Cementbaseret flydemørtel

Senest opdateret 20.11.2025

På denne side

• Om cementbaseret flydemørtel
• Anvendelsesområder
• Egenskaber
• Krav til udførelsesstedet
• Revner
• Armering
• Geometri
• Gulvvarme
• Udfaldskrav
• Svømmende udlægning

Om cementbaseret flydemørtel

Dette afsnit handler om cementbaseret flydemørtel. Hvor der i afsnittet kun står flydemørtel, er det underforstået cementbaseret flydemørtel. Du kan læse om calciumsulfatbaserede flydemørtler i et selvstændigt afsnit i Gulvfakta.

Indhold

Cementbaseret flydemørtel består primært af:

• sand mindre end 2 mm
• cement
• specialcement
• polymer
• diverse additiver, som aktiveres ved tilsætning af vand og efterfølgende blanding.

Levering

Flydemørtel til opretning kan i de fleste tilfælde leveres som sækkevarer og fra pumpebil til udførelse i lagtykkelser mere end 8 mm. Det vil typisk være nødvendigt, hvis man vil opnå planhed på ±2 mm pr. 2 meter.

Læs mere om definitioner på spartellag her.

Flydemørtel leveres som en færdigblandet tørmørtel fra producenten. Tørmørtlen tilsættes rent vand på udførselsstedet, hvorefter den pumpes frem til brugsstedet med en bladepumpe eller en pumpebil med indbygget blandeanlæg. Ved mindre mængder blandes i blandekar med egnet mixer.

Kontroller løbende flydemålet af det blandede materiale under udstøbningen. Flydemålet skal sikre, at det er blandet korrekt og har en jævn udflydning, og at den målte værdi svarer til den angivne værdi fra producenten. 

Udfør sparationstest samtidig. Her vinkles pladen fra flydemålet ca. 80 grader, så flydemørtlen glider af, uden at der dannes tunger, eller at cementpastaen løber af først, så tilslaget ligger tilbage på pladen.  

Udlægning

Ved udlægning bearbejdes flydemørtlen med fx pigrulle, tromlerulle, tandspartel eller glatspartel til en jævn plan flade. Bearbejdningen kan give varige aftryk i den færdige overflade.

Flydemørtler skal let afslibes og støvsuges løbende, inden de er klar til overfladetrækprøver og fuldlimede topbelægninger. En let afslibning sker ved maskinslibning foretaget med langsomt roterende rondelsliber til sandpapir eller slibenet og har kun til hensigt at fjerne slam, støv og andre urenheder.

Typer

Flydemørtler findes med mange forskellige karakteristika. De fås med og uden fibre og med forskellige udtørringsprofiler.

Bemærk, at cementbaserede flydemørtler ikke kan forventes at have nogen korrosionsbeskyttende virkning, hvis de støbes mod blankt stål eller almindelig armering. Bemærk også, at leverandørdeklarerede værdier på flydemørtelprodukter altid er laboratorieværdier.

Adskillelse mod lodrette flader

Brug altid kantbånd eller tilsvarende mod lodrette begrænsninger. Det mindsker risikoen for utilsigtet opfugtning af tilstødende vægge og revnedannelse og bidrager til, at eventuelle lydkrav til gulvkonstruktionen kan overholdes.

Kantbånd må ikke forveksles med kantisolering. Det er typisk 10-20 mm polystyren, som bruges i det støbte underlag under flydemørtlen mellem betonpladen (terrændækket) og soklen for at mindske varmetabet – linjetabet – ved soklen.

Montering af kantbånd eller tilsvarende skal derudover altid ske iht. leverandørens anvisninger. 

Anvendelsesområder

Flydemørtel kan bruges til afretning af de fleste typer undergulve, også skumbeton og EPS-beton, men afstem altid anvendelsen med flydemørtelproducenten. Flydemørtel indgår ofte også i funktionsgulve, fx lydgulve på underlag af en lyddug eller som udstøbning omkring et gulvvarmesystem.

Flydemørtel kan bruges som underlag for de fleste gulvbelægninger. Gulvbelægningens tekniske egenskaber stiller krav til flydemørtlens styrke og udtørring. Derfor er det vigtigt at have en afklarende dialog mellem kunde og entreprenør, inden arbejdet går i gang.  

Der findes særlige flydemørtler, som er egnet til udendørs brug. Disse er ikke yderligere beskrevet i Gulvfakta. 

