Fugtmålinger i støbte undergulve

Senest opdateret 27.02.2023

På denne side

• Om fugtmålinger
• Ansvar for overholdelse af funktionskrav i bygningsreglementet
• Omfang af fugtmålinger
• Sådan måles fugt i beton
• Sådan måles fugt i cementbaseret pudslag
• Sådan måles fugt i cementbaseret flydemørtel
• Sådan måles fugt i calciumsulfatbaseret flydemørtel (gips og anhydrit)
• Sådan måles fugt i EPS-beton og skumbeton
• Vejledende krav til fugtniveauer i undergulve
• Målemetoder
• Udvalgte eksempler på fugtmålinger
• Hvem står bag?

Om fugtmålinger

Derfor skal der måles fugt

Mange gulvbelægninger og/eller lime til disse må under udførelse og brug ikke blive voldsomt eller langvarigt påvirket af fugt nedefra. Det kan give dimensionsændringer og deformationer af gulvbelægningen samt nedbryde lim og spartelmasse. Derfor er det nødvendigt at måle fugtindholdet i støbte undergulve, inden man arbejder videre på disse.

Inden gulvet lægges skal det sikres, at fugtindholdet i undergulvet ikke overstiger limens og/eller gulvbelægningens maksimale tilladelige fugtprocent målt i relativ fugtighedsprocent (RF %). Der kan være leverandører og/eller datablade, som angiver det maksimale fugtniveau som en vægtprocent (U % eller CM %) i stedet for den relative fugtighed (RF %). Vægtprocenten (U %) måles ved veje-tørremetoden og/eller med et instrument kaldet CM Gerät (CM %).

Angivelse af maksimalt tilladeligt fugtindhold i vægtprocent kan ikke anbefales, da det kræver, at man kender den eksakte materialesammensætning af undergulvet, når man stiller kravet til vægtprocenten. Det er ikke nødvendigt, når man stiller kravet til den relative fugtighed, der er materialeuafhængigt.

Gulvfakta handler kun om RF % og altså ikke vægtprocent ved veje-tørremetoden eller CM Gerät. Gulvfakta omhandler heller ikke de fugtmålingsmetoder, der indstøbes i undergulvene, da disse ikke installeres eller aflæses af gulvlæggere.

Sådan kontrolleres for fugt

For at få en mere sikker fugtbestemmelse af gulvet skal overfladen scannes med en ikke-destruktiv fugtmåler, hvor gulvet opdeles i fx et modulnet. Du kan bruge modullinjerne fra tegningsmaterialet som udgangspunkt, da elementsamlinger, søjler, vinduesplaceringer og lign. normalt følger dette system. Vælg nettet, så der inden for hver maske i modulnettet er ca. 5-10 m². Mål i skæringspunkterne i nettet, og noter visningen på tegningen.

Ud fra de registrerede værdier markeres de fugtigste områder, hvor de destruktive fugtmålinger skal udføres. Bemærk, at en ikke-destruktiv fugtmåling ikke kan stå alene, da den kun måler nogle få cm ned i overfladen, og resultatet udelukkende er en indikation og ikke en retvisende RF %-værdi.

Bemærk, at der kun må måles fugt under stationære temperaturforhold i både undergulv og luft, hvis resultatet skal være brugbart.

Ansvar for overholdelse af funktionskrav i bygningsreglementet

Bygningsreglementets kap. 14 indeholder funktionskrav, som bl.a. kræver:

• at bygninger projekteres, udføres og vedligeholdes, så fugt ikke medfører risiko for personers sundhed og skader på bygningen
• at materialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp
• at bygninger skal sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.

Hver part i byggeriet bærer ansvaret for egne arbejder.

