08.01.25 TMI Nyheder

EUDR: Vejledning til brug af TRACES nu tilgængelig på dansk

EU Kommissionens vejledningen til brug af TRACES og vejledningen til EUDR findes nu i danske versioner.

Selvom implementeringen af EUDR er udskudt til 30. december 2024, er det en god ide at virksomheder fortsætter med at forberede på opfyldelse af kravene.

Et af de store hovedbrud for mange virksomheder har netop været, hvordan EU systemet TRACES fungerer, og hvordan de kan indberette i forhold til EUDR-kravene. Nu er der godt nyt.

EU kommissionens vejledning til brug af TRACES er nu blevet oversat og er tilgængelig på dansk. I vejledningen beskrives det trin-for-trin, hvordan virksomheder indsender og administrerer due diligence-erklæringer i EUDR-miljøet i TRACES.

Vejledningen til TRACES kan downloades her 

General vejledning om EUDR

Samtidig er den generelle EU vejledning om EUDR og tolkningen på en lang række spørgsmål, som er fremkommet efter vedtagelse af forordningen, nu også blevet oversat. Det er dog vigtigt at pointere at vejledningen ikke er juridisk bindende. Derfor bør vejledningen ikke læses isoleret, men ses i sammenhæng med lovgivningen.

Vejledningen til Afskovningsforordningen (EUDR) kan downloades her 

Link til selve forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/ af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010

For besvarelse af de mest almindelige spørgsmål henvises til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside: FAQ - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Tanja Blindbæk Olsen

Tanja Blindbæk Olsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4820
  • Mobil +45 4074 5868
  • E-mail tabo@di.dk

Relateret indhold