Brandkrav
Gulvbelægninger og vægbeklædninger skal ligesom alle andre byggevarer klassificeres efter deres reaktion på brand, hvor der er brandkrav. Dette afsnit handler om brandkrav til gulvbelægninger og elastiske vægklædninger som vinyl og linoleum i brandklasse 1 og 2.
Senest opdateret 17.02.2025
På denne side
- Om brandkrav
- Europæisk klassifikation
- Dansk klassifikation
- Oversigt over de europæiske og danske brandklassifikationer
- Gældende lovkrav i Bygningsreglementet
- Tilknytning af certificeret brandrådgiver
- Præ-accepterede løsninger til gulvlægninger og vægbeklædninger
- Fravigelser af de præ-accepterede løsninger
- Brandkrav til undergulve
- Brandskinner under branddøre
- Brandkrav ved renoveringer
- Kontrol og dokumentation af brandforhold
Om brandkrav
Dette afsnit gennemgår Bygningsreglementets brandkrav til gulvbelægninger og vægbeklædninger.
Brandkravene skal begrænse
- brandudbredelse
- energibidrag til branden
- røggasafgivelse.
En brandklassifikation er et udtryk for et materiales brandtekniske egenskaber.
Bemærk, at afsnittet gengiver udvalgte tabeller fra bilagene til Bygningsreglementets kapitel 5, præ-accepterede løsninger. Tabellerne er ikke gengivet med loftsbeklædninger.
Klassifikation sker efter europæiske standarder
En brandklassifikation sker efter europæiske standarder. Den danske klassificering er dog stadig lovlig, men den vil som regel kun blive brugt i renoveringssituationer.
Ved uoverensstemmelse mellem Gulvfakta og Bygningsreglementet, er det Bygningsreglementet, der gælder.
Europæisk klassifikation
Gulvbelægninger og vægbeklædninger
Brandklassifikation kan efter det europæiske system ske ud fra en brandprøvning iht. standarden DS/EN 13501-1 – Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 1: Klassifikation ved hjælp af data fra prøvning af reaktion på brand.
Efter det europæiske system skal det samlede produkt leve op til klassifikationen. Materialer prøves fra overfladen, så det svarer til, hvordan de bruges i praksis.
Gulvbelægninger og vægbeklædninger skal være CE-mærkede, når de er omfattet af en europæisk harmoniseret standard. Den brandtekniske klassifikation skal fremgå af mærkningen.
Gulvbelægningers brandbeskyttende egenskaber
For gulvprodukter tilføjes suffikset "fl" (floor).
Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i disse primærklasser: A1fl, A2fl, B fl, C fl, D fl, E fl og F fl
For gulvbelægninger gælder, at klasserne A1fl, Efl og Ffl ikke kombineres med en tillægsklasse, hvorimod klasserne A2fl, Bfl, Cfl og Dfl altid kombineres med en tillægsklasse for røg (s).
- s1 = Meget begrænset røgudvikling.
- s2 = Begrænset røgudvikling.
Klassen A1fl er bedst (ikke-brandbar), og Ffl er ringest (ingen dokumenterede brandmæssige egenskaber).
Eksempel på europæisk klassifikation: Gulvbelægning klasse Dfl-s1.
Vægbeklædningers brandbeskyttende egenskaber
En vægbeklædning brandprøves som udgangspunkt på et underlag af spånplade (gælder for alle underlag med en densitet på mindst 300 kg/m3). Klassifikation af vægbeklædninger efter det europæiske system er udtrykt som en kombination af vægbeklædningens brandbeskyttelsesevne og en materialeklassifikation (underlagets reaktion på brand).
Vægbeklædninger skal mindst være materialeklasse D-s2,d2.
Eksempel på europæisk klassifikation: Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2.
- K1 – Prøvningstype K1 eller K2 (K2 bruges ikke for elastiske vægbeklædninger som fx linoleum og vinyl)
- 10 – Tidsrum for brandbeskyttelsesevne i minutter
- D-s2,d2 – Materialeklassifikation (fx linoleum og vinyl).
Byggevareklasser
Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i disse primærklasser: A1, A2, B, C, D, E og F. Nogle af klasserne kan kombineres med en tillægsklasse for røgudvikling (s) og brændende dråber (d).
Byggevareklasse | Beskrivelse |
A1 | Højeste kravniveau – kombineres ikke med tillægsklasser |
A2 | Kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d) |
B | Kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d) |
C | Kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d) |
D | Kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d) |
E | Kan enten stå alene eller kombineres med d2 |
F | Indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser |
Oversigt over byggevareklasser.
Tillægsklasser
Listen nedenfor viser en oversigt over tillægsklasser for røgudvikling (s) og brændende dråber eller partikler (d). Bemærk, at brændende dråber og partikler ikke er relevante for gulvbelægninger.
