Bestemmelse af trækstyrke

Senest opdateret 14.10.2021

På denne side

• Om bestemmelse af trækstyrke
• Overfladetrækprøve
• Vedhæftningstrækprøve
• Generelt om trækforsøg
• Kvalitetssikring
• Konvertering til trykstyreklasse på baggrund af trækprøvninger
• Forskellen mellem trækstyrker og ridseprøvning

Om bestemmelse af trækstyrke

Grundlaget for dette afsnit er:

• DS/EN 13892-8 (Prøv­ningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 8: Bestemmelse af bindingsstyrke)
• DS/EN 1542 (Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner – Prøvningsmetoder – Måling af vedhæftningsstyrke).

Bemærk, at disse normer er rettet mod laboratorieforsøg. De resultater, du kan opnå ude på byggepladsen, er typisk lavere end de resultater, du kan opnå i et laboratorium.

I afsnittet vil du møde 2 begreber:

1. Overfladetrækstyrke
2. Vedhæftningstrækstyrke

Definitioner

Både overfladetrækstyrken og vedhæftningstrækstyrken bestemmes af den vinkelrette trækkraft, der medfører brud i materialet. Da trækkraften naturligt er proportional med det areal, hvorpå den virker, beskrives styr­ken bedre ved materialets brudspænding (T_b). Den defineres som brudkraften divideret med det areal, den virker på.

T_b = materialets brudspænding

F_b = brudkraften i N

A = træklegemets areal i mm²

Brudspændingen måles i MPa (1MPa = 1 N/mm²)

Overfladetrækprøve

En overfladetrækprøve bestemmer et materiales sammenhængs-/bindingsstyrke i overfladen. Dvs. at overfladetrækprøver bestemmer styrken i fx et underlag eller et afretningslag og bruges til at vurdere, om overfladen er stærk nok til den valgte topbelægning.

Et underlags overfladetrækstyrke kontrolleres fx

• hvis der skal påføres en fugefri belægning eller en anden gulvbelægning, hvor der er krav til god vedhæftning til underlaget
• hvis du ønsker at kontrollere overfladestyrken, inden du påfører afretningslag ovenpå.

Man bruger prøven til at dokumentere, at kravet til underlaget fra leverandør eller rådgiver er opfyldt, inden man lægger gulvbelægningen. Hvis prøven ikke opfylder kravet og viser brud i den øverste mm af mørtlen, skal man foretage endnu en slibning, inden man kontrollerer igen. Dette fænomen er mest udtalt ved aftræksprøver på afretningslag.

Principskitser af udvalgte løsninger:

Overfladetrækprøve af underlag.

Overfladetrækprøve af afretningslag.

Metode

1. Friskær en cylinder med et diamanthulbor til en dybde af mindst 5 mm i det lag, du ønsker at kontrollere overfladestyrken af.
2. Lim træklegemet fast på toppen af cylinderen. Overfladen skal være fri for slam, støv og andre urenheder. Det sikrer du med en egnet slibning.
3. Når limen er hærdet, kan du udføre selve trækprøven ved at bruge et trækprøv­ningsapparat. Trækkraften skal øges i en jævn hastighed (dvs. uden ryk), indtil der sker et brud.

Friskæring

Det er ofte anvendt praksis at friskære efter, at trækprøvepladen er limet på. Dette er en fordel, fordi limen vil løbe ned i skæresporet, hvorefter du så skal friskære igen. Friskæringen sker i 90° ± 1° i forhold til underlaget.

Vær sikker på, at hulboringen ikke udvikler så meget varme, at det skader konstruktionen, som skal testes. Hvis der udvikles varme ved friskæringen, bør området køles ned til den omgivende temperatur inden trækforsøget.

Afrensning inden trækforsøg

Vurder i hvert enkelt tilfælde, hvilken overflade der skal trækkes på. Overfladen skal være fri for slam, støv og andre urenheder. Det opnår du ved at slibe overfladen.

