Undergulve af pladematerialer

Senest opdateret 20.11.2025

På denne side

• Om undergulve af pladematerialer
• Krav til udførelsesstedet
• Bærende pladeundergulve
• Svømmende pladeundergulve
• Gulvspånplader
• Gulvgipsplader
• Gulvkrydsfinerplader
• OSB-plader
• Træfiberplader (masonit)

Om undergulve af pladematerialer

Undergulve af pladematerialer er en særlig form for underlag. De danner en sammenhængende flade, så de kan bruges som underlag for en gulvbelægning.

Det er vigtigt, at gulvbelægningen og pladeundergulvet virker både indbyrdes og med omgivelserne, hvis den samlede gulvkonstruktion skal fungere som ønsket. Omgivelser kan fx være den bærende konstruktion eller omgivende vægge. Derfor skal pladeundergulvet have en række egenskaber, som afhænger af

• den aktuelle gulvbelægning
• de bygningsfysiske krav til hele gulvkonstruktionen.

2 hovedgrupper af pladebaserede undergulve 

1. Bærende undergulve
   Pladematerialet er monteret på strøer eller bjælkelag og kan derved bruges for alle typer gulvbelægninger, der ikke er selvbærende.
2. Svømmende undergulve
   Pladematerialet ligger løst og kan bevæge sig uafhængigt af det bærende underlag.

Pladematerialer

Pladematerialer er i dette afsnit forudsat brugt som bærende eller svømmende gulve i lastkategori A (bolig). 

Eksempler på pladematerialer til undergulve:

• Gulvspånplader
• Gulvgipsplader
• Krydsfinerplader
• OSB-plader

Der findes andre pladematerialer, som kan bruges som undergulve til gulvbelægninger. Disse er ikke omtalt i Gulvfakta.

Se Gulvfaktas afsnit om undergulve af strøer 

Pladematerialer i større lastkategorier end kategori A (bolig) skal afstemmes med pladeproducenten. 

Feltstørrelser

Feltstørrelserne for træbaserede pladeundergulve bør normalt ikke være over 10 meter afhængig af pladetype og af hensyn til isolationsfugen (afstand til lodrette begrænsninger). Gipsbaserede pladeundergulve er mere formstabile og kan udlægges i felter på op til 15 meter. 

Ved større feltstørrelser skal pladeproducenten tages med på råd. 

Tunge møbler og fast inventar kan hindre bevægelsesmulighederne og betyde, at felterne skal være mindre.

Dilatationsfuger

Antal og placering af dilatationsfuger er bestemt af gulvets konstruktive opbygning – herunder pladetype, belastning, de forventede fugtvariationer og rummets geometri.

Før altid dilatationsfuger i den bærende konstruktion igennem pladegulvet og gulvbelægningen. 

Læs mere om fuger

Pladesamlinger

Pladesamlinger bør let afslibes, inden de tynde gulvbelægninger limes på. Man må dog regne med, at pladesamlinger kan fremtræde svagt synlige igennem tynde gulvbelægninger.

Spartling

Pladesamlinger bør ikke spartles, og skruehuller må ikke spartles, inden de tynde gulvbelægninger limes på. Små reparationer, fx afstødte hjørner, kan dog laves med egnet spartelmasse.

Risikoen er, at spartlinger kan fremtræde svagt synlige igennem tynde gulvbelægninger.

Fugtforhold

Træbaserede plader skal leveres med et fugtindhold på 8 ± 2 % (målt i vægtprocent).  

Krav til udførelsesstedet

Al murer-, malerarbejder og lign., der kan tilføre fugt, skal være afsluttet, inden man monterer træ- og gipsbaserede pladeundergulve.

Brug ikke pladeundergulve som arbejdsunderlag for efterfølgende håndværkere, uden at der er dækket grundigt af.

Læs mere om afdækning

Akklimatisering

Pladematerialer og alle bi-materialer skal akklimatisere iht. leverandørens anvisninger.

Temperatur og fugtniveau

Temperaturen i luften og undergulvet skal være 18-25 °C og luftfugtigheden 30-65 % RF under og efter monteringen. Bygningen skal være lukket, og varmeanlæg skal være installeret og i brug.

