Vi skal satse på skovrejsning i drikkevandsbeskyttelsen

Debatindlæg bragt i Naturmonitor 23. marts 2026.

Debatten om beskyttelse af vores drikkevand bevæger sig ofte ind i fastlåste positioner, hvor nødvendige løsninger drukner i uenighed.

I valgkampen er det blevet et spørgsmål om for eller imod et sprøjteforbud.

En ting bør dog stå klippefast: Vi er forpligtet til at sikre rent drikkevand til kommende generationer, samtidig med at vi lever op til Danmarks klimamål og understøtter den grønne omstilling.

Nye skove kan beskytte vores drikkevand

Heldigvis er der en løsning, som er langtidsholdbar og kan sikre landmændene en mulighed for fortsat at producere, uden at belaste grundvandet: De kan plante skov.

For skovrejsning kan spille en unik rolle i beskyttelsen af fremtidens drikkevand. Når landbrugsjord omdannes til ny skov, beskyttes arealerne nemlig mod anvendelse af sprøjtemidler og gødskning.

Skovrejsning er da også et centralt virkemiddel i den grønne trepart, hvor det vurderes, at 400.000 hektar landbrugsjord bør omlægges til natur eller skov for at sikre rent grundvand og mindske udledning af både nitrat og CO2. Med de massive investeringer i Danmarks Grønne Arealfond og lokal forankring via 23 lokale treparter er forudsætningerne til stede for, at skovrejsning kan blive et helt afgørende samfundsværktøj. Virkemidlerne er beskrevet, finansieringen er på plads, og målsætningen er klar: Sikre mere natur, renere vandmiljø og solide grønne ressourcer til fremtidens samfund.

Barrierer for skovrejsning skal fjernes

Desværre går tilplantningen utroligt langsomt. I 2025 blev der kun plantet omkring 2.100 ha, hvilket er langt fra de 12.500 hektar, der bør plantes om året for at nå trepartens målsætning om 250.000 hektar skov inden 2045. Der er derfor brug for at få løst de barrierer, der i dag begrænser jordejernes incitament til at plante skov. Det var tydeligt på det Skovkonvent, der blev afholdt i januar.

Her blev der blandt andet peget på behov for opdatering af kommunernes udpegning af skovrejsningsområder og generel helhedsorienteret planlægning, ændring af lovgivning som i dag spænder ben for eksempel beskyttelseslinjer og bedre facilitering af omlægningen. En anden væsentlig barriere er at skabe klarhed over de økonomiske og skattemæssige betydninger af omlægning fra landbrug til skov.

Skovrådet har efterfølgende yderligere præciseret de nødvendige handlinger, der kan få sat skub i skovrejsningen, så trepartens ambitiøse mål nås.

Trepartens grønne kinderæg

Også for samfundets skyld er det vigtigt, at der kommer gang i skovrejsningen. Ud over at beskytte drikkevand, er skovrejsning også én af de mest effektive måder at binde CO2 på. Træerne lagrer kulstof, når de vokser, hvilket direkte bidrager til at opnå de danske klimamål om CO2-reduktion. Og planlægges skoven med en blanding af hurtigt voksende nåletræer og stabile løvtræer, kan CO2-reduktionen opnås hurtigt, samtidig med at der skabes gode produktionsvilkår.

Fokus på produktion i de nye skove kan samtidig på sigt bidrage til at imødegå den stigende efterspørgsel efter bæredygtige byggematerialer og møbeltræ. Får vi for alvor sat skub i ambitionen om yderligere 250.000 hektar skov – heraf 150.000 hektar produktionsskov – er der grobund for en stærk forsyning af træ til byggeri og møbelproduktion, hvor træet fortsat lagrer kulstof i årtier – og hvor værdikæden understøtter den cirkulære økonomi og nationale klimamål.

En samlet gevinst for samfundet

Det er sjældent, at én løsning så tydeligt understøtter både klima, miljø, natur, produktion og folkesundhed. Skovrejsning i de rigtige områder leverer mange samfundsgevinster: beskyttelse af grundvand, optag af CO2, øget biodiversitet, rekreative muligheder – og udvikling af en forsyningssikker, grøn råvare til byggeriet.

Skal vi reelt beskytte vores drikkevand, samtidig med at vi inddrager flere grønne byggematerialer og bidrager til klimamålene, er det oplagt at få fjernet barriererne for skovrejsningen og for alvor få fart på skovrejsningen.

Det er en investering, der lønner sig – for både nuværende og kommende generationer.