Afretning til underlag for erhverv og industri

Ved afretning til underlag for erhverv og industri er der ekstra høje krav til undergulvet, som flydemørtlen skal lægges på. Der skal desuden være særligt fokus på afrensning af underlaget og på aftræks- og sammenhængsstyrken.

2 typer anvendelse

Flydemørtel kan bruges på 2 måder:

• I fast forbindelse – primet/limet til underlaget
• Svømmende – løst liggende på fx en lyddug, glidelag eller isolerende underlag.

Ved svømmende udlægning skal man tage nogle særlige hensyn.

Læs mere om svømmende udlægning her.

Egenskaber

Flydemørtel skal deklarere de tekniske egenskaber for CE-mærkning jf. den harmoniserede standard DS/EN 13813 ”Materialer og præfabrikerede produkter til gulvafretning – Gulvafretningsmateriale – egenskaber og krav”.

Derudover findes der disse standarder for prøvningsmetoder for produkter til gulvafretning:

• DS/EN 13892-1 ”Prøvningsmetoder for produkter til gulvafretning – Del 1: Prøvetagning, udførelse og lagring af prøveemner”
• DS/EN 13892-2 ”Prøvningsmetoder for produkter til gulvafretning – Del 2: Bestemmelse af bøjningsstyrke og trykbrudstyrke”
• DS/EN 13892-3 ”Prøvningsmetoder for gulvafretningsmaterialer – Del 3: Bestemmelse af modstandsevne mod slid – Böhme”
• DS/EN 13892-4 ”Prøvningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 4: Bestemmelse af slidstyrke BCA”
• DS/EN 13892-5 ”Prøvningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 5: Bestemmelse af brugsmodstandsevne over for rullehjul for gulvafretningsmateriale til slidlag”
• DS/EN 13892-6 ”Prøvningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 6: Bestemmelse af overfladehårdhed”
• DS/EN 13892-7 ”Prøvningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 7: Bestemmelse af modstandsevne over for rullehjul for gulvafretningsmateriale med gulvbelægning”
• DS/EN 13892-8 ”Prøvningsmetoder for materiale til gulvafretning – Del 8: Bestemmelse af bindingsstyrke”
• DS/EN 13892-9 ”Prøvningsmetoder for gulvafretningsmaterialer – Del 9: Bestemmelse af krympning og kvældning”.

Supplerende egenskaber

De fleste flydemørtler er vand-/fugtskadestabile. Det betyder, at de kan modstå kortvarig vandpåvirkning, når de har opnået fuld styrke. Efter udtørring vil vand-/fugtskadestabile flydemørtler opnå styrken igen. Men bemærk, at en evt. vedhæftning af en limet gulvbelægning vil være mistet.

Eventuelle svindrevner fra underliggende betoner kan slå op igennem flydemørtlen, hvis denne udlægges med vedhæftning til betonen, og hvis betonen har et betydeligt restsvind. Bemærk, at betonunderlag vil kunne svinde i 1-5 år, efter at betonen er udstøbt.

Flydemørtel er typisk gangbar efter få timer.  

Det er vigtigt, at både styrken og slidstyrken i flydemørtlen og resten af undergulvet projekteres i forhold til de belastninger og påvirkninger, hele gulvkonstruktionen udsættes for. Der er typisk større belastninger i byggeperioden med fx kørsel af lifte, palleløftere og materialeopbevaring end til den projekterede belastningsklasse. Det kan betyde, at der skal projekteres med en kraftigere afdækning, der kan optage belastningerne.

Læs mere om afdækning her.

I Gulvfaktas afsnit om bestemmelse af trækstyrke findes en tabel over belastningsklasser og vejledende styrkekrav i MPa (28 døgns styrke) for et afretningslag med vedhæftning til underlaget.

Læs mere om bestemmelse af trækstyrke her.

Lagtykkelser

Flydemørtler udlægges normalt i lagtykkelser på 8-100 mm. Ved behov for lagtykkelser over 50 mm bør der ikke udlægges mere end 50 mm pr. lag.

Ved 2 støbninger samme dag bruges begrebet dobbeltpumpning. Det er et lag støbt ad 2 omgange – pga. forholdene på udførelsesstedet. Udfør altid dobbeltpumpninger iht. producentens anvisninger. Det er vigtigt at bemærke, at udtørringstiden forlænges i takt med lagtykkelsen.

Afstem altid med producenten, om primning mellem lagene er nødvendig. 