Bygherrens ansvar

Bygherre skal sikre, at funktionskravene i bygningsreglementets kap. 14 medfører, at der ved planlægning, projektering og udførelse af gulvkonstruktioner skal træffes de valg, som er nødvendige for en fugtmæssig forsvarlig gennemførelse af byggeriet. Der skal fx i tidsplanen (planlægningen) tages hensyn til materialers og konstruktioners tørretid, herunder bl.a. ved at sikre, at kanaler i elementdæk tømmes for vand, mens der ved projekteringen må vælges de rette materialer (projekteringen).

Entreprenørens ansvar

Entreprenøren skal under udførelsen sikre, at materialer, der indbygges, ikke har et for højt fugtniveau, og at der foretages en relevant overtagelseskontrol for at kontrollere, at der ikke arbejdes videre på et underlag, som indeholder et for højt fugtniveau.

Udførelse af fugtmålinger

Man kontrollerer fugtindholdet i det forudbestående ved at foretage destruktive fugtmålinger iht. afsnittet ”Omfang” nedenfor, med undtagelse af nye etagedæk, nye huldæk og nye TT-dæk udstøbt med selvudtørrende beton (se under ”Etagedæk, huldæk og TT-dæk” nedenfor).

Udførelse af destruktive fugtmålinger er en ydelse på lige fod med andre dele i en gulventreprise.

Afklar ansvar

Det bør fremgår af udbudsmaterialet, om det er bygherren eller entreprenøren, som skal foretage fugtmålingerne samt antallet heraf. Aftales det, at bygherren skal stå for fugtmålingerne, bør entreprenøren som led i sin overtagelseskontrol visuelt kontrollere resultatet af bygherrens fugtmålinger inden entreprisens opstart.

Omfang af fugtmålinger

Omfang af fugtmålinger i beton

Iht. standarden ASTM F2170 skal der udføres 3 fugtmålinger op til de første 100 m² og efterfølgende 1 fugtmåling pr. 100 m².

Omfang af fugtmålinger i andre materialer end beton, herunder cement- og gipsbaseret flydemørtel, cementbaserede pudslag, EPS-beton og skumbeton

Der bør som minimum altid udføres 2 destruktive fugtmålinger pr. støbeafsnit, placeret repræsentativt.

Sådan måles fugt i beton

Fugtindhold i beton

Fugtindholdet i undergulve af beton er den restfugt, der er tilbage i betonen efter udstøbningen. Restfugten afhænger af vandcementforholdet (V/C-forholdet): Jo højere vandcementforhold betonen har, jo mere vand skal der fjernes fra betonen efter støbningen.

Fugten kan også være tilført, efter betonen har været udtørret ved opfugtning fra underlaget – typisk gamle betongulve uden kappilarbrydende lag under – og endelig fra vandskader. I gulve uden et tilstrækkeligt kappilarbrydende lag vil der ske en løbende/konstant opfugtning fra underlaget til betonen, og i vandskadede gulve vil der ske en fugttilførsel fra over- og/eller underside – afhængig af hvor fugtpåvirkningen er sket.

Nye terrændæk og in-situ-støbte etagedæk i beton

I nyudstøbte betongulve og in-situ-støbte betondæk kan der måles med såvel borehulsmetoden som på ophuggede prøver. Ved borehulsmetoden måles i dybder svarende til 40 % af tværsnittet, hvis dækket ligger med ensidig udtørring, dvs. ikke kan tørre ud nedefter. I dybden 20 % af tværsnittet, hvis det kan tørre ud nedefter.

Etagedæk, huldæk og TT-dæk

Ved nye etagedæk (dæk med tosidig udtørring) udstøbt med selvudtørrende beton V/C <0,4 skal der måles med en ikke-destruktiv overfladescanner. Hvis denne viser et højt fugtniveau, skal fugten kontrolleres ved borehulsmetoden eller ved prøver udtaget af dækket.

Husk dog, at disse dæk normalt er udført med spændarmering. Derfor må der ikke bores eller hugges, hvor der ligger spændlinjer.

Gamle veludtørrede etagedæk i beton

Når en gulvbelægning skal udskiftes, og den gamle gulvbelægning ikke har vist tegn på fugtbelastning, vil fugt i dækket normalt ikke være et problem. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du skifter til en mere tæt gulvbelægning, kan situationen være en anden.

Hvis der er behov for en fugtmåling, skal det ske som et tværsnitsprofil, dvs. med huller i flere dybder, fx pr. 30 mm i dybden. Borehulsmetoden med enkeltmålinger i 40 % og 20 % af tværsnittet kan nemlig ikke bruges på en gammel beton, bl.a. fordi udtørringsforløbet er ukendt.

Ældre terrændæk, kælderdæk og lign. i beton
Der kan være opstigende grundfugt pga. manglende fugtspærre og mangelfuld kappilarbrydende lag i konstruktionen. Her er det nødvendig at måle fugtindholdet, hvis du skal udlægge diffusionstætte gulvbelægninger og trægulve.

Fugtmålingen skal udføres som et tværsnitsprofil, dvs. med huller i flere dybder, fx pr. 30 mm i dybden. Borehulsmetoden med enkeltmålinger i 40 % og 20 % af tværsnittet kan nemlig ikke bruges på en gammel beton, bl.a. fordi udtørringsforløbet er ukendt. 

Hvis fugtindholdet er over 65 % RF, bør du tjekke opbygningen nærmere eller kontakte en fugtspecialist, inden du lægger gulvet.

Vandskadet betongulv (ved udskiftning af gulvbelægning)

I vandskadede gulve vil fugtniveaet kunne variere over tværsnittet af gulvet, uden at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem fugten i de forskellige dybder, da der kan ske fugttilførsel fra såvel over- og/eller underside. Fugtmålingen skal udføres som et tværsnitsprofil, dvs. med huller i flere dybder, fx pr. 30 mm i dybden.

Sådan måles fugt i cementbaseret pudslag

I cementbaseret pudslag er der forskel på komprimeringen i top og bund. Derfor anbefales ophuggede prøver som verifikation af den gennemsnitlige RF % i laget.  

Ved lagtykkelser under 50 mm er borehulsmetoden for usikker. Derfor skal der udtages en ophugningsprøve. Prøven udtages som en søjle af hele lagtykkelsen, så den gennemsnitlige fugt kan måles ad én gang. Ved tynde lag skal der en større mængde materiale til, for at målingen bliver korrekt.

Ved lagtykkelser over 50 mm kan der måles med såvel borehulsmetoden – svarende til dybden 40 % af tværsnittet – som på ophuggede prøver udtaget af hele lagtykkelsen som en søjle.

Sådan måles fugt i cementbaseret flydemørtel

Lagtykkelser under 10 mm flydemørtel kan oftest regnes for udtørret efter en uge afhængig af produkt, temperatur og luftfugtighed. Rådfør dig altid med leverandøren.

Ved lagtykkelser under 50 mm kan borehulsmetoden være for usikker. Derfor anbefales det at foretage en ophugningsprøve udtaget som en søjle af hele lagtykkelsen, sådan at den gennemsnitlige fugt kan måles ad én gang.

Ved lagtykkelser over 50 mm kan der måles med såvel borehulsmetoden – i dybder svarende til 40 % af tværsnittet – som på ophuggede prøver udtaget af hele lagtykkelsen som en søjle.

Sådan måles fugt i calciumsulfatbaseret flydemørtel (gips og anhydrit)

Borehulsmetoden er ikke dokumenteret til brug ved gips- og anhydritbaserede produkter. Fugtmålinger bør derfor udføres ved en ophugningsprøve, udtaget som en søjle af hele lagtykkelsen, så den gennemsnitlige fugt kan måles ad én gang.

Sådan måles fugt i EPS-beton og skumbeton

Der udtages en ophugningsprøve af EPS-betonen eller skumbetonen som en søjle af hele lagtykkelsen, så den gennemsnitlige RF-fugt % kan måles ad én gang. Produkterne har en isolerende effekt, hvorfor måling ved borehulsmetoden ikke kan bruges som dokumentation for den gennemsnitlige RF % i materialerne.

