Debat: Treparten bygger på et både-og. Skovdebatten bør gøre det samme.
Udfordringen er ikke at vælge mellem natur og produktion. Udfordringen er at få plantet flere skove, skriver Tanja Blindbæk Olsen i Naturmonitor.
Debatten om fremtidens skove bliver ofte fremstillet som et valg mellem biodiversitet og træproduktion.
Men det er en falsk modsætning.
I et nyt debatindlæg hos Naturmonitor peger Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, på, at Den Grønne Trepart allerede bygger på erkendelsen af, at forskellige arealer skal løse forskellige opgaver.
Nogle skove skal styrke biodiversitet, natur og grundvandsbeskyttelse. Andre skal bidrage med CO₂-optag, træproduktion og forsyningen af en vigtig råvare til den grønne omstilling.
Derfor handler diskussionen ikke om enten biodiversitet eller produktion, som der ellers argumenteres for i denne artikel: Forsker: Klima- og naturhensyn bliver altid et nulsumsspil for skoven
Den handler om at bruge de rigtige arealer til de rigtige formål og sikre, at de samlede gevinster for klima, natur og samfund bliver så store som muligt.
Samtidig risikerer debatten at overse en vigtig del af klimaregnskabet. Træets klimaeffekt stopper ikke ved skovbrynet. Når træ anvendes i bygninger, møbler og andre langlivede produkter, fortsætter lagringen af kulstof, samtidig med at træ kan erstatte mere klimabelastende materialer.
Derfor efterlyser TMI en langsigtet og ambitiøs skovplan, der både styrker biodiversiteten og sikrer en stabil træforsyning til fremtidens grønne omstilling. I sidste ende er udfordringen nemlig ikke at vælge mellem natur og produktion, men derimod at få plantet og planlagt de mange nye skove, som Danmark har brug for.
Den største risiko er med andre ord ikke, at vi planter de forkerte skove, men at vi ikke får plantet nok skove.
Læs hele debatindlægget hos Naturmonitor her
Branchedirektør: Skovdebatten risikerer at skabe et dilemma, som den Grønne Trepart allerede er i fuld gang med at løse
