12.04.23 TMI Nyheder

Leverancen af FSC-certificeret træ fra Polen er truet

Kontakt TMI, hvis din virksomhed har produktion, større underleverandører eller får certificeret træ fra Polen

Det polske statsskovvæsen (RDSF) truer med at opsige deres FSC-certificering på 6 skovdistrikter på i alt omkring 2 mio. ha. Polen er i dag en af de største eksportører af såvel FSC-certificeret råtræ som træbaserede produkter og er således en af de vigtigste leverandører af certificeret løvtræ til møbelindustrien i Danmark.

”Situationen kan risikere at skabe alvorlige forsyningsproblemer for danske FSC-certificerede producenter og forhandlere. Og ydermere stikke en kæp i hjulet på den stigende interesse i at blive certificeret. Det er særlig uheldigt, fordi det polske træ for mange virksomheder har været en løsning på den ustabile forsyning fra Ukraine i forbindelse med krigen,” siger Søren Hinge-Christensen, chefkonsulent i TMI.

TMI samarbejder med FSC Danmark om at få et overblik over, hvor stor påvirkningen vil være for danske virksomheder af en eventuel mindre polsk leverance af certificeret træ. Dokumentationen er afgørende ift. at påvirke situationen politisk.

Har din virksomhed enten har produktion, større underleverandører eller materialeleverandører i Polen, vil TMI derfor meget gerne høre fra dig. Kontakt Søren Hinge-Christensen.

Søren Hinge-Christensen

Søren Hinge-Christensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3558
  • Mobil +45 4025 7767
  • E-mail sohc@di.dk

Relateret indhold