På afretningslag er det fx normalt at slibe med sandpapir. Afrensningsmetoden ved trækforsøgene skal altså være tilsvarende den aktuelle anbefalede afrensningsmetode, så man skaber et realistisk billede af den overflade, man skal arbejde videre på.

På beton er det normalt enten at slibe, slyngrense eller lign., inden man udlægger en fugefri gulvbelægning. Afrensning inden trækforsøg skal modsvare dette. Hvis du vurderer, at en slibning med sandpapir er tilstrækkelig, og træklegemerne får vedhæftning, er dette en fin afrensningsmetode.

Resultater

Notér brudkraften/brudspændingen. Sker bruddet i limfladen (med mere end 10 % limbrud) mellem træklegemet og underlaget/afretningslaget, må du kassere prøven, medmindre det registrerede trækresultat er lig eller højere end det krævede minimumskrav.

Vedhæftningstrækprøve

En vedhæftningstrækprøve bestemmer vedhæftningen mellem to materialer. Dvs. at vedhæftningstrækprøver bestemmer vedhæftningsstyrken mellem fx et afretningslag og underlag eller mellem en fugefri belægning og underlag.

Bemærk, at kravene til vedhæftningsstyrkerne afhænger af den valgte topbelægning og den forventede belastning.

Principskitser af udvalgte løsninger:

Vedhæftningstrækprøve af afretningslag.

Vedhæftningstrækprøve af fugefri belægning direkte på underlag.

Vedhæftningstrækprøve af fugefri belægning på afretningslag.

Metode

1. Friskær en cylinder med et diamanthulbor hele vejen gennem det lag, du ønsker at kontrollere vedhæftningen af, og yderligere mindst 5 mm ned i under-/afretningslaget.
2. Lim træklegemet fast på toppen af cylinderen. Overfladen skal være fri for slam, støv og andre urenheder. Det sikrer du med en egnet slibning.
3. Når limen er hærdet, kan du udføre selve trækprøven ved at bruge et trækprøvningsapparat. Trækkraften skal øges i en jævn hastighed (dvs. uden ryk), indtil der sker et brud.

Friskæring

Det er ofte anvendt praksis at friskære efter, at trækprøvepladen er limet på. Dette er en fordel, fordi limen vil løbe ned i skæresporet, hvorefter du så skal friskære igen. Friskæringen sker i 90° ± 1° i forhold til underlaget.

Vær sikker på, at hulboringen ikke udvikler så meget varme, at det skader konstruktionen, som skal testes. Hvis der udvikles varme ved friskæringen, bør området køles ned til den omgivende temperatur inden trækforsøget.

Resultater

Notér brudkraften/brudspændingen. Sker bruddet i limfladen (med mere end 10 % limbrud) mellem træklegemet og underlaget/afretningslaget, må du kassere prøven, medmindre det registrerede trækresultat er lig eller højere end det krævede minimumskrav.

Bruddet vil ske på det svageste sted. Kig på brudfladerne efter trækprøvningen for at afgøre typen af brud. Hvis prøven viser brud i et af materialerne, skal værdien være større eller lig med det stillede krav, for at prøven kan godkendes.

Generelt om trækforsøg

Udstyr til trækprøver

• Et antal træklegemer af stål med plan underside og en udvendig diameter på 50±1,0 mm.
• Et diamanthulbor til tørskæring med en indvendig diameter på 50±1,0 mm.
• En boremaskine, der er kraftig nok til at drive et diamanthulbor.
• Harpiksbaseret lim som fx epoxy- eller methylmethacrylatlim (MMA-lim).
• Et trækprøvningsapparat med en trækkraft, der muliggør brud i afretningslaget. Brudkraften skal kunne aflæses på trækprøvningsapparatet med en nøjagtighed på mindst ±2 % af trækkraften.