Det anbefales at EPS- og skumbeton er tørret ud til den maksimale tilladelige RF % for den samlede gulvkonstruktion, inden afretningslaget udlægges, da der ellers vil skulle foretages en beregning af ligevægtsfugtigheden af den samlede konstruktion, hvilket vil kræve kendskab til materialernes sorptionskurve (ligevægtskurven).

Det anbefales derfor, at fugtmålinger i EPS-beton og skumbeton foretages af specialister.

Vejledende krav til fugtniveauer i undergulve

Hvis gulvbelægninger lægges direkte på undergulve, er der disse vejledende krav til RF %:

Vejledende værdier på maksimal restbyggefugt i støbte undergulve ved forskellige gulvbelægningstyper. Kontakt altid producenten for oplysninger om det valgte produkts specifikke krav til restbyggefugt.

Forhold i forbindelse med fugtmåling i undergulve med gulvvarme

Før der kan fugtmåles korrekt med borehulsmetoden i undergulve med gulvvarme, skal følgende kriterier være opfyldt:

• Bygningen skal være lukket og tør.
• Gulvvarmeanlægget skal have været i drift i min. 2 uger, og rummet skal i den periode være godt ventileret, dog uden gennemtræk.
• Fremløbstemperaturen må i perioden inden fugtmålingen ikke overstige 20 °C.
• Temperaturen i undergulvet skal være 18-25 °C.

Læs mere om håndtering og styring af gulvvarme

Hvis gulvvarmeanlægget ikke har været i drift, inden fugtmålingerne udføres, skal der fratrækkes 10 procentpoint fra kravene til den maksimale restbyggefugt iht. skemaet ovenfor med vejledende krav til fugtværdier i undergulve.

Læs mere i Byg-Erfa-bladet: "Gulvvarme og gulvtyper – isoleringsforhold, skader og gener”

Læs mere i SBi-anvisning 277: "Fugt i bygninger – Teori, beregning og udførelse"

Læs mere i SBi-anvisning 278: "Fugt i bygninger – Projektering og udførelse"

Læs mere i SBi-anvisning 279: "Fugt i bygninger – Bygningsdele"

Målemetoder

Forskellige materialer og lagtykkelser – forskellige målemetoder

Vejledende målemetoder.

Forklaring af målemetoder ved destruktive fugtmålinger

1. Borehulsmetoden
2. Ophugningsmetoden

1. Borehulsmetoden

Ved denne metode måles fugtindholdet af det støbte undergulv på stedet. Der måles i borede huller med et følerhoved eller en trådløs sonde.

Borehulsmålinger giver korrekte resultater, men de er meget følsomme og kan under byggepladsforhold være svære at udføre korrekt. Det er vigtigt, at fugtmålingsudstyret er kalibreret.

Med denne målemetode kan fugtniveauet registreres i de samme målepunkter flere gange. Det gør det muligt at følge fugtniveauets ændring over tid.

Hvis undergulvstemperaturen er lavere end 18 °C eller højere end 25 °C, skal ophugningsmetoden bruges, da borehulsmetoden kun er egnet ved underlagstemperaturer på 18-25 °C.

Sådan måler man med borehulsmetoden

• Ved underlag med ensidig udtørring bores et hul i dybden på min. 40 % og maks. 50 % af underlagets tykkelse. Ved underlag med tosidig udtørring bores et hul i dybden på min. 20 % og maks. 25 % af underlagets tykkelse.
• Borehullet renses grundigt for støv.
• Måles der med følerhoved, isoleres indersiden af borehullet for fugtgennemtrængning med et plastikrør, der er 10 % kortere end hullet. Plastikrøret afproppes med en plastikprop. Afpropningen skal være lufttæt, og hullet skal holdes lukket, til der er opnået ligevægtstilstand mellem fugten i betonen og luften i hullet. Efter 4-5 døgn kan målingen foretages.
• Måles der med trådløs sonde, sikres det, at sondens isolerende pakninger er intakte. Efter 1 døgn kan målingen foretages.
• Underlagets temperatur skal være 18-25 °C.

