Fuger
Man laver fuger i gulve enten for at optage ekspansioner, videreføre kræfter eller for at lave en markant inddeling af gulvfladen.
Om fuger
Formålet med fuger er at optage gulvets ekspansioner, videreføre kræfter eller inddele gulvfladen (skibsfuger/nåddefuger). Fugernes udformning afhænger dels af hvor store bevægelser, man forventer, og dels af typen af gulvbelægning.
Fugeprofiler
Fugeprofiler laves oftest som skinner eller profiler i metal. Egentlige fugeprofiler bruges mest, hvor man forventer større bevægelser i gulvfladen. Til mindre fuger i trægulve kan du bruge fugemasser eller fugeprofiler i gummi eller plast. Til fuger i skibsgulve kan du bruge fugemasse, trælister eller gummilister i en kontrastfarve.
Udform fugerne, så de kan optage bevægelser i gulvfladerne.
Antal og placering
Hvor mange og hvor fugerne skal være afhænger af:
- Gulvets konstruktive opbygning
- Belastningen
- De forventede fugtvariationer
- Rummets geometri
- Gulvkonstruktionens opbygning
Valg af fuger
For svømmende gulve vil store mekaniske belastninger, fx tunge reoler eller skranker i kontorlandskaber, hindre gulvets bevægelsesmuligheder. Det begrænser størrelsen af de gulvflader, der kan laves uden fuger.
Hvis du bruger forholdsvis hårde og stærke fuger mod tilstødende gulve eller bygningsdele, kan det også hindre gulvfladens frie bevægelse.
På steder, hvor du forventer store fugtvariationer, er der store krav til gulvets udvidelsesmuligheder og dermed til antallet og størrelsen af fuger.
Ved gulve med uregelmæssig geometri, og hvor der er søjler gennem gulvfladen, må du ikke hindre gulvets bevægelsesmuligheder.
Hvis du opdeler gulvfladen, bør du så vidt muligt gøre det i rektangulære felter, så de forventede bevægelser i begge retninger er nogenlunde ens.
Typer af fuger
Man skelner mellem 3 slags fuger:
- Dilatationsfuger
- Isolationsfuger
- Skibsfuger/nåddefuger
Dilatationsfuger
Dilatationsfuger bruges til at optage fugt- og temperaturbetingede bevægelser mellem materialer i gulvfladen.
Dilatationsfuge i trægulv.
Hvis der er dilatationsfuger i den underliggende konstruktion, skal de altid føres videre i gulvkonstruktionen/ gulvbelægningen. Se figuren nedenfor.
Dilatationsfuger i bærende konstruktioner skal føres igennem den samlede gulvopbygning. Gulvfladerne er her vist adskilt af vinkelprofiler og en fugemasse. Der findes dog andre velegnede løsninger.
I svømmende gulve kan der være behov for flere fuger afhængig af konstruktionsopbygning, gulvets geometri og belastningen. Derudover er dilatationsfuger normalt kun nødvendige i svømmende gulve og i pladegulve på strøer.
Eksempel på udførelse af dilatationsfuge i pladegulv på strøer.
Isolationsfuger
Isolationsfuger bruges til at adskille gulvet fra tilstødende bygningsdele fx søjler og vægge. Isolationsfuger kan også fungere som dilatationsfuger.
Isolationsfuge i trægulv.
Skibsfuger (nåddefuger)
Skibsfuger i trægulve laves ved at udfræse et spor ved siden af feren på bræddernes overside. Sporet udfyldes med fugemateriale, så fugen mellem brædderne bliver markeret. Fugematerialet kan være en fugemasse, en træliste eller en gummiliste i kontrastfarve.
Skibsfuger af fugemasse laves som andre fugemassefuger i trægulve dvs. med kvadratisk tværsnit, med bundstop, priming etc.
Skibsfuge (nåddefuge) i trægulv.
Grovslib gulvet, inden du fuger, og finslib først, når fugemassen er helt gennemhærdet. Det tager nogle dage afhængig af fugemassetypen.
Skibsfuger af træ- eller gummilister: Nedlæg listerne i det udfræsede spor, hvor de fastholdes mekanisk gennem en særlig udformning af sporet og/eller ved limning. Trælister skal limes med vandfast lim.
Ved gummilister bør du kun lime i krævende tilfælde – følg gulvleverandørens anvisninger. Lim endesamlinger af gummilister med cyanoacrylatlim (sekundlim).
Valg af fuge
Dilatationsfuger med fugeprofiler
På steder, hvor du forventer store bevægelser, eller hvor der ikke må ske vedhæftning mellem materialerne på fugens 2 sider, bør du lave fuger med fugeprofiler.
Dilatationsfuge med metalprofil. Elastisk gulvbelægning på afrettet betondæk.
Dilatationsfuge i trægulv.
Øverst: Synligt standardprofil til montering oppefra. Bedst egnet som dilatationsfuge på limede/skruede gulve.
Nederst: Skjult standardprofil, der monteres på undergulvet, før du lægger trægulvet.
Fugeprofiler kan fx være aluminiumprofiler. De fås både til brug med samme belægning eller forskellig belægning på de 2 sider af fugen, fx træ mod gulve af andre materialer. Du kan også få profiler, der kan bruges til at optage højdeforskelle mellem 2 sammenstødende gulvflader.
Fuger med fugemasse
Du kan kun lave fuger med fugemasse, når gulvbelægningen er tyk nok til, at fugen kan opnå den nødvendige geometri. Det betyder, at fugemasser kun kan bruges til fuger i trægulve og gulve af fliser eller klinker.
Til trægulve:
Brug elastiske MS-polymer gulvfugemasser, som af hensyn til trædefasthed og slid bør have en hårdhed på 30-65 Shore A.
Til klinke- eller flisegulve:
Brug normalt en silikonebaseret fugemasse.
Til fuger langs vægge:
Brug en blødere og svagere fuge.
Brug bundstop, fx sliptape, for at undgå vedhæftning i fugebunden. Dilatations- og isolationsfuger skal altid sikres understøtning. Brug derfor aldrig fuger i flyvestød.
Fugebredder bør være mindst 8 mm og højst 15 mm. Ved vægge, søjler mv. kan fugerne dog være op til 30 mm brede.
Læs mere om fuger i Fugebranchens fugeguide
Forsegling med fugemasse
Ved tilskæring af belægninger på trin med reces eller ved tæt tilskæring til vægge uden fodpanel skal du forsegle med en egnet fugemasse. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvem der udfører forseglingen.
Forsegling med fugemasse. Betontrappetrin med reces Forsegling med fugemasse Reces.