Restbyggefugt og udefrakommende fugt

Beskyt pladeundergulve mod udefrakommende fugt og restbyggefugt.

Ved montering på støbte undergulve må restbyggefugten højst være 65 % RF uden brug af fugtspærre. Hvis restbyggefugten er højere end 65 % RF, skal der bruges en egnet fugtspærre.

Bemærk! Læg aldrig en permanent fugtspærre oven på organiske pladeundergulve eller bjælke- og strøgulvskonstruktioner.

Læs mere om fugtmåling

Læs mere om fugtspærring

Planhed

Pladeundergulve skal have samme planhed, som der ønskes af det færdige gulv – typisk ± 2 mm pr. 2 meter. 

Læs mere om planhed

Vandrethed

Hvis der ikke er aftalt andet, regnes et gulv for vandret, hvis gulvfladen ikke falder med mere end 10 mm pr. 6 meter.

Læs mere om vandrethed

Bærende pladeundergulve

Bærende pladeundergulve hviler på lineære understøtninger af strøer eller bjælker. De kan bl.a. udføres af gulvspånplader, gulvkrydsfiner og visse typer gulvfibergipsplader. 

Strøer opklodses på en underliggende konstruktion af fx beton, og bjælker indgår i træbjælkelag over krybekældre og i etageadskillelser.

Se strø- og bjælkeafstande for bærende pladegulve i tabellerne i afsnittene om de respektive pladetyper. De angivne afstande sikrer et rimeligt stift gulv i boliger (lastkategori A), der ikke giver generende rystelser ved gang eller medfører, at møbler og inventar får generende hældninger på grund af gulvets nedbøjning.

Både strøer og bjælkelag giver gode muligheder for at anbringe lyd- og varmeisolerende materialer i hulrummet under undergulvet. Hulrummet kan også bruges til fremføring af varme-, vand- og elinstallationer.

Læs mere om strøgulvskonstruktioner og opklodsninger

Svømmende pladeundergulve

Svømmende (ikke-bærende) pladeundergulve udføres oftest af gulvspånplader og visse typer gulvgipsplader. Svømmende gulve kan bevæge sig frit i forhold til det bærende underlag, når pladerne svinder eller kvælder (udvider sig).

Tunge møbler og fast inventar kan hindre pladeundergulvets bevægelsesmuligheder. Ved områder med uregelmæssig geometri, og hvor der er søjler mv., må pladeundergulvets frie bevægelsesmuligheder ikke hindres.

Opdeles gulvfladen, bør det så vidt muligt ske i rektangulære felter, så de forventede bevægelser i begge retninger er nogenlunde ens. Opdelingen bør ske i samarbejde med pladeproducenten af produktet. 

Udlæg et egnet mellemlag mellem pladeundergulvet og det bærende underlag, så der er sikkerhed for, at pladeundergulvet kan bevæge sig frit. 

Mellemlag kan også udføres af materialer, der bidrager mere til varmeisoleringen og de lydmæssige egenskaber. Det er dog vigtigt at vælge plademateriale og mellemlagets stivhedsegenskaber ud fra den forventede belastning iht. leverandørens anvisning. 

Læs mere om mellemlag

Lette terrændæk

Lette terrændæk er terrændæk uden et støbt underlag af fx beton. 

Omtalen her er baseret på forsøg udført på DTU – i samarbejde med Træinformation og enkelte materialeproducenter. Lette terrændæk er defineret som EPS-isolering med disse egenskaber:

• en tykkelse og isoleringsværdi, der kan opfylde Bygningsreglementets krav
• en tæt membran
• et diffusionsåben mellemlag af 500 g/m² gulvpap 
• et 22 mm svømmende pladeundergulv af spånplader. 