Krav til udførelsesstedet

Under og efter udlægningen skal bygningen være tæt og lukket, da flydemørtler ikke tåler vand eller træk under udførelse og afhærdning.

Temperatur og fugtniveau

Temperaturen i luften og underlaget skal være 10-25 °C under og efter udlægningen. Flydemørtler indeholder nemlig flere additiver, som kun er aktive ved temperaturer over 10 °C.

Den optimale udtørring af flydemørtler kræver normalt et udtørringsmiljø med en temperatur på ca. 20 °C og en relativ luftfugtighed på under 65 %. Dette gælder i hele udtørringsperioden.

Krav til underlaget inden udlægning

Ved udlægning af flydemørtel på underlag er det vigtigt, at underlaget er udtørret til et passende niveau. Flydemørtler kan nemlig ikke tørre til en lavere fugtighed end det underlag, den er udlagt på.

Læs mere om fugtmåling her.

Under afhærdningen skal man sikre et kontrolleret luftskifte i bygningen, så overskydende fugt fra flydemørtlen bortledes.

Underlagets styrke og overfladestruktur betyder meget for, om vedhæftningen mellem underlaget og flydemørtlen bliver god. Underlaget skal være fri for cementslamlag, ”overfladehud”, olie, fedt og lignende urenheder.

For at opnå god vedhæftning kan det være nødvendigt at foretage en mekanisk bearbejdning af undergulvets overflade. Fjern svage overfladelag med fx slyngrensning, diamantslibning eller fræsning. 

Gennemtræk og solindfald

Der må ikke være gennemtræk i lokalerne under udlægningen af flydemørtler, da det giver uensartet udtørring og dermed spændinger i flydemørtlen. Herved risikerer man, at flydemørtlen revner og/eller slipper underlaget. 

Der må ikke forekomme gennemtræk hen over flydemørtel og lokal opvarmning fra fx solindfald, varmeblæsere og lignende i afhærdningsperioden. Det kan øge risikoen for et uensartet udseende, revnedannelser eller vedhæftningssvigt.

Følg altid producentens anvisninger.

Revner

Svindrevner

Flydemørtel har et naturligt svind på op til 0,05 % eller 0,5 mm/m, som vil resultere i naturligt forekommende svindrevner. Behovet for udbedring af svindrevner afhænger bl.a. af omfanget og gulvbelægningen. Svindrevner er fx normalt irrelevante for tæpper og trægulve.

For at minimere risikoen for revnedannelser bør man inddele overfladen i felter. Størrelsen på disse felter afhænger af en række faktorer, herunder

• svindet
• typen
• lagtykkelsen
• vedhæftningen
• de termiske og mekaniske påvirkninger, som overfladen vil blive udsat for.

Forskydningsrevner

Forskydningsrevner opstår pga. forskydningskræfter, der virker på materialet. De kan komme, når der er en forskydning mellem forskellige dele af en konstruktion. Det kan fx være

• at lagtykkelsen i flydemørtlen varierer
• ved termiske udvidelser og sammentrækninger
• hårde belastninger, fx truckkørsel
• ved sætninger i bygningen 
• ved utilstrækkelig armering. 

Alt sammen forhold, der skaber spændinger, som overstiger materialets styrke.

Kærvrevner

Kærvrevner er revner, der opstår pga. koncentrerede spændinger omkring en uregelmæssighed. Disse revner kan udvikle sig fra skarpe hjørner og fx huller, hvor spændingerne samles.

Armering

Armering vil minimere revnedannelser. Armeringen kan være i form af stålnet eller fibertilsætning, afhængigt af den specifikke applikation og producentens anbefalinger.

Disse armeringstyper er de mest anvendelige:

• Fibre (polypropylen): Indblandes direkte i flydemørtlen og hjælper med at styrke laget indefra. De virker som små armeringsstænger i hele massen og mindsker risikoen for plastiske revner ved at fordele spændingerne under flydemørtlens tidlige afbinding.
• Glasfibernet: Kan fordele revner i tynde lag af flydemørtel. Hovedparten (mere end 50 %) af fibernettet skal placeres i den øverste halvdel af flydemørtellaget.
• Stål- / kompositarmeringsnet: Er særligt effektivt til fordele revner i tykke flydemørtellag. 