Sådan klassificeres bruddene

X = Brud i underlaget
Y = Brud i afretningslaget
X/Y = Brud i grænsefladen mellem afretningslaget og underlaget
Z = Brud i limfladens træklegeme – afretningsmaterialet

Hvis der sker flere typer af brud, skal du angive den indbyrdes procentvise fordeling mellem bruddene som fx X, Y, X/Y = 10 %, 85 %, 5 %. Prøver, der bryder i limfladen (brudklasse Z), skal ikke medregnes.

Omfang

For begge metoder gælder, at en prøve bør bestå af 3 aftræksprøver med en indbyrdes afstand på 300-800 mm, og at du bør udføre 1 prøve for hver 500 m². 

Du kan også fortage prøverne som enkelt aftræk. Med denne metode bør du udføre 1 prøve pr. 100 m² eller 1 prøve for hver udlægning/pumpning, hvis arealerne er mindre end 500 m². Aftal omfang med tilsynet/rådgiveren.

Standarderne siger, at prøvningerne først foretages, når materialerne, der trækkes på, har opnået sin fulde styrke. Det varer som regel 28 døgn ved en temperatur på ca. 20 °C. Ofte er der ikke mulighed for at vente i 28 døgn, så der bør kunne aftales en kortere periode med tilsyn eller rådgiver. Det kræver, at styrkeudviklingen kendes.

Rapportering

Testrapporten skal indeholde disse informationer:

• Henvisning til de europæiske standarder DS/EN 13892-8 eller DS/EN 1542
• Dato, tid og sted for prøvningen
• Navn og forretningsmæssig tilknytning på den, der har udført prøverne
• Angivelse af testtype – overfladetrækprøve eller vedhæftningstrækprøve
• Testpunkter markeret på plantegninger eller lign.
• Angivelse af produkter, der er blevet testet
• Indeklimaparametre (temperatur og relativ luftfugtighed)
• Overfladetemperatur på det materiale, der trækkes på
• Anvendt udstyr med angivelse af kalibreringsdato
• Hvis det er muligt, dato for udlægning af de, lag der kontrolleres
• Alle andre relevante oplysninger/bemærkninger, fx ikke-tæt hus, træk, direkte sollys, ujævn overfladekvalitet osv.
  
  
  

Kvalitetssikring

Bestemmelse af trækstyrkeværdier er en del af undergulv- og/eller gulventreprenørens kvalitetssikring.

Overfladetrækstyrke

Entreprenøren, der udfører under- og/eller afretningslaget, har ansvaret for dets overfladetrækstyrke. Men det vil typisk være den entreprenør, der overtager den givne overflade, der skal dokumentere dets overfladetrækstyrke som en del sin overtagelseskontrol, hvis det er et krav.

Vedhæftningstrækstyrke

Entreprenøren, der udfører fx en fugefri belægning eller fx udstøber et afretningslag, skal dokumentere vedhæftningstrækstyrken som en del af sin proces- eller slutkontrol, hvis det er et krav.

Konvertering til trykstyrkeklasse på baggrund af trækprøvninger

I laboratoriemiljøer bestemmer man ofte trykstyrken af en afretnings­masse ved at udstøbe prismer, som man deref­ter tester i en trykpresse. Denne metode kan ikke bruges på allerede udstøbte underlag, da det ikke er muligt at udtage en 100 % præcis borekerne.

Til brug på byggepladser udnytter man, at der er en sammenhæng mellem afretningslagets tryk- og trækstyrke. Du kan bestemme trækstyrken ved at bruge de metoder, der er beskrevet nedenfor, og konverteringen til trykstyrkeklasser ved at bruge tabellen.

Forskellen mellem trækstyrke og ridseprøvning

Ridseprøvning må ikke forveksles med bestemmelse af trækstyrker i dette afsnit.

Metoden ridseprøvning er en hurtig og effektiv metode til at kontrollere en overflades beskaffenhed. Ridseprøvning bruges som regel, når der ikke stilles målbare krav som ved bestemmelse af trækstyrker.

Læs mere om ridseprøvning