Parlamentet stemmer for udsættelse af EUDR – men usikkerheden består
Europa-Parlamentet har stemt for at udsætte EUDR med 12 måneder og vedtager samtidig at indføre en ny landekategori. Udsættelsen er dog endnu ikke endeligt vedtaget og virksomheder bør fortsat forberede sig til den oprindelige ikrafttrædelsesdato.
Europa-Parlamentet har for nylig stemt for en udsættelse af den kommende EU-forordning om skovrydning (EUDR), der oprindeligt skulle træde i kraft den 30. december 2024. Den foreslåede udsættelse er på 12 måneder. Samtidig har parlamentet vedtaget en tilføjelse til forordningen, der indfører en ny landekategori for "nul risiko". Dette nye forslag har igangsat en ny trilogforhandling med Europa-Kommissionen og Ministerrådet.
Trilogforhandlingerne betyder, at udsættelsen endnu ikke er endeligt vedtaget. Derfor er der stadig en risiko for, at EUDR vil træde i kraft som planlagt den 30. december 2024. Det er således vigtigt, at virksomheder fortsat arbejder på at blive klar til den oprindeligt fastsatte dato.
For at støtte virksomhederne i denne proces kan man se eller gense optagelse af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) webinar om EUDR.
Optagelsen kan ses nederst på siden her: EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) - Miljøstyrelsen
Derudover er der åbnet for nye træningssessioner i informationssystemet TRACES, som kan være en vigtig ressource i forberedelserne. Træningssessionerne, der er henvendt til virksomheder, foregår på engelsk og gennemgår alle funktionerne i TRACES.
The Deforestation Due Diligence Registry - European Commission
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til forordningen, som der ikke er svar på i styrelsens FAQ (se nederst på siden) opfordres du til at stille opfølgende spørgsmål direkte til styrelsen for at få den nyeste information og vejledning.
E-mail: eudr@mst.dk
Vi opfordrer alle til at holde sig opdateret og deltage i de tilgængelige træningssessioner for at sikre, at de er forberedte, uanset hvad den endelige beslutning om udsættelsen bliver.
Du kan også se TMI's webinar og vejledning om EUDR henvendt til virksomheder i træ- og møbelindustrien her
Hent også EUDR-vejledningen for TMI-medlemmer her