Fugtspærring

Senest opdateret 06.10.2025

På denne side

• Om fugtspærring
• Restbyggefugt eller udefrakommende fugt
• Vanddampdiffusionsmodstand
• Fugtspærretyper

Om fugtspærring

De fleste nystøbte undergulve indeholder et overskud af vand, som kræver planlagt udtørringstid. Hvis udtørringstiden ikke kan overholdes og fugtniveauet er for højt ved gulvbelægningstidspunket, er fugtspærring som ofte en mulighed. 

Der skal fugtspærres under fugtfølsomme gulve, hvis der er risiko for restbyggefugt eller udefrakommende fugt over gulvbelægningens tilladte fugtniveau, som altid skal opgives i RF % (relativ luftfugtighed).

Læs mere om vejledende krav til fugtværdier i undergulve her.

Bemærk at mange fugtspærreløsninger kun er udviklet til at spærre for den midlertidige restbyggefugt.

Korrekt valg og brug af fugtspærreløsning i gulvkonstruktionen kan reducere byggetiden, afhængigt af gulvtype og fugtniveau, men fejl og mangler i fugtspærrens udførelse kan bl.a. medføre:

• Dimensionsændringer og deformation af fugtfølsomme gulvbelægninger
• Nedbrydning af strøer, spartelmasse og gulvlim
• Vedhæftningssvigt
• Risiko for skimmelvækst og dårligt indeklima
• Sortfarvning af egetræsgulve

Undgå perforering af fugtspærren

Husk at sikre, at der ikke sker perforering af fugtspærren, særligt folierne, fx på grund af grater i et underliggende betonlag.

Særlige forholdsregler

De fleste støbte undergulve kan fugtspærres under de rigtige forudsætninger, men der er nogle særlige forholdsregler for specielt:

Ujævne, porøse, revnede og lign. støbte undergulve 
Ved fugtspærring med smøremembraner (hærdeplastbaserede) på ujævne, porøse og lign. støbte undergulve, skal der anvendes fugtresistente primere og spartelmasser for at danne en lukket, glat og ensartet sugende overflade. 
Kærv- og forskydningsrevner skal udbedres inden primning og spartling. Udbedring af svindrevner afhænger af omfanget og størrelserne. 

Læs mere om hærdeplastbaserede smøremembraner her.

Calciumsulfatbaserede undergulve 
Calciumsulfatbaserede undergulve kan kun fugtspærres, når restfugten er målt til at være under producentens grænseværdi. Det er op til calciumsulfatproducenten at angive den tilladte maksimale RF%-fugtværdi, før der kan etableres en fugtspærre. 

Læs mere om calciumsulfatbaserede undergulve her. [Stor revision under udarbejdelse]

Gulvvarme
Gulvvarme påvirker fugtniveauet i støbte undergulve, og  erfaringsmæssigt kan det konstateres, at fugtniveauet stiger ved brug af gulvvarme, derfor skal fugtspærrens type og anvendelse vælges med omhu og i tæt dialog med produktleverandøren.

Læs mere om forhold i forbindelse med fugtmåling i undergulve med gulvvarme her.

Restbyggefugt eller udefrakommende fugt

Ved fugtmålinger hvor den målte relative luftfugtighed i undergulvet overstiger de anbefalede værdier for den planlagte gulvbelægning, skal det afklares, om fugten skyldes restbyggefugt ved nybyg eller udefrakommende fugtpåvirkning.

”Udefrakommende fugt" anvendes her som samlet betegnelse for både opstigende og indtrængende fugt, som antages oftest at forekomme i ældre bygninger.

Det anbefales altid at få dokumentation for, hvordan konstruktionen er fugtsikret. Et konstant eller stigende fugtniveau kan indikere udefrakommende fugt.

Læs mere om fugtmålinger her.

Restbyggefugt

Restbyggefugt er den fugt, der naturligt findes i et nyudført undergulv som følge af vandindholdet i byggematerialerne. Når beton, cement- eller calciumsulfatbaserede gulve støbes eller udlægges, indgår der betydelige mængder vand i blandingen. En del af dette vand indgår kemisk i hærdningsprocessen, mens resten gradvist skal fordampe eller transporteres væk, før gulvkonstruktionen kan betragtes som belægningsklar.

Udefrakommende fugt

Udefrakommende fugtbelastning af et undergulv kan skyldes, at undergulvet og/eller kælderydervægge ikke er fugtsikret tilstrækkeligt. Dette kan fx skyldes, at der i gulvkonstruktionerne ikke er udlagt et kapillarbrydende lag eller en fugtspærre som er effektiv nok, eller at kælderydervæggene ikke er fugtsikret.

Udefrakommende fugtbelastning forekommer sjældent i nyere bygninger, hvis de er udført efter gældende lovgivning.

I bygninger opført før ca. 1980 ses det ofte, at der mangler både isolering og kapillarbrydende lag under terrændækket. I kælderetager gælder det typisk op til ca. 1995. Disse forhold øger risikoen for fugtopstigning og utilstrækkelig fugtsikring i konstruktionen.

I visse tilfælde kan det være muligt at etablere en fugtspærre ovenpå undergulvet for at begrænse fugtpåvirkningen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at fugten ikke forsvinder, men i stedet kan bevæge sig til andre dele af konstruktionen, fx yder- og indervægge, hvor den kan forårsage sekundære skader. Derfor bør enhver løsning på udefrakommende fugt altid vurderes i tæt samarbejde med en byggeteknisk rådgiver eller en fugtspærreproducent.

Eksempