Om akustik

Senest opdateret 04.06.2021

På denne side

• Myndighedskrav
• Lydens udbredelse
• Trinlydniveau
• Trommelyd
• Lydtransmissionsveje
• Luftlydisolation (vandret)
• Flanketransmission
• Luftlydisolation (lodret)
• Trinlydsisolering
• Reduktion af trommelyd
• Hvem står bag?

Myndighedskrav

Bygningsreglementet stiller krav til et vist lydmæssigt komfortniveau i bygninger: 

"§ 368: Bygninger skal have sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold i forhold til anvendelsen.”

Bygningsreglementet anviser ikke, hvad reglementet indebæ­rer for den enkelte bygning eller anvendelse, eller hvordan det skal opfyldes.

Boliger, undervisnings- og daginstitutionsbyggeri
For boliger og for undervisnings- og daginstitutionsbyggeri henvises til Dansk Standards DS 490:2018, som fastlægger nogle lydmæssige komfortklasser, kaldet lydklasser. 

DS 490 definerer 6 klasser: Lydklasse A-F. Myndighederne vil normalt anse lydklasse C som et minimum, der opfylder funktionskravet. Myndighederne kan i særlige tilfælde, fx for ældre bevaringsværdige bygninger, afvige fra kravet og tillade ringere lydkrav. Omvendt kan bygherre stille krav om højere lydkrav for alle eller enkelte parametre.

Særligt for undervisningsbyggeri
For undervisningsbyggeri henvises i Bygningsreglementet til SBi-anvisning 218: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger”. Kravene i denne anvisning anses også som myndighedernes minimumskrav. Bygherre kan stille krav til bedre lydforhold end anvisningens værdier.

Andre bygningsanvendelser
For andre bygningsanvendelser har myndighedernes ikke fastsat et minimumskrav. BR18 anføres vejledende projekteringsværdier for kontorbyggeri, hospitaler mm. for enkelte rumtyper. Forslagene er dog langt fra dækkende for alle rumtyper og anvendelser. Derfor bør du i andre byggerier end boliger og undervisningsbygninger have særligt fokus på at få afklaret de lydmæssige målsætninger.

Lydens udbredelse

Lyd udbredes via luft og via svingninger i bygningsdele (strukturlyd). Svingninger i luften kan overføres til svingninger i bygningsdele, og via bygningsdele kan lyd udbrede sig til andre rum via lodrette og vandrette bygningsdele.

Lyd måles i decibel (dB). Decibelskalaen er en logaritmisk skala. En fordobling af lydniveauet svarer på den måde til en forøgelse på 3 dB. Normalt hørende mennesker kan netop registrere en ændring på 1 dB, mens 3 dB er en tydelig ændring.

Luftlyd
Luftlyd er fx tale, musik, støj fra maskiner og apparater. Når en luftbåren lydbølge rammer et materiale, bliver en del af energien reflekteret, en anden del bliver absorberet af selve materialet, og den sidste del af energien ledes gennem materialet.

Efterklangstid
Den lyd, vi oplever i et rum, afhænger bl.a. af rummets klang. Hvis rummet er tomt og uden lydabsorberende overflader, opleves rummet meget klangfuldt. Hvis det er møbleret, og der er flere overflader med absorberende overflader, opleves rummet afdæmpet.

Rumklang kan bl.a. beskrives ved efterklangstiden. Efterklangstid måles i sekunder og er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter lydkilden er stoppet.

Lydabsorptionskoefficienten
Overfladers evne til at absorbere lyd angives ved absorptionskoefficienten. Værdien angives som en koefficient mellem 0,00 og 1,00, hvor en værdi på 1,00 betyder, at al lyd bliver absorberet. En værdi på 0,00 betyder, at ingen lyd bliver absorberet, men at al lyden reflekteres.

Lydisolering
En del luftbåren lyd bliver trans­mitteret gennem materialet. Man bruger ofte begrebet lydreduktionstal til at beskrive en bygningsdels evne til at reducere den lyd, der transmitteres gennem bygningsdelen.