Man kan bruge lette terrændæk ved både nybyggeri og renovering. De betegnes som tørt byggeri med 4 væsentlige krav:

1. Planheden fra sandpuden og isoleringslaget overføres/forskydes op igennem undergulvskonstruktionen til pladernes planhed.
2. Stivhed over for punktlast langs gulvets kanter, som skal sikre minimal påvirkning af membranen, samt at punktlasten langs kanterne ikke giver for store afstande mellem gulvbelægning og fodpaneler.
3. Tæt membran, der både kan fungere som fugt- og radonspærre. Membranen placeres maks. 1/3 nede i isoleringen og skal samtidig forbindes tæt til fugt- og radonspærren i fundamentet.
4. Glidelag i form af 500 g/m² gulvpap mellem EPS-isolering og spånplade. 

Læs mere om lette terrændæk i Træinformations ”TRÆfakta 12 – Lette terrændæk”

Gulvspånplader

Gulvspånplader, som bruges som pladeundergulv, har fer og not på alle 4 sider.

Brug mindst 22 mm som bærende pladeundergulv. Brug dog 38 mm, hvis der er større spændvidde end 600 mm, typisk ældre træbjælkelag eller lign. 
Brug gulvspånplader, der er ned til 12 mm tykke, som ikke-bærende (svømmende) undergulve, fx i boliger. Brug dog mindst 22 mm på lette terrændæk.

• I permanent opvarmede rum med en relativ luftfugtighed, der på årsbasis kun overstiger 65 % RF i nogle få uger – fx beboelse, kontorer og lign., skal pladerne være klassificeret P6 iht. DS/EN 312.
• I uopvarmede rum med en relativ luftfugtighed, der på årsbasis kun overstiger 85 % RF i nogle få uger – fx uudnyttede tagetager, fritidshuse og lign., skal pladerne være klassificeret P6/P5 iht. DS/EN 312.

Overfladen på gulvspånplader er jævn og ensartet. Derfor egner den sig godt som underlag til de fleste typer gulvbelægninger.

Bemærk! Gulvspånplader kan have en begrænset anvendelse ved visse fuldlimede massive trægulve og klodsgulve, hvor kravet til trækstyrken kan være 1,5-2,0 MPa.

Læs mere om bestemmelse af trækstyrke

Understøtningsafstande (strøafstande) og fastgørelser

Vejledende understøtningsafstande (maksimum) og fastgørelser (minimum) for bærende undergulve af gulvspånplader i boliger (lastkategori A).

Gulvspånplader med fræsede spor

Gulvspånplader fås også med fræsede spor til varmefordelingsplader og varmerør, som er udviklet til brug til vandbåret gulvvarme.

Gulvspånplader skal dimensioneres og monteres iht. pladeproducentens anvisninger.

Gulvgipsplader

Gulvgipsplader findes i 2 typer:

• Gulvgipsplader med kartonoverflade
• Gipsfiberplader med fer og not

Gulvgipsplader med kartonoverflade

Gulvgipsplader med kartonoverflade egner sig kun til svømmende gulvbelægninger og altså ikke til spartling eller fuldlimning. Gulvgipsplader med kartonoverflade er ikke yderligere beskrevet i dette afsnit.

Gipsfiberplader med fer og not

Gipsfiberplader udlægges som regel som svømmende undergulv. Der findes også særlige typer, som kan bruges som i installationsgulvsystemer og som bærende undergulve.

Før man monterer fuldlimede gulvbelægninger som tæppebelægninger, elastiske gulvbelægninger og trægulve, skal gipsplader primes og fuldspartles med mindst 2 mm gipsbaserede gulvspartelmasse. Ved svømmende gulvbelægninger er primning og spartling af gipspladerne ikke nødvendig. 

Gipsplader har meget små fugtbetingede bevægelser og kan normalt bruges sammen med gulvvarme. De egner sig godt til at overholde brandkrav og lydisolering. Fremløbstemperaturen må ikke overstige 45 °C, og overfladetemperaturen på gulvbelægningen må ikke overstige 27 °C.  

Bemærk! Gipsplader har en begrænset anvendelse ved visse fuldlimede massive trægulve og klodsgulve, hvor kravet til trækstyrken kan være 1,5-2,0 MPa. 

Læs mere om bestemmelse af trækstyrke

Gulvgipsplader skal dimensioners og monteres iht. pladeproducentens anvisninger. 

