18.09.26 • TMI • Nyheder

Er I klar til at modstå et cyberangreb?

Cyberangreb udgør en stigende trussel mod små og mellemstore virksomheder. Gratis øvelse gør din virksomhed mere robust

Hvad gør du den dag, produktionen går i stå på grund af et cyberangreb? 

For mange virksomheder er cybersikkerhed stadig en opgave, der ligger hos it-afdelingen. Men når systemer, ordreflow eller leverancer rammes, bliver det hurtigt en opgave for hele virksomheden – ikke mindst for ledelsen. 

Derfor opfordrer vi til at deltage i Hele Danmark Øver, som afholdes i oktober. 

Her får virksomheder mulighed for at prøve kræfter med et realistisk cyberangreb og træne de beslutninger, der skal træffes, når angrebet er i gang og hvert minut tæller. 

Øvelsen er gratis, varer tre timer og kræver ingen særlige forudsætninger. Sidste år oplevede fire ud af fem deltagere, at de efterfølgende var bedre rustet til at håndtere et cyberangreb. 

For virksomheder i træ- og møbelindustrien handler cybersikkerhed ikke kun om data. Det handler også om produktion, kunder og leveringssikkerhed. 

Tre timers træning er derfor en lille investering sammenlignet med konsekvenserne af et alvorligt nedbrud. 

Læs mere og tilmeld jer via linket 
Hele Danmark Øver 2026: Alle der kan gøre noget, skal gøre noget - DI Digital

Jeppe Engell

Jeppe Engell

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4768
  • Mobil +45 4072 8990
  • E-mail jepe@di.dk

Relateret indhold