Kun en lille del af den lyd, der ledes rundt i vores bygninger, stammer fra luftlyd.
Kravværdier refererer til det in-situ-målte lydreduktionstal, R’_w.

Luftlydisolation
Luftlydisolation er bygningens evne til at reducere lyd, der kommer via luft, fx tale, musik og støj fra diverse installationer.

Luftlydisolation måles i dB og angives ved et vægtet lydreduktionstal R_w. Lydreduktionstallet er en niveauforskel, korrigeret for modtagerummets akustik og volumen og for det adskillende vægareal. Jo højere lydreduktionstal, des bedre lydadskillelse.

Luftlydisolation.

Trinlydniveau

Trinlydniveauet i et rum er et udtryk for den støj, der opstår ved færdsel på gulvene i andre rum. Trinlyd kan transmitteres i alle retninger – op, ned og horisontalt. Trinlydniveauet er et vægtet lydtrykniveau, L_n,w, der fremkommer i et rum, når der bankes på et gulv med et standardiseret bankeapparat.

Trinlydniveauet angives i dB. Jo lavere trinlydniveau, des bedre lydadskillelse.

Trinlyd.

Et materiale eller en gulvkonstruktions evne til at dæmpe trinlyd angives ved konstruktionens vægtede trinlyddæmpning, ΔL_w. Denne værdi oplyses typisk som en laboratoriemålt værdi.

Kravværdier refererer til et in-situ-målt, vægtet trinlydniveau, L’_n,w. 

Trommelyd

Trinlyden er den lyd, man oplever fra færdsel på gulvene i andre rum. Trommelyden er den lyd, man oplever, når man selv eller andre går på gulvet i samme rum, som man opholder sig i. Der er ikke i de danske vejledninger angivet krav til eller forslag om krav til trommelyd.

Trommelyd og trinlyd.

Lydtransmissionsveje

Sådan kan luftlydtransmission foregå mellem 2 naborum:

• Direkte gennem den adskillende bygningsdel
• Via flankerende bygningsdele
• Gennem utætheder i bygningsdelene eller i samlingerne mellem dem.

Princip for nogle af de mange af lydens transmissionsveje: Røde pile er luftlydstransmissionsveje, blå er trinlydens transmissionsveje.

Luftlydisolation (vandret)

Lette vægge
Ved lette vægge, som monteres på gulvkonstruktionen, fx glasvægge, kan flanketransmission via gulvet have betydning. Det kan derfor være nødvendigt at afbryde gulvkonstruktionen ved lette vægge.

Tunge vægge
Ved tunge vægge på tung etageadskillelse betyder valg af gulvtype og gulvopbygning mindre for den samlede luftlydisolation.

Flanketransmission

Flanketransmission sker, når lyd overføres fra et rum til et andet via gennemgående bygningsdele. Flanketransmission er især et problem ved lette skillevægge og facader, der pas­serer ubrudt forbi en skillevæg eller et dæk.

Du kan reducere flanketransmissionen ved at afbryde de gen­nemgående bygningsdele ud for de rumafgrænsende byg­ningsdele. Så forhindrer du lyden i at forplante sig.

Vil du begrænse flanketransmitteret lyd, kan du udføre undergulvene som svømmende gulve. Vær sikker på, at undergulvet ikke har kontakt med de tilstø­dende bygningsdele. Dvs. at der skal være trinlyddæmpende måtte/dug under den svømmende konstruktion og kantisolering mellem væg og gulvkonstruktion.

Principskitser af udvalgte løsninger:

Skillevæg er fastgjort direkte på undergulvet. Løsningen giver gode akustiske egenskaber for både luftlydisolation og trinlydniveau, men væggen kan ikke fjernes uden større reparationer af gulvet.

Samme løsning som figuren ovenfor, men her illustreret med strøgulv. 

Skillevæggen er placeret oven på gulvopbygningen. Gulvopbygningen er brudt under skillevæggen for at mindske flangetransmission. Fjernes væggen, vil det kunne kræve mindre gulvreparationer. Trinlydenergi vil dog kunne overføres fra gulv til væg og derfra udstråles til rummet. Derfor giver denne løsning kun begrænset trinlyddæmpning.

