27.01.26 TMI Nyheder

Vær med på Danmarks største konference om træbyggeri – Build in Wood 2026

Byggeriets grønne omstilling intensiveres, og træ er i dag mere aktuelt end nogensinde som vejen til lavere CO₂-aftryk og nye arkitektoniske løsninger.

Få den nyeste viden, bliv inspireret og tag del i debatten, når Build in Wood 2026 igen samler branchens fremmeste aktører i to dage spækket med praksisnære oplæg, faglig sparring, netværk og konkrete cases.

TMI er partner – og som medlem får du 15 % rabat!

Kontakt Simon Auken Beck på siab@di.dk for din personlige rabatkode. Bemærk: Early bird og forårstilbud kan kombineres med rabatten til og med normalprisstigning i maj.

Kort om konferencens program

Tirsdag 19. maj 2026
Konferencen åbner med fokus på, hvordan ansvarligt træ og biodiversitet kan få en mere central rolle i byggeriets beslutninger og materialevalg. Dagen byder blandt andet på:

  • Vigtige debatpaneler om dokumentation, sporbarhed og realisering af EUDR samt ansvarligt træbyggeri.
  • Oplæg om hvem, der vælger at bo bæredygtigt, og hvordan beboernes erfaringer bør indgå i fremtidens udvikling.
  • Panel med bygherrer fra både privat, alment og kommunalt byggeri – hvad motiverer og bremser udbredelsen af træ?
  • Parallelsessioner om kritiske succesfaktorer i træbyggeri: fugt, innovative ressourcer fra fx løvtræ og pil, hybride løsninger, avancerede tekniske detaljer – alt sammen funderet i konkrete projekter og hands-on erfaringer.
  • Præsentationer og workshops om, hvordan vi bruger hele træet mere intelligent, samt prisoverrækkelse og netværksaktiviteter.

Onsdag 20. maj 2026
Dagen åbner med, hvordan kunstig intelligens udvider mulighederne i design og materialeanvendelse og fortsætter med:

  • Indsigt i brandsikkerhed og konkrete barrierer i bygningsreglementet for træ- og biobaseret byggeri.
  • Oplæg om, hvordan marked og offentlighed opfatter brandrisici, og hvad der skal til for at gøre træbyggeri mere udbredt.
  • Parallelsessioner om transformation af eksisterende bygninger med træ, genbrug af konstruktivt træ, lydisolering og akustik, samt avancerede udførelsesdetaljer og risikopunkter i massivtræsbyggeri.
  • Hands-on workshop med test og vurdering af genbrugstræ.
  • Erfaringer fra ikoniske projekter som Sara Kulturhus – fem år efter indvielsen: Hvad lærte man af driften?

Se hele det opdaterede program og tilmeld dig

Program for Build in Wood » Konference om træ og træbyggeri

 

Fakta

- Det er 8. gang Build in Wood samler branchen til status, erfaringsudveksling og innovation på tværs.

- Fokus 2026: Om træ kan blive det foretrukne materiale – fra hverdagens boligbyggeri til store visionære projekter. Får vi ressourcerne til at følge med ambitionerne?

Simon Auken Beck

Simon Auken Beck

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk

Relateret indhold