Tilmeldingen til Grønne Gasdage 2026 er åben
Green Gas Denmark, Biogas Danmark og IDA Energi inviterer til Grønne Gasdage 2026 den 6.-7. maj på Comwell i Kolding.
Vil du være med, når branchen samles til to dage med fokus på fremtidens grønne gasser? Så er tilmeldingen til årets Grønne Gasdage nu åben – og i år sker tilmeldingen via Biogas Danmarks hjemmeside.
Grønne Gasdage 2026 samler aktører og samarbejdspartnere fra hele gasbranchen til faglige oplæg og netværk. Konferencen sætter fokus på seneste nyt om de politiske og regulatoriske rammer samt den teknologiske udvikling inden for grønne gasser.
Programmet spænder bredt og byder blandt andet på oplæg om PtX, kulstofkredsløb, gassikkerhed, infrastruktur, markeder, regulering og eksport – og deltagerne kan vælge mellem flere parallelle spor med forskellige temaer.
Tilmelding sker via Biogas Danmarks hjemmeside på: Grønne Gasdage 2026 - Biogas Danmark
Konferencen er en oplagt mulighed for at blive opdateret på den seneste udvikling i branchen og møde kolleger og samarbejdspartnere fra hele den grønne gassektor.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.