Borehulsmetoden: Relative luftfugtighedsmålinger (RF %) med følerhoved og trådløs sonde i beton med ensidig udtørring i borede huller.

2. Ophugningsmetoden

En mere sikker metode er at udtage en prøve af det støbte undergulv. Prøven skal opbevares ved ca. 20 °C i en lufttæt beholder eller i det anvendte målekammer. Hermed opnås efter ca. 2 døgn ligevægtstilstand, og den relative fugtighed kan måles. Bruges der fx en infrarød fugtanalyseenhed, skal der hverken tages højde for materialets temperatur eller ligevægtstilstand.

Hvis undergulvstemperaturen er lavere end 18 °C eller højere end 25 °C, skal man bruge ophugningsmetoden, da borehulsmetoden kun er egnet ved underlagstemperaturer 18-25 °C.

Fugtmålinger med ophugningsmetoden kan udføres på flere forskellige måder. Her er 3 udvalgte eksempler på forskellige målemetoder:

1. Laboratoriemåling i stationær målestation
2. RF-ligevægtsmåling i mobilt målekammer
3. Laboratoriemåling i mobil, infrarød fugtanalyseenhed.

Ophugningsmetoden: Relative luftfugtighedsmålinger (RF %) i stationær målestation, mobilt målekammer og mobil infrarød fugtanalyseenhed.

Sådan måler man med RF-ligevægtstilstand i stationær målestation

• Hug prøven op med hammer og mejsel for at undgå opvarmning eller opfugtning ved udboring.
• Tag prøven fra den dybde, som materialet tilskriver (OBS! Eventuelle membraner som lydduge eller fugtspærrer må ikke beskadiges).
• Findel/knus materialet i en damptæt pose ned til en maks. kornstørrelse på 8 mm, og læg dem i målekammeret (damptæt pose/plastikbeholder).
• Mængden af materiale skal svare til 1-2 dl. Vær opmærksom på, at ved måling af EPS-beton og skumbeton skal materialet svare til min. 2 dl.
• Materialet bringes til laboratorium, hvor det bliver målt, indtil ligevægtstilstand er opnået, og fugtindholdet i materialet aflæses på displayet.  

Sådan måler man med RF-ligevægtstilstand i mobilt målekammer

• Hug prøven op med hammer og mejsel for at undgå opvarmning eller opfugtning ved udboring.
• Tag prøven fra den dybde, som materialet tilskriver (OBS! Eventuelle membraner som lydduge eller fugtspærrer må ikke beskadiges).
• Findel/knus materialet i en damptæt pose ned til en maks. kornstørrelse på 8 mm, og læg dem i målekammeret (damptæt pose/plastikbeholder).
• Mængden af materiale skal svare til 1-2 dl. Vær opmærksom på, at ved måling af EPS-beton og skumbeton skal materialet svare til min. 2 dl.
• Efter ca. 2 døgn ved ca. 20 °C har materialet opnået ligevægtstilstand, og fugtmålingen foretages med traditionelt følerhoved.

Sådan måler man med en infrarød fugtanalyseenhed

• Hug prøven op med hammer og mejsel for at undgå opvarmning eller opfugtning ved udboring.
• Tag prøven fra den dybde, som materialet tilskriver (OBS! Eventuelle membraner som lydduge eller fugtspærrer må ikke beskadiges).
• Findel/knus materialet i en damptæt pose ned til en maks. kornstørrelse på 8 mm, og læg herefter materialet på vægten i enheden.
• Mængden af materiale skal svare til ca. 1 dl.
• Fugtanalyseenheden stopper målingen automatisk, når der ikke kan udskilles mere vand fra materialet. Fugtindholdet i materialet aflæses på displayet.

