, halter efter krigen i Ukraine, og problemerne bliver langvarige, skriver Lærke Flader i en artikel i Detailwatch.
Her en oversigt over yderligere indlæg om forsyningssituationen:
- Fyens Stiftstidende – både print og online: Forsyningskrise lurer i horisonten: Møbelfabrik har masser af ordrer, men lagerbeholdning af træ svinder ind
- Fredericia Dagblad – både print og online: Forsyningskrise lurer i horisonten: Møbelfabrik har masser af ordrer, men lagerbeholdning af træ svinder ind
- Nordjyske – både print og online: Tages virksomhed mangler træ: - Kineserne køber det hele!
- Wood-Supply: Ny brancheundersøgelse: Tæt på halvdelen må afvise nye kunder
- Wood-Supply: Tage mangler træ: – Der er nogle, der udnytter situationen
Lærke Flader: Mangel på træ betyder rødt lys for grøn omstilling
Danmarks adgang til klimavenligt træ er under massivt pres. Konsekvensen kan blive et reelt stop for CO2-reducerende produkter og løsninger, skriver Lærke Flader, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, i dette debatindlæg.
I Altinget deltager Lærke Flader og Søren Hinge-Christensen fra TMI også i en debat:
Skovrejsning er ikke et vidundermiddel, men et udtryk for rettidig omhu
Skovrejsning er en langsigtet investering i biodiversiteten og klimaet. Og dem, der beskylder skovrejsning for at være det modsatte, glemmer, at den skov, de i dag kalder essentiel i forhold til at redde biodiversiteten, er et resultat af skovrejsning for 200 år siden, skriver Lærke Flader og Søren Hinge-Christensen.
I fagbladet 365design opfordrer Lærke Flader endvidere politikerne til at sikre træ til møbelindustrien, især set i lyset af at træimporten fra Ukraine og Rusland er fuldkommen stoppet.
På Twitter skriver Lærke Flader følgende som svar på, at et flertal i Folketinget vil oprette grøn fond til investeringer i klima og grøn energi:
Stor ros til partierne bag klimafonden. Det er virkelig godt. Vi har så meget brug for mere skov til at optage CO2 og træ til bygninger og møbler. Nu skal skoven prioriteres, når pengene fordeles.
I et interview til DR P4 Fyn den 8. juli 2022 taler Lærke Flader om forsyningskrisen.