Først på ugen landede aftalen om Den Grønne Trepart, og det blev en bred aftale med deltagelse af Regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.
 
Med aftalen afsættes der omkring 43 milliarder kr. til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal, som ud over 250.000 hektar ny skov også omfatter udtag af yderligere 140.000 hektar lavbundsarealer og etablering af seks nye naturnationalparker. 
 
”Vi glæder vi os over, at spaderne og gummistøvlerne kan findes frem og plantningen sættes i gang, så der kan komme gang i produktionen af træ til gavn for klimaet og mere natur til gavn for biodiversiteten, samt ikke mindst meget mere skov til gavn også for grundvandet og som åndehul for den danske befolkning,” udtaler Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien.

Baggrunden for Den Grønne Trepart er landbrugets grønne omstilling, der skal indfri det bindende drivhusgasreduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Skovrejsningen er i aftalen et helt centralt virkemiddel i klimaindsatsen for landbruget. Det forventes, at skovrejsningen medfører øget CO2-optag på 0,1 mio. ton i 2030 stigende til 1,7 mio. ton i 2045.

”Skal klimaeffekten af skovrejsningen udnyttes maksimalt og gavne det danske klimaregnskab som kulstoflager i træprodukter, er det afgørende, at træet senere opskæres og også gerne anvendes i Danmark. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt også at se på vores nuværende skovressource, og hvordan vi kan sikre en stabil eller stigende forsyning af træ til den danske træindustri – både frem mod 2030, og i årene frem til de nye skove begynder at levere træ,” pointerer Tanja Blindbæk Olsen.

Der skal nu etableres en national skovrejsningsordning, og der er afsat 20 mia. kr. frem mod 2045 til 230.000 hektar ny privat skov, samt 20.000 hektar som ny offentlig bynær skov. Af aftalen fremgår, at de 40% ønskes som urørt skov, hvilket betyder at 60% kan anlægges som produktionsskov.

”En ny tilskudsordning gør det dog ikke alene. Vi opfordrer derfor til, at der laves en helhedsorienteret skovplan for Danmark, som tager stilling til, hvordan andre barrierer, fx administrative og skattemæssige barrierer, kan løses, og også indeholder planer for, hvordan vores nuværende skovressource kan bidrage til klimadagsordenen,” afslutter Tanja Blindbæk Olsen.