Gulve og miljøfarlige stoffer

Senest opdateret 01.10.2025

På denne side

• Om gulve og miljøfarlige stoffer
• Asbest
• PCB
• Bly
• Andre tungmetaller i byggeriet
• Klorerede paraffiner
• Tidslinje
• Grænseværdier
• Fremgangsmåde ved gulvafslibning og anden bearbejdning

Om gulve og miljøfarlige stoffer

Inden renovering, reparation eller vedligeholdelse af gamle gulve, overfladebehandlinger og undergulve skal det undersøges, om materialerne indeholder miljøfarlige stoffer. Forundersøgelsen skal gennemføres, før arbejdet går i gang, for at sikre korrekt håndtering og undgå sundheds- og miljøskader.

Ved flere virksomheder på byggepladsen

Hvis der er flere virksomheder på byggepladsen, har bygherren ansvar for at sikre, at forundersøgelsen bliver gennemført.

Ved én virksomhed på byggepladsen

Ved opgaver med kun én virksomhed skal virksomheden informere bygherren om mulige risici – fx forekomst af asbest, bly, PCB eller andre tungmetaller – så relevante undersøgelser kan iværksættes.

Arbejdsgiver har ansvar for sikkerhed

Arbejdsgiver har altid ansvar for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Bygherren skal videregive viden

Uanset antallet af virksomheder skal bygherre videregive eventuel viden om miljøfarlige stoffer eller andet af betydning for arbejdets udførelse.

Bemærk

• at miljøfarlige stoffer hverken kan lugtes, ses eller føles
• at gulventreprenører bør overlade fjernelse af miljøfarlige stoffer til professionelle firmaer
• at pr. 1. januar 2025 har fjernelse af asbest kun måttet udføres af autoriserede virksomheder.

Læs mere på renover-sikkert.dk

Asbest

Asbest blev tidligere brugt i en lang række byggematerialer, men har siden 1989 været forbudt i nye materialer. Det blev især brugt i perioden 1920-1980 – særligt i badeværelser, på trapper og i industri- og kontorbygninger. Vinyl med asbest blev udbredt fra omkring 1965.

Asbest kan bl.a. findes i:

• Vinylbelægninger
• Magnesitgulve (kan indeholde op til 30 % asbest)
• Lime, gulvspartelmasser, fliseklæb og undergulve.

Siden 1. januar 2025 har al fjernelse/nedrivning af asbest skullet udføres af autoriserede firmaer.

Uanset hvad skal der tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering.

Læs mere på asbest-huset.dk

PCB

PCB (polyklorerede bifenyler) er en miljøgift, som blev brugt i byggematerialer fra 1950 til 1977.

PCB kan bl.a. findes i:

• Fugemasser, gulvmaling og gulvlakker
• Betongulve
• Lime og gulvspartelmasser.

PCB kan trænge ind i nærliggende materialer som fx trægulve, linoleum, gulvmaling og gulvlak. 

Bemærk, at PCB aldrig har været en bestanddel i trægulve eller linoleum, hverken før eller efter forbuddet i 1977. Hvis der er PCB i disse materialer, skyldes det afsmitning fra omkringliggende byggematerialer, men indholdet kan alligevel være ganske højt.

Uanset hvad skal der tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering.

Læs mere i PCB - bfa-ba.dk og renover-sikkert.dk

Bly

Bly har været anvendt i byggematerialer – især i maling og lak – siden slutningen af 1800-tallet. Mange blyholdige produkter blev forbudt i perioden 2001-2007, men kan stadig forekomme i bygninger opført før dette.

Bly blev også brugt som pigment og stabilisator i vinylbelægninger frem til 1986 – ofte sammen med andre tungmetaller.

Bly kan bl.a. findes i:

• Blyholdige gulvlakker på trægulve
• Vinylbelægninger.

Afslibning af gamle malede eller lakerede gulve, som ikke har været slebet siden midt i 1980’erne, kan frigive sundhedsskadeligt støv. Inden man påbegynder arbejdet, skal man derfor undersøge, om overfladerne indeholder bly. Gør de det, skal der iværksættes særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Uanset hvad skal der tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering.

Læs mere i Bly - bfa-ba.dk og renover-sikkert.dk

Andre tungmetaller i byggeriet

Flere tungmetaller kan være til stede samtidigt i byggematerialer. Hvis der fx findes bly i en overfladebehandling, findes der sandsynligvis også andre metaller som cadmium, krom eller zink.

Der er stor forskel på, hvornår og til hvilken brug de enkelte tungmetaller blev forbudt. Nogle bruges stadig i visse produkter i dag.

Uanset hvad skal der tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering.

Læs mere i renover-sikkert.dk

Klorerede paraffiner

Klorerede paraffiner (KP) er en gruppe kemikalier, der blev brugt i byggematerialer fra 1950’erne – især som blødgørere og brandhæmmere i fx fugemasser, lim og maling.

Fra slutningen af 1970’erne blev de brugt som erstatning for PCB.

KP kan bl.a. findes i:

• Betonmaling brugt til skridsikring af gulve

Kortkædede KP (C12-KP) blev forbudt at bruge og markedsføre i 2012, med visse undtagelser for produkter med indhold under 1 %. Udfasningen begyndte allerede i 2002.