Udvalgte eksempler på fugtmålinger

Eksempel 1: Flydemørtel på SCC-beton

Sag: Enfamiliehus (140 m²)

Entrepriser:
E1 – Jord og beton: Terrændæk
E2 – Vvs: Gulvvarmesystem
E3 – Gulvlægger: Afretningslag og gulvbelægning
E4 – Fugtmåling

Gulvkonstruktion:

1. Lamelstave 13 mm, fuldlimet med fugtbremsende lim (E3)
2. Gummikork 4 mm, fuldlimet med fugtbremsende lim (E3)
3. Flydemørtel 8 mm (E3)
4. SCC-beton 100 mm med svindarmering og gulvvarme (E1+2)
5. Fugt-/radonspærre (E1)
6. Polystyren 350 mm (E1)
7. Vibreret og afrettet sand ca. 50 mm (ikke med på illustration) (E1)
   
   
   

Eksempel 1: Flydemørtel på SCC-beton.

Den relative luftfugtighed (RF %) i SCC-betonen kan i eksemplet måles ved borehulsmetoden. Der bores ned til 40 mm, svarende til 40 % af tykkelsen. Bruger man ophugningsmetoden, skal mængden svare til min. 1 dl iht. afsnittet ”Målemetoder”.

De destruktive fugtmålinger af betonen skal være udført, inden flydemørtlen udlægges.

Kravet til den maksimale relative luftfugtighed er i eksemplet 85 % RF, når der bruges en fugtbremsende lim iht. limproducentens anvisninger.

De 8 mm flydemørtel kan som oftest regnes for udtørret efter en uge afhængig af produkt, temperatur og luftfugtighed. Rådfør dig altid med leverandøren. Hvis der er behov for fugtmålinger af flydemørtlen, udføres de som ophugningsprøver iht. afsnittet ”Målemetoder”.

Arbejdsprocesser:

• E1 opbygger terrændækket i samarbejde med E2, som binder gulvvarmeslanger på armeringen, inden betonen udstøbes.
• E2 trykprøver og opstarter gulvvarmen med en maks. fremløbstemperatur på 20 °C – tidligst 14 dage efter udstøbning af betonen. Se også afsnittet ”Forhold i forbindelse med fugtmåling i undergulve med gulvvarme”.
• E4 laver – som en del af overtagelseskontrollen af E2’s forudgående arbejder – 4 destruktive fugtmålinger iht. afsnittet ”Målemetoder” og afsnittet ”Omfang af fugtmålinger”. Det må tidligst ske 14 dage efter opstart af gulvvarmen. Det sikres, at der ikke bores ned i gulvvarmeslangerne fx ved brug af termografi eller ved bygherres anvisninger.
• E3 udlægger afretningslaget, når betonens relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 85 % RF.
• E3 monterer gummikork og trægulv iht. lim- og trægulvproducentens monteringsvejledninger.

Eksempel 2: Cementbaseret pudslag på EPS-beton

Sag: Boligbyggeri – 120 kollegieboliger a 50 m² (6.000 m²)

Entrepriser:
E1 – Råhus-entreprenør: Huldæk
E2 – Undergulvsentreprenør: Opbygning af undergulv
E3 – Gulvlægger: Gulvbelægning
E4 – Fugtmåling

Gulvkonstruktion:

1. Lamelparket 14 mm svømmende (E3)
2. Mellemlag 2 mm gummitekstil med fugtspærrefolie (E3)
3. Cementbaseret pudslag 70 mm (E2)
4. Lyddug 5 mm (E2)
5. EPS-beton 80 mm (E2)
6. Huldæk 220 mm (E1)

Eksempel 2: Cementbaseret pudslag på EPS-beton.

Den relative fugtighed (RF %) i både EPS-betonen og det cementbaserede pudslag skal i eksemplet måles ved ophugningsmetoden. Der udtages en ophugningsprøve af EPS-betonen som en søjle af hele lagtykkelsen inden udlægning af det cementbaserede pudslag, og der udtages efterfølgende en søjle af hele lagtykkelsen af det cementbaserede pudslag.

