Bliv FSC®-og PEFC™-certificeret ved TMI
Vil du bidrage til ansvarlig og bæredygtig skovdrift med fokus på klima, biodiversitet og sociale forhold? Med en FSC eller PEFC sporbarhedscertificering dokumenterer du, at det træ, din virksomhed anvender, stammer fra ansvarligt og bæredygtigt forvaltede skove. Træ- og Møbelindustrien tilbyder medlemmer en attraktiv og enkel vej til certificering.
Certificering gjort nemt og overskueligt
Der kræves en FSC- eller PEFC-sporbarhedscertificering, hvis din virksomhed forarbejder, producerer eller handler med træ og ønsker at sælge certificerede træprodukter. Som medlem af Træ- og Møbelindustrien får du enkel adgang til certificering, uanset virksomhedens størrelse. Vi bistår både små og store virksomheder gennem processen.
Gruppecertificering for mindre virksomheder
Mindre virksomheder kan blive en del af TMI’s gruppeordning for FSC og/eller PEFC (for FSC under 15 ansatte og for PEFC under 50 ansatte). I denne ordning fungerer TMI som gruppeleder – det betyder, at vi:
- Guider jer gennem hele certificeringsprocessen
- Håndterer alt administrativt arbejde og dokumentstyring
- Står for kontakt og audit med certificeringsorganet
- Sikrer, at virksomheden lever op til de gældende krav og procedurer
Et eksempel på en virksomhed, der har benyttet sig af gruppecertificeringen, er G9 Landskab, Park og Byrum A/S, som i 2025 blev optaget i TMI’s certificeringsgruppe:
"At være med i TMI’s gruppeordning har gjort certificeringen enkel for os. Det er rart, at der er styr på papirarbejdet, og at vi altid kan få et godt råd og hjælp, når der er behov for det," siger Jeanett Marquart fra G9 Landskab, Park og Byrum A/S.
Single-site certificering for større virksomheder
Større virksomheder, som har behov for en single-site certificering, kan også få hjælp af TMI’s certificeringseksperter. Her opnås medlemsrabat hos WSP Danmark, og med TMI som rådgiver får din virksomhed kompetencerne til selv at styre certificeringen
Som medlem af TMI får du:
- 10 % rabat på certificering hos WSP Danmark
- Adgang til TMI’s certificeringspakke med skabeloner til procedurer og dokumentation
- Løbende rådgivning fra TMI gennem hele certificeringsforløbet
Et eksempel på en single-site certificering gennem TMI er tømrer- og snedkervirksomheden Kurt Kirkegaard A/S, som har haft stor gavn af TMI’s bistand:
"TMI har været en god støtte og guide for os i certificeringsprocessen. Rådgivningen har gjort det hele overskueligt, og vi har følt os i trygge hænder under hele forløbet," siger Tina Kirkegaard fra Kurt Kirkegaard A/S.
TMI sikrer styr på dokumentationen
Med skærpede klimakrav i byggeriet og stigende forventninger til ansvarlig skovdrift er dokumentation og sporbarhed blevet vigtige konkurrenceparametre. TMI hjælper din virksomhed med at tage det næste skridt i forhold til at dokumentere ansvarlighed og bæredygtighed.
Kontakt TMI’s sekretariat for en uforpligtende dialog om FSC®- og PEFC™-certificering og læs mere her: FSC- og PEFC-certificering - TMI - DI