Uanset hvad skal der tages udgangspunkt i den kemiske risikovurdering.

Læs mere i renover-sikkert.dk

Tidslinje

Tidslinjen giver et samlet overblik over, hvornår udvalgte miljøfarlige stoffer i gulve, overfladebehandlinger og undergulve blev anvendt og siden udfaset eller forbudt.

Grænseværdier

Tabellen nedenfor viser grænseværdier for udvalgte miljøfarlige stoffer i gamle gulve, overfladebehandlinger og undergulve. Affaldets klassificering afhænger af, hvor stor koncentrationen af det pågældende stof er.

Bemærk: Affaldsklassificeringen handler kun om miljø- og affaldsregulering og siger ikke noget om, hvordan affaldet skal håndteres arbejdsmiljømæssigt.

* Hvis summen af koncentrationerne fra klorerede paraffiner, bly, kobber og zink overstiger 2.500 mg/kg, skal affaldet betragtes som farligt affald.

Fremgangsmåde ved gulvafslibning og anden bearbejdning

Ved gulvafslibning og anden bearbejdning af gamle gulve, overfladebehandlinger og undergulve, som kan indeholde miljøfarlige stoffer som bly eller PCB, skal der iværksættes særlige beskyttelsesforanstaltninger. Det er nødvendigt for at undgå sundhedsrisici og overholde arbejdsmiljølovgivningen.

Gulventreprenører bør ikke arbejde i områder, hvor der er risiko for asbest, da dette kræver autorisation. Hvis der er mistanke om asbest, skal arbejdet stoppes, og et autoriseret firma kontaktes.

Denne fremgangsmåde kan bruges som køreplan ved arbejde med fx bly eller PCB:

1. Forundersøgelse

• En forundersøgelse omfatter som regel screening og prøvetagning. Hvis screeningen viser, at arbejdsområdet ikke kan indeholde miljøfarlige stoffer fx pga. byggeår, er det ikke nødvendigt at tage prøver.
• Identificér materialer, opførelsesperiode og tidligere behandlinger.
• Ved mistanke om miljøfarlige stoffer bestilles en forundersøgelse.  

2. Planlægning og instruktion

Udarbejd en kemisk risikovurdering og arbejdsplan, der beskriver:

• Afgrænsning og afskærmning af arbejdsområdet
• Begrænsning af støvdannelse
• Rækkefølge for arbejdsprocesser, rengøring og affaldshåndtering.

Ved støvende arbejde med PCB eller bly kan det være nødvendigt at indkapsle arbejdsområdet og bruge undertryk for at undgå spredning af støv.

Giv skriftlig og mundtlig instruktion til de involverede medarbejdere. Tag udgangspunkt i den kemiske risikovurdering, se mere på Arbejdsplaner, kemisk risikovurdering og PSS.

3. Værnemidler

Ved PCB, bly og andre tungmetaller skal der udvises særlig forsigtighed med hudkontakt og håndhygiejne. Brug egnede personlige værnemidler:

• Åndedrætsværn med A2P3-filter
• Heldragt (type 5/6)
• Handsker og øjenbeskyttelse.

4. Tekniske hjælpemidler

På bygge- og anlægspladser og andre skiftende arbejdssteder må den udsugede luft gerne recirkuleres, når det er forsvarligt. Det vil sige, at den udsugede luft må føres tilbage til indendørs arbejdsområder, når der opfyldes en række betingelser:

• Det skal kunne bevises, at den udsugede luft renses effektivt.
• Der skal være tilstrækkelig og forsvarlig luftfornyelse i arbejdsområdet.
• Ved støvende arbejde med farlige stoffer bør man bruge undertryksanlæg med HEPA-filtrering som en del af inddækningen af arbejdsområdet.

5. Affaldshåndtering

• Affald, der indeholder eller mistænkes for at indeholde miljøfarlige stoffer, skal anmeldes til kommunen, hvis der fjernes mere end 1 ton affald, eller hvis der er mistanke om farlige stoffer – også ved mindre mængder. Anmeldelse skal ske, senest 2 uger før arbejdet går i gang, eller så snart opgaven kendes, hvis det ikke kan nås inden 2 uger.
• Affald skal klassificeres som rent, forurenet eller farligt afhængigt af indholdet af miljøfarlige stoffer. Klassificeringen har betydning for bortskaffelsen, men ikke nødvendigvis for arbejdsmiljøtiltagene.
• Farligt affald må kun transporteres af en registreret transportør til et godkendt modtageanlæg og skal emballeres og mærkes korrekt, fx med angivelse af "PCB-holdigt affald" eller "blyholdigt støv".
• Der skal føres dokumentation for affaldstype, mængde, bortskaffelsesform og evt. analyser. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år.

6. Rengøring og afslutning

• Området skal rengøres med H-klasse støvsuger.
• Der må ikke være synligt støv eller spild uden for arbejdsområdet.

7. Dokumentation

Arbejdsgiver skal dokumentere:

• Kemisk risikovurdering
• Anvendte værnemidler og tekniske foranstaltninger
• Affaldshåndtering og instruktion.