Røgudvikling:
- s1 – Meget begrænset røgudvikling
- s2 – Begrænset røgudvikling
- s3 – Ingen krav til røgudvikling (bruges ikke i Danmark).
Brændende dråber eller partikler:
- d0 – Ingen brændende dråber eller partikler
- d1 – Brændende dråber eller partikler i begrænset omfang
- d2 – Intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler.
Dansk klassifikation
Gulvbelægninger
Klassifikation af gulvbelægninger sker efter det danske system iht. DS 1063.2:1989 Brandteknisk klassifikation. Gulvbelægninger. Klasse G gulvbelægninger.
Vægbeklædninger
Klassifikation af vægbeklædninger sker efter det danske system iht. DS 1065-2:1990 Brandteknisk klassifikation. Beklædninger. Klasse 1 og klasse 2 beklædninger.
Oversigt over de europæiske og danske brandklassifikationer
Tabellen giver kun en oversigt over de europæiske og danske brandklassifikationer, som er relevante for gulvbranchen.
De europæiske og danske brandklassifikationer må ikke sammenlignes, da de ikke betyder det samme. Dvs. at hvis der fx stilles krav om, at en gulvbelægning er klassificeret efter den europæiske klassifikation Dfl-s1, kan den danske klassifikation Klasse G gulvbelægning ikke bruges og omvendt.
Europæisk klassifikation |
Dansk klassifikation |
Materialer |
Materialer |
A2-s1,d0 |
Ikke-brandbar |
B-s1,d0 |
Klasse A |
D-s2,d2 |
Klasse B |
Beklædninger |
Beklædninger |
K1 10 B-s1,d0 |
Klasse 1 |
K1 10 D-s2,d2 |
Klasse 2 |
Gulvbelægninger |
Gulvbelægninger |
A2fl-s1 |
Ikke-brandbar |
Dfl-s1 |
Klasse G gulvbelægning |
Gældende lovkrav i Bygningsreglementet
Ifølge Bygningsreglementets § 108 må indvendige overflader i rum ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som det tager at bringe sig i sikkerhed, hvis man opholder sig i rummet.
For flugtveje gælder de samme krav, jf. Bygningsreglementets § 110.
I tabellerne nedenfor er der givet præ-accepterede løsninger for, hvordan gulvbelægninger og vægbeklædninger skal udføres afhængig af bygningens højde og brandmæssige opdeling. Løsningerne er baseret på Bygningsreglementets vejledninger til kap. 5.
Anvendelseskategori og risikoklasse
Læs mere om fastlæggelse af anvendelseskategori og risikoklasse i Bygningsreglementet § 84-86.
Brandklasser
Brandklassen for et byggeri bestemmes ud fra byggeriets risikoklasse og den valgte metode for dokumentation af brandsikkerheden, jf. Bygningsreglementet § 490-493.
Tilknytning af certificeret brandrådgiver
I brandklasse 1 og 2 skal de præ-accepterede løsninger følges, hvor der i brandklasse 3 og 4 også kan bruges brandteknisk begrundet vurdering, komparativ analyse og/eller brandteknisk dimensionering.
Tilknytning af certificeret brandrådgiver:
- Brandklasse 1 (BK1): Skal ikke tilknyttes. Bygherre eller dennes rådgiver indplacerer anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse.
- Brandklasse 2 (BK2): Skal tilknyttes (klasse 2).
- Brandklasse 3 (BK3): Skal tilknyttes (klasse 3 og 4).
- Brandklasse 4 (BK4): Skal tilknyttes (klasse 3 og 4) samt certificeret tredjepartskontrollant.
Præ-accepterede løsninger til gulvbelægninger og vægbeklædninger
Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
Ingen krav |
Bilag 1a til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse.
Etageboligbyggeri
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Ingen krav |
Bygninger i 1 etage |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit med etageboligbyggeri.
Kontorer mv.
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Ingen krav |
Bygninger i 1 etage med brandceller på højst 150 m2 |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Brandceller på højst 150 m2 i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Brandceller til flere end 150 personer |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit med kontorer.
Forsamlingslokaler, butikker mv.
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bygninger i 1 etage med brandceller på højst 150 m2 |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
Ingen krav |
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv.
Undervisningslokaler, hoteller mv.
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Ingen krav |
Brandceller på højst 150 m2 i bygninger i 1 etage |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Brandceller på højst 150 m2 i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 5 og 6 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit med undervisningslokaler og hoteller mv.
Bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Ingen krav |
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit , hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp.
Industri- og lagerbygninger i én etage
Placering |
Vægbeklædning |
Gulvbelægning |
Bygningsafsnit i ILK 1-4 (industri- og lagerklasse) samt ILK 5 med brandsektioner på højst 600 m2 |
||
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] En ydervæg, som udelukkende består af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], anses at opfylde kravene |
Ingen krav |
Brandceller på højst 150 m2 i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn |
Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] |
|
Bygningsafsnit i ILK 5 (industri- og lagerklasse) med brandsektioner, der er større end 600 m2 |
||
Generelt |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
||
Flugtvejsgange og flugtvejstrapper |
Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] |
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] |
Bilag 10 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5. Præ-accepterede løsninger på udførelse af indvendige beklædninger i industri- og lagerbygninger.
