EPD-generator for møbler
Medlemmer af TMI kan benytte en EPD-generator til at udarbejde EPD’er/miljøvaredeklarationer, som kan dokumentere et produkts miljøaftryk i hele dets levetid
TMI har indgået aftale med Designindustrien i Norge om at tilbyde TMI’s medlemmer mulighed for at anvende en norsk EPD-generator, udviklet af Designindustrien, på lige vilkår som de norske virksomheder. De udarbejdede EPD’er (miljøvaredeklarationer) vil blive verificeret af EPD Norge.
Formålet med en EPD er at skabe en fælles platform, der sikrer en transparent og sammenlignelig analyse af de forskellige produkters miljøaftryk i hele deres levetid, hvor produktets totale værdikæde fra råstofudvinding til slutprodukt, brugen af produktet og endelig produktets bortskaffelse efter endt brug.
Hvad er en EPD?
En EPD er en miljøvaredeklaration og ikke en certificering eller mærkning, der sikrer, at produktet er produceret bæredygtigt, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer eller andet. Men en EPD kan være en god basis for at kunne dokumentere produktets egenskaber og derved kunne give adgang til forskellige certifikater.
Inden man går i gang med at lave en miljøvaredeklaration (EPD) for sit produkt, er der en række spørgsmål, som skal afklares. En EPD-proces kan virke uoverskuelig, hvis man ikke fra starten afgrænser opgaven på en logisk og veldokumenteret måde. Det er spørgsmål vedrørende, hvorledes produktet kan opdeles i delkomponenter, ”bagatelgrænser” for hvor små enheder, der skal indgå i analysen, hvor mange faser skal indgå i analysen.
De parametre, som evalueres i en EPD, kan deles op i miljøpåvirkning, ressourceforbrug og udledninger og affald. Inputtet til disse vurderinger kommer fra livscyklusanalyser (LCA) af de enkelte delkomponenter. En livscyklusanalyse er opdelt i afgrænsede faser (se tabel 1).
Faser anvendt i en LCA
Faserne A1 og A2 er ofte refereret til som upstream faser, fase A2 refereres til som core og resten er defineret som downstream.
Mange faser vil i de konkrete tilfælde kunne udelades af analysen, da de ikke vil have nogen miljømæssige påvirkning. Men det er vigtigt at foretage et bevidst valg og dokumentere dette i processen.
Der er således tre hovedtyper af en LCA:
· Cradle-to-Gate (A1-A5)
· Cradle-to-Grave (A1-C4)
· Cradle-to-Cradle (A1-D)
Derudover er der en ofte anvendt kaldet Cradle-to-Gate with options, hvor der kan være medtaget andre processer fra enten brugsfasen eller endt levetid.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt sekretariatet, hvis du er interesseret i at bruge EPD-generatoren. Så vil vi sørge for kontakt til Norsk Industri og dennes rådgiver LCA.no.
Hvad koster det?
TMI-medlemsvirksomheder skal betale for at anvende generatoren samt betale et honorar til EPD Norge for verificeringen, men TMI tilbyder assistance uden beregning. Kontakt sekretariatet for mere information.