Ny skovstatistik: Positiv udvikling i skovarealet og skovenes klimaeffekt
Dansk skovareal er steget til 651.757 hektar, hvilket fremmer både træforsyning og klimaeffekt ved at optage betydelige mængder CO2. Træ- og Møbelindustrien ser dette som en ressource for bæredygtig træproduktion, men opfordrer til øget lokal afsætning for at maksimere klimaindsatsen.
Det danske skovareal er steget og skov dækker nu 651.757 hektar, hvilket svarer til 15,1 % af landets samlede areal. Det viser den nylig offentliggjorte rapport "Skovstatistik 2023", udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Stigning er drevet af en konstant skovrejsning, der årligt er øget med cirka 4.900 hektar i de seneste fem år (2018-2023). Skovrejsning, som især omfatter plantning på tidligere landbrugsjord, udgør 19 % af den nye skov, med en klar præference for plantning som metode.
Stigende skovareal giver gode udsigter for dansk træforsyning
De opdaterede tal vækker glæde hos Træ- og Møbelindustrien.
”Den stigende skovareal er ikke blot en gevinst for Danmarks økosystem og biodiversitet, men vidner også om en bæredygtig ressource for træ- og møbelindustrien. Øget skovareal har nemlig potentiale til at øge tilgangen til træmaterialer, som kan bruges til at producere byggematerialer og møbler”, siger branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Tanja Blindbæk Olsen.
Rapporten fastslår, at bruttotilvæksten af vedmasse i de danske skove er beregnet til 7,4 millioner kubikmeter per år, hvilket vidner om skovenes evne til at producere råmaterialer. Dette er en velkommen udvikling for træ- og møbelindustrien, der søger efter bæredygtige materialer til produktion og fremstilling.
Afgangen af vedmasse (hugst plus naturlig afgang) er i samme periode ansat til 4,1 mio m3. Det giver en nettotilvækst på 3,3 mio. m3, hvilket indikere at der er et potentiale for yderligere at udnytte skovens produktion på et bæredygtigt grundlag.
Skovens klimaeffekt er betydelig
Derudover har skovene en betydelig klimaeffekt, da skovenes vækst direkte afspejler træernes optag af CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntesen og derved skovenes direkte klimaeffekt. Skovene optager årligt 8 millioner tons CO2, hvilket er en essentiel del af det nationale bidrag til at modvirke klimaforandringer. Disse optag er afgørende for Danmark, og skovene fungerer som en naturlig buffer imod CO2-udledning, hvilket i høj grad støtter målsætningen for den grønne omstilling.
Statistikken viser dog også tendenser, der bekymrer Træ- og Møbelindustrien.
”Statistikken viser, at andelen af træ der saves i Danmark er faldende, hvilket betyder at en mindre del af det CO2 der senere lagres i produkter kan tælles med i det danske klimaregnskab”, siger branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Tanja Blindbæk Olsen.
Vi får den største klimaværdi, når træer fældet i Danmark også opskæres i Danmark. Ifølge internationale regneregler kan kun det træ, der saves i Danmark, tælle med i HWP-puljen (høstede træprodukter). Når træet eksporteres uden dansk bearbejdning, regnes det hele blot som en straksudledning i klimaregnskabet”, uddyber branchedirektøren.
Træ- og Møbelindustrien opfordrer derfor til, at den danske skov- og træbranchen sammen øger klimaambitionen og bidraget til den danske klimaindsats.
”Vi ønsker et styrket fokus på lokal afsætning og værdiskabelse, som kan bidrage positivt til både den danske økonomi, beskæftigelse og klimaregnskab”, siger branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Tanja Blindbæk Olsen.
Bæredygtighed i centrum
Skovstatistikken måler på en lang række parametre og ud over vækst. Blandt andet viser statistikken også at beskæftigelsen i skovbruget er stabil, med omkring 5.000 personer beskæftiget i skovbrug og skovforvaltning, stigning i mængden af dødt ved og en stigning i arealet med mere strukturrige og fleretagerede skove.
Dansk skovbrug bidrager dermed både til miljømæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige gevinster, hvilket er godt nyt for træ- og møbelindustrien samt den brede befolkning. Det fortsatte fokus på bæredygtig skovdrift lover godt for fremtiden, hvilket understøtter innovation og vækst i sektoren kombineret med væsentlige klimaeffekter.