I ovenstående tabeller for præ-accepterede løsninger anføres det nogle steder, at overflader på vægge skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. For disse overflader accepteres det, at højst 20 % af vægoverfladerne i et rum udføres mindst som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Vægoverfladerne, som opfylder de reducerede krav ovenfor, forudsættes at være jævnt fordelt i rummet. Overfladearealerne regnes som de eksponerede overflader ved en fuldt udviklet brand. Lempelserne gælder ikke i flugtvejsgange eller -trapper.
Uden på beklædning, der er udført som mindst klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning], kan der opsættes komplettering (fx linoleum og vinyl) af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Det kan man gøre, hvis den aktuelle brug og indbygning lever op til det anvendte materiales klassifikations- og anvendelsesområde.
Fravigelser af de præ-accepterede løsninger
De præ-accepterede løsninger kan i særlige tilfælde fraviges iht. Bygningsreglementets bilag 4: Fravigelser af de præ-accepterede løsninger i brandklasse 2, jf. § 493, stk. 1, nr. 2
Brandkrav til undergulve
Der er ikke brandkrav til materialelag i undergulve med densitet større end 300 kg/m3. Det betyder, at det kun er isoleringslag, der kan være brandkrav til. Ved et isoleringsmateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, der har en densitet, som er mindre end 300 kg/m3.
Nogle EPS-betoner og skumbetoner har en densitet mindre end 300 kg/m3. De skal derfor være brandklassificeret, hvor der stilles krav. EPS-betoner og skumbetoner med densitet større end 300 kg/m3 kan bruges uden begrænsninger.
Isoleringsmaterialer, der mindst opfylder kravene til materiale klasse A2-s1,d0 [ikke-brandbart materiale], kan bruges uden begrænsninger.
Der stilles ikke krav til isoleringsmaterialer, som bruges i terrændæk – uanset bygningshøjden.
Læs Bygningsreglementets vejledninger til kap. 5, bilag 1-16 Præ-accepterede løsninger for mere specifikke brandkrav og anvendelsesmuligheder af isoleringsmaterialer, herunder EPS-beton og skumbeton.
Brandadskillelse under branddøre
Brandadskillende vægge skal føres helt ned til etagedækket. Det betyder også, at brandlukninger under branddøre skal være sidestillet med brandkravet til den brandadskillende væg.
Brandskinner under branddøre
Brandbare gulvbelægninger må ikke føres ubrudt gennem branddøre. De skal adskilles af et bundstykke eller en metalskinne med mindst samme bredde som dørbladet, placeret direkte under dørbladet. Der må normalt højst være 6 mm luft mellem branddøren og brandskinnen.
Brandskinner er en del af dørens brandgodkendelse. Det betyder, at de medleverede brandskinner ikke må erstattes af andre brandskinner.
For at beskytte gulvbelægningers kanter bør brandskinnen være mindst lige så høj som gulvbelægningen.
Brandkrav ved renovering
Ved ombygninger og forandringer i eksisterende byggeri, hvor byggetilladelse ikke er påkrævet, må ændringer ikke medføre en forringelse af de brandmæssige forhold. Det betyder, at gulvbelægninger og vægbeklædninger kan udskiftes, hvis de nye gulvbelægninger og vægbeklædninger opfylder de krav, der gjaldt på opførelses- eller seneste ombygningstidspunkt.
Kontrol og dokumentation af brandforhold
Den udførende entreprenør skal på baggrund af en kontrolplan dokumentere, at arbejdet er udført iht. det projekterede. Det betyder, at den entreprenør, der udfører arbejdet, er forpligtet til at dokumentere, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de projekterede brandforhold. Dette skal ske ved hjælp af en kontrolplan, som er en detaljeret plan for, hvordan kontrollen af arbejdet skal udføres.
Kontrolplan
Dette er et dokument, der beskriver de specifikke kontroller og inspektioner, som vil blive udført for at sikre, at arbejdet lever op til de projekterede krav. Kontrolplanen indeholder typisk information om:
- hvad der skal kontrolleres
- hvordan det skal kontrolleres
- hvem der er ansvarlig for kontrollen
- hvornår kontrollen skal udføres.
Dokumentation
Dokumentationen består af de beviser, der viser, at arbejdet er udført korrekt. Det kan inkludere
- billeder
- rapporter
- certifikater
- testresultater
- andre relevante dokumenter.
Dokumentationen skal opbevares og være tilgængelig som bevis for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de projekterede brandkrav.
Projekterede brandforhold
Dette refererer til de brandtekniske krav og specifikationer, der er fastsat i projektmaterialet.