25.06.26 TMI Nyheder

Bliv klar til det digitale produktpas

Det er ikke kun det rødbedefarvede pas, du skal have styr på denne sommer. Arbejder du med møbler, vil kravet om et digitalt produktpas også få betydning for dig.

Et digitalt produktpas samler information om materialer, oprindelse, kemisk indhold, reparation og genanvendelse. Det giver bedre overblik for både kunder, samarbejdspartnere og myndigheder, og stiller samtidig nye krav til dokumentation og datahåndtering.

Batterier, tekstiler og elektronik er først i rækken, men møbler forventes at følge kort efter. I dag tyder meget derfor på, at kravene til møbler bliver en del af Ecodesign-forordningen (ESPR) omkring 2028 med fuld indfasning frem mod 2030.

Det er derfor relevant allerede nu at forholde sig til, hvad det kommer til at betyde i praksis.

For dig betyder det nye krav, men også nye muligheder for at arbejde mere strategisk med data, levetid og forretningsmodeller.

Men hvordan ser et digitalt produktpas konkret ud?

Det kan du få indsigt i den 17. september 2026, når Lifestyle and Design Cluster inviterer til udstilling på Textilhögskolan i Borås. Her præsenteres 25 konkrete DPP-piloter – heraf 12 fra møbelvirksomheder og -brands.

Udstillingen giver dig mulighed for at se, hvordan virksomheder allerede arbejder med:
•    struktur og indhold i data
•    sporbarhed i værdikæden
•    opfyldelse af kommende krav
•    potentialer for nye forretningsmodeller

Det giver et konkret grundlag for dine egne overvejelser om, hvordan du kan gribe arbejdet an.

Pris: 500 kr. for LDC-medlemmer / 1.000 kr. for ikke-medlemmer (inkl. frokost og rundvisning – ekskl. transport)
Tilmelding: Se program og tilmeld dig

Udstillende møbelvirksomheder:
HOUE, Gubi, Nine United, Blå Station, Gärsnäs, String Furniture, DUX Nordic, Vilax Produktion, StableTable Scandinavia, Fora Form, Ekornes, Brandtown og IKEA.

 

Mads P. Gede

Mads P. Gede

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0209
  • Mobil +45 2460 0522
  • E-mail mge@di.dk

Relateret indhold