Geometri

Flydemørtel skal normalt opdeles i felter med dilatationsfuger og/eller revneanvisere. Felterne bør være så kvadratiske som muligt for at sikre en jævn fordeling af spændinger. Aflange og smalle felter bør undgås, da de er mere tilbøjelige til at revne. Feltstørrelser bør ikke overstige forholdet 1:2,5.

Dilatationsfuger

Placer dilatationsfuger ved alle geometriske afbrydelser, fx søjler. Fugerne bør også placeres, hvor der er forventede bevægelses- eller spændingsområder og kan med fordel også placeres, hvor de efterfølgende bliver skjult under fx skillevægge og dørtrin mv.

Konstruktionens dilatationsfuger skal altid føres op igennem flydemørtelen, uanset om denne ligger i fast forbindelse med underlaget eller ej.

Gulvvarme

Flydemørtels lagtykkelse over gulvvarmeslangerne defineres af producenten af gulvvarmesystemet.

Man bør vente mindst 28 dage, før man opstarter gulvvarmen, men anbefalingen kan variere. Fremløbstemperaturen skal svare til omgivelsestemperaturen. Derefter kan temperaturen hæves med 5 °C pr. uge, indtil driftstemperaturen er opnået. 

Udfaldskrav

Planhed

Forventningen til planhed efter udlægning med flydemørtel er ± 2 mm på 2 meter, med mindre andet er aftalt.

Læs mere om planhed her.

Vandrethed

Forventningen til vandrethed efter udlægning med flydemørtel er ± 10 mm på 6 meter.

Læs mere om vandrethed her.

Kote

Forventningen til koten efter udlægning med flydemørtel er ± 5 mm.  

Læs mere om koter her.

Sammenhængsstyrke

28 døgn efter støbning kan man foretage træktest til eftervisning af flydemørtlens sammenhængsstyrke.

Læs mere om bestemmelse af trækstyrker her.

Bøjningstrækstyrke

Bøjningstrækstyrke anses ikke for at kunne udføres validt på byggepladser. Kontakt leverandøren for at få oplyst produktets bøjningstrækstyrke. 

Svømmende udlægning

Ved svømmende udlægning forstås støbning på glidelag eller lyddug, der ikke har vedhæftning til underlaget. Ved svømmende udlægning er der flere faktorer, som spiller ind i forhold til udførelse. Tag derfor altid leverandøren med på råd.

Valg af flydemørtels lagtykkelse med hårde trykfordelende gulvbelægninger (tykkere end 10 mm), fx trægulve, pladegulve og fliser

Vejledende lagtykkelser for svømmende undergulve i cementbaseret flydemørtel.

 *Ved faste underlag forstås ”ikke-eftergivelige underlag” som fx beton, skumbeton, støbeasfalt og pladeundergulve.

**Ved bløde underlag forstås ”eftergivelige underlag” som fx isoleringsplader og nogle typer EPS-betoner.

Skema for gulvbelægninger < 10 mm (ikke trykfordelende), fx tæpper, elastiske- og hærdeplastbaserede gulvbelægninger

Vejledende lagtykkelser for svømmende undergulve i cementbaseret flydemørtel.

Hvis der er spring på over 10 mm i det eksisterende underlag og/eller beslag mv., skal man inden montering af glidelaget spartle en kile med ca. 4 % fald. Det udligner overgange og minimerer risikoen for revnedannelse. Større spring/variation i flydemørtlen giver forskellig udtørring og dermed risiko for ekstra revnedannelse.  

Udtørringsbeskyttelse

Brug en passende udtørringsbeskyttelse ved støbning med selvudtørrende produkter for at undgå kantrejsning og minimere svindrevner. Vælg udtørringsbeskyttelsen sammen med flydemørtelproducenten.

Revneanvisere

Revneanvisere udføres som oftest kun, når laget udføres som et svømmende gulv.

Felter opdeles med revneanvisere, fx med lister eller ved at skære 1/3 ned i laget, lige efter at flydemørtelen er gangbar. Søjler, dørhuller og rumdelere anviser normalt, hvor der skal skæres.

Læs mere om Geometri her. 

Armering

Armering i svømmende flydemørtellag er som udgangspunkt en god løsning, fordi det forstærker laget og minimerer kærv- og revnedannelse. Det sker især, når flydemørtlen ligger på eftergivelige underlag som isolering, lydmåtter, skumbeton og lign., da armeringen sikrer styrke, stabilitet og bedre fordeling af belastninger.

Behovet for armering skal projekteres af bygherre eller dennes rådgiver.