Det cementbaserede pudslag må først udlægges, når EPS-betonen er nede på samme fugtniveau, som der stilles til gulvbelægningen, som i dette eksempel er 85 % RF.

Arbejdsprocesser:

• E2 laver – som en del af sin overtagelseskontrol af E1’s forudgående arbejder – ikke-destruktive fugtmålinger af huldækket iht. afsnittet ”Sådan måles fugt i beton”. Hvis der ikke kan registreres restbyggefugt eller tegn på vand i huldækkets kanaler, kan udlægningen af EPS-betonen opstartes. Viser de ikke-destruktive målinger tegn på forhøjet restbyggefugt, kontaktes bygherren, og arbejdet stoppes, indtil bygherren kan dokumentere, at kanalerne er tømt for vand, og restbyggefugten ikke er over 85 % RF.
• E2 udlægger EPS-beton i 4 kollegieboliger pr. dag, svarende til 200 m² dag, dvs. hvert støbeafsnit er 200 m². EPS-betonen udstøbes derved over 30 støbninger (6.000 m² / 200 m²).
• E2 laver – som en del af sin egen overtagelseskontrol af EPS-betonen – 60 ophugningsprøver iht. afsnittet ”Omfang af fugtmålinger” (2 x 30 = 60 stk.), svarende til 2 fugtmålinger pr. støbeafsnit eller 1 fugtmåling i hver anden kollegiebolig.
• E2 udlægger lyddug og det cementbaserede pudslag, når EPS-betonens relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 85 % RF.
• E2 udlægger det cementbaserede flydemørtel i 4 kollegieboliger pr. dag, svarende til 200 m² dag, dvs. hvert støbeafsnit er 200 m². Den cementbaserede flydemørtel udstøbes derved over 30 støbninger (6.000 m² / 200 m²).
• E4 laver – som en del af overtagelseskontrollen af E2’s forudgående arbejder af det cementbaserede pudslag – 60 ophugningsprøver iht. afsnittet ”Omfang af fugtmålinger” (30 x 2 = 60 stk.). Det svarer til 2 fugtmålinger pr. støbeafsnit eller 1 fugtmåling i hver anden kollegiebolig.
• E3 udlægger mellemlag med fugtspærre samt trægulv, når det cementbaserede afretningslags relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 85 % RF iht. trægulvproducentens monteringsvejledning.

Eksempel 3: Flydemørtel på skumbeton

Sag: Kontorbyggeri – 20.000 m² (ekskl. terrændæk)

Entrepriser:
E1 – Råhus-entreprenør: Huldæk
E2 – Undergulvsentreprenør: Opbygning af undergulv
E3 – Gulvlægger: Gulvbelægning
E4 – Fugtmålinger

Gulvkonstruktion:

1. Tæppefliser 8 mm (E3)
2. Flydemørtel 35 mm (E2)
3. Skumbeton 60 mm (E2)
4. Lyddug 5 mm (E2)
5. Huldæk 220 mm (E1)

Eksempel 3: Flydemørtel på skumbeton.

Den relative fugtighed (RF %) i både skumbetonen og flydemørtel skal i eksemplet måles ved ophugningsmetoden. Der udtages en ophugningsprøve af skumbetonen som en søjle af hele lagtykkelsen, inden flydemørtlen udlægges, og der udtages efterfølgende en søjle af hele lagtykkelsen af flydemørtlen.

Flydemørtlen må først udlægges, når skumbetonen er nede på samme fugtniveau, som der stilles til gulvbelægningen, som i dette eksempel er 90 % RF.

