09.04.25 TMI Nyheder

Gruppecertificering med TMI: Bliv klar til FSC- og PEFC-certificering

TMI’s gruppeordning for FSC- og PEFC-certificering er i fuld gang. Der er allerede seks medlemmer i gruppen, og tre nye virksomheder er på vej ind. Med certificeringstilbuddet hjælper TMI mindre medlemmer med at blive rustet til FSC- og PEFC-certificering og at komme godt i mål med procedurerne.

De seneste uger har vi besøgt bl.a. Orebo Savværk og Møbelsnedkeri, FH Træ og Finér, Grønning Hårdt Træ og Multi-Living, hvor der både var FSC- og PEFC-certificeringer på produkter som greb, finér, planker, låger, skabe og plader af træ.

Det opleves, at forhandlere og kunder i stigende grad stiller krav til certificeret træ på tværs af brancher, og med gruppecertificeringsordningen hjælper TMI de mindre virksomheder med at efterleve kravene. TMI's sekretariat fungerer som gruppeleder, hvilket betyder, at TMI tager sig af meget af det administrative arbejde, der er forbundet med certificeringen.

Hvis du er interesseret i at blive en del af gruppecertificeringsordningen, så er der mange fordele ved at være med. Det koster fra bare 5.000 kr. årligt at være en del af TMI's certificeringsgruppe. Dertil kommer en mindre årlig afgift til FSC og/eller PEFC, afhængigt af virksomhedens årlige omsætning af træbaserede produkter.

Gruppeordningen er for mindre medlemsvirksomheder. FSC er for virksomheder med maksimalt 15 ansatte, og PEFC er for virksomheder med maksimalt 50 ansatte.

TMI kan også hjælpe større virksomheder, der ønsker en single-site certificering. Større virksomheder får desuden 10% medlemsrabat på en FSC- og/eller PEFC-certificering hos certificeringsvirksomheden WSP.

Hvordan kommer du i gang?

For både mindre virksomheder, der kan indgå i TMI's gruppecertificering, og større virksomheder, der skal single-site certificeres, kan I tage kontakt til TMI’s sekretariat for at høre mere om, hvad der giver mening for jeres virksomhed, og hvordan vi kommer i gang med samarbejdet.

Christian David Rasmussen

Christian David Rasmussen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3201
  • Mobil +45 5321 5221
  • E-mail cdra@di.dk

Relateret indhold