Luftlydisolation (lodret)

For den lodrette luftlydtransmission er den samlede gulvkon­struktion meget vigtig. Høje lydkrav kan hverken løses alene af råhus-konstruktionen eller af gulvkonstruktionen. Det er derfor etageadskillelsen, vægtyper og facadetyper, der afgør, hvilken gulvkonstruktion du bør vælge i forhold til de aktuelle lydkrav. Tunge konstruktioner dæmper bedre end lette.

Betondæk
I tabellen nedenfor kan du se luftlydisola­tionen for en traditionel etageadskillelse med:

• betonelementer som bærende dele
• gulvopbygning som trægulv på strøer på plastkilesystem eller anden trinlyddæmpende opklodsning og med mineraluld i hulrum.

Du kan opnå mindst samme værdier ved gulvopbygning som svømmende afretning med trægulv eller anden lignende gulvbelægning.

Luftlydisolation R_w for betondæk.

Hvor kravene til luftlydisolation er store, kan dæktyperne ovenfor forsynes med et nedhængt loft. Loftet kan være et pladeloft med mineraluldsisolering og ophængt i stropper.

Trinlydsisolering

For at opnå en god trinlydsisolering skal etageadskillelsen have en passende høj densitet, og gulvopbygningen skal have trinlyddæmpende egenskaber. Det kan du gøre på flere måder.

Principskitser af udvalgte løsninger:

Eksempel på pladegulv, under hvilket man har lagt et trinlydsdæmpende mellemlag. Gode trinlydsdæmpende underlag kan typisk reducere trinlyden med 18-20 dB.

Eksempel på støbt undergulv hvor den forventelige vægtet trinlydsdæmpning kan blive 48-53 dB.

Eksempel på strøgulv med kilesystem i plast med lydbrikker hvor den forventelige væftet trinlydsdæmpning kan blive 58-63 dB.

Ved høje krav til trinlyd
Ved høje krav til trinlydniveau, fx i boliger, er det vigtigt, at hulrummet under gulvet udfyldes delvist med blød isolering, fx mineraluld, for at dæmpe hulrummet. Hvis der bruges tunge etageadskillelser, > 350 kg/m², kan du opnå endnu bedre trinlyddæmpning ved at bruge trinlyddæmpende brikker under kilesystemet.

Elastiske og tekstile gulvbelægninger (linoleum, vinyler og tæpper) giver i sig selv en vis trinlydsdæmpning. Se typiske værdier for forskellige produkttyper nederst under Gulvløsninger.

Lette vægge
Især i undervisnings- og kontorbyggeri bruger man ofte lette vægge. Glasvægge monteres ofte på gulvet. Det kan være afgørende, at gulvkonstruktionen adskilles ved glasvægge. Ved svømmende afretning er det særligt afgørende, at hele gulvkonstruktionen adskilles – enten ved et støbeskel eller ved at skære en rille ved væggen.

Hårde gulvbelægninger
Ved hårde gulvbelægninger er det vigtigt, at rillen placeres langs væggen. Hvis den placeres under væggen, vil væggen kunne kortslutte de 2 gulvdele, og trinlydniveau vil kunne overføres fra gulv til væg.

Reduktion af trommelyd

Lyden fra et gulv, vi går på, kaldes for trommelyd. Vi kender det fx fra lange gange, hvor der kan opstå betydelig støj ved gang. Trommelyde er tydeligst på lette, løstliggende hårde gulvtyper, fx laminatgulve.

Løstlig­gende svømmende gulve udlagt på et lyddæmpende under­lag reducerer trinlydsstøjen. Men denne konstruktion vil have den modsatte effekt i forhold til trommelyd, og du risikerer derfor at gøre trommelyden værre, når du reducerer trinlyden.

Hvem står bag?

Forfatteren bag dette område er Claus Riis, Akustiker, Riis Akustik

Afsnittet er godkendt af Gulvbranchens fagtekniske udvalg.