Arbejdsprocesser:

• E2 laver – som en del af sin overtagelseskontrol af E1’s forudgående arbejder – ikke-destruktive fugtmålinger af huldækket iht. afsnittet ”Sådan måles fugt i beton”. Hvis der ikke kan registreres restbyggefugt eller tegn på vand i huldækkets kanaler, kan udlægningen af lyddug og skumbeton opstartes. Viser de ikke-destruktive målinger tegn på forhøjet restbyggefugt, kontaktes bygherren, og arbejdet stoppes, indtil bygherren kan dokumentere, at kanalerne er tømt for vand, og restbyggefugten ikke er over 90 % RF.
• E2 udlægger lyddug og skumbeton svarende til 1.500 m² dag, dvs. hvert støbeafsnit er 1.500 m². Skumbetonen udstøbes derved over 13 støbninger (20.000 m² / 1.500 m²).
• E4 laver – som en del af overtagelseskontrollen af E2’s forudgående arbejder af flydemørtlen – 26 ophugningsprøver af skumbetonen iht. afsnittet om ”Omfang af fugtmålinger”, svarende til 2 fugtmålinger pr. støbeafsnit (2 x 13 = 26 stk.).
• E2 udlægger flydemørtel, når skumbetonens relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 90 % RF.
• E2 udlægger flydemørtel svarende til 1.200 m² dag, dvs. hvert støbeafsnit er 1.200 m². Flydemørtlen udstøbes derved over 17 støbninger (20.000 m² / 1.200 m²).
• E4 laver – som en del af overtagelseskontrollen af E2’s forudgående arbejder af flydemørtlen – 34 ophugningsprøver iht. afsnittet om ”Omfang af fugtmålinger” (2 x 17 = 34 stk.).
• E3 monterer tæppefliser, når flydemørtlens relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 90 % RF iht. tæppeproducentens monteringsvejledning.

Eksempel 4: Flydemørtel på huldæk

Sag: Hospitalsbyggeri – 85.000 m² (tilbygning ekskl. terrændæk)

Entrepriser:
E1 – Råhus-entreprenør: Huldæk
E2 – Gulvlægger: Undergulv og gulvbelægning
E3 – Fugtmålinger

Gulvkonstruktion:

1. Linoleum, 2,5 mm (E2)
2. Flydemørtel 60 mm (E2)
3. Huldæk 220 mm (E1)

Eksempel 4: Flydemørtel på huldæk.

Den relative fugtighed (RF %) i flydemørtlen kan i eksemplet måles ved borehulsmetoden, da denne metode kan bruges ved tykkelser ≥ 50 mm.

Der bores ned til 24 mm, svarende til 40 % af tykkelsen.

Arbejdsprocesser:

• E2 laver – som en del af sin overtagelseskontrol af E1’s forudgående arbejder – ikke-destruktive fugtmålinger af huldækket iht. afsnittet ”Sådan måles fugt i beton”. Hvis der ikke kan registreres forhøjet restbyggefugt eller tegn på vand i huldækkets kanaler, kan primning og udlægning af flydemørtlen opstartes. Viser de ikke-destruktive målinger tegn på forhøjet restbyggefugt, kontaktes bygherren, og arbejdet stoppes, indtil bygherren kan dokumentere, at kanalerne er tømt for vand, og restbyggefugten ikke er over 85 % RF.
• E2 udlægger 800 m² flydemørtel pr. dag, dvs. hvert støbeafsnit er 800 m². Hele undergulvet udstøbes derved over 106 støbninger (85.000 m² / 800 m²).
• E3 laver – som en del af overtagelseskontrollen af flydemørtlen – 212 fugtmålinger iht. afsnittet ”Omfang af fugtmålinger” (2 x 106 = 212 stk.).
• E2 monterer linoleum, når flydemørtlens relative luftfugtighed er dokumenteret til maks. 85 % RF iht. linoleumsproducentens monteringsvejledning.

Hvem står bag?

Forfatteren bag dette område er Tommy B. Jacobsen, faglig leder for beton, Teknologisk Institut.

Afsnittet er godkendt af Gulvbranchens fagtekniske udvalg.