Krydsfinerplader

Konstruktionskrydsfiner fremstilles ved at sammenpresse tynde finerlag og lim under høj tryk og varme.

Krydsfineren er fremstillet iht. anvendelsesklasserne DS/EN 636-1s, -2s eller -3s. Krydsfineren skal fra fabrikkens side være stemplet iht. disse anvendelsesklasser.

Brug altid krydsfiner iht. DS/EN 13986 som gulvunderlag.

Krydsfinerplader til brug som bærende undergulv har fer og not på de lange sider og må ikke lægges med flyverstød. Krydsfinerplader er normalt kombinerede tag- og gulvplader og findes i 12-24 mm i tykkelsen.

Krydsfinerplader med fer/not på 2 sider egner sig ikke som svømmende undergulv. Krydsfinerplader med fer/not på 4 sider kan bruges som svømmende undergulv.

Dækfinerens kvalitet, ved brug af tynde gulvbelægninger, er afgørende for, hvordan det færdige gulv kommer til at se ud. Brug krydsfinerplader med jævn overflade, hvor alle huller og revner er udfyldte, eller udlæg en overplade, fx en spånplade.

Bemærk! Krydsfinerplader kan have en begrænset anvendelse ved visse fuldlimede massive trægulve og klodsgulve, hvor kravet til trækstyrken kan være 1,5-2,0 MPa.

Læs mere om bestemmelse af trækstyrke

Understøtningsafstande (strøafstande) og fastgørelser

Vejledende understøtningsafstande (maksimum) og fastgørelser (minimum) for bærende undergulve af krydsfiner i boliger (lastkategori A).

Krydsfinerplader skal dimensioneres og monteres iht. pladeproducentens anvisninger.  

OSB-plader

OSB (Oriented Strand Board) er et træbaseret 3-lags pladeprodukt sammensat af lange “strands” (mikrofinér), der er presset sammen i kombination med lim. Som råvare bruges især frisk, afbarket træ, primært fyr.

OSB til anvendelse som bærende undergulv har fer og not på de lange sider og må ikke lægges med flyverstød. OSB er normalt kombinerede tag- og gulvplader og findes i 15-22 mm i tykkelsen.

OSB produceres iht. den europæiske produktstandard DS/EN 300. Til byggeri bruges kvaliteterne OSB/2, OSB/3 og OSB/4.

OSB fremstilles i 4 typer:

1. OSB/1 – Almindelig indvendig brug (inklusive møbler) i tørre omgivelser
2. OSB/2 – Bærende plader til brug i tørre forhold
3. OSB/3 – Bærende plader til brug i fugtige forhold
4. OSB/4 – Kraftige bærende plader til brug i fugtige forhold.

OSB 3 findes såvel med fer og not på 2 sider samt i nogle formater og tykkelser med fer og not på 4 sider.

OSB til konstruktionsbrug skal være CE-mærket.

Bemærk! OSB-plader har en begrænset anvendelse ved visse fuldlimede massive trægulve og klodsgulve, hvor kravet til trækstyrken kan være 1,5-2,0 MPa.

Læs mere om bestemmelse af trækstyrke

OSB-plader skal monteres iht. pladeproducenten.

Understøtningsafstande (strøafstande) og fastgørelser

Vejledende understøtningsafstande (maksimum) og fastgørelser (minimum) for bærende undergulve af OSB-plader i boliger (lastkategori A).

Træfiberplader (masonit)

Træfiberplader kan bruges på gamle bræddegulve osv., hvis underlaget er plant. Træfiberplader findes i 2-8 mm i tykkelsen, men som underlag til gulvbelægninger bruges typisk 3,2 mm i tykkelsen.

Træfiberplader produceres iht. de europæiske produktstandarder DS/EN 622 1-2. Som underlag til gulvbelægninger bruges kvaliteten hård træfiberplade iht. del 2 ”Træfiberplader – Specifikationer – Del 2: Krav til hårde fiberplader”

Træfiberplader egner sig også som afdækning af nye gulvbelægninger med et mellemlag af fx 500 g/m² gulvpap, da træfiberpladerne ikke må have direkte kontakt med gulvbelægningen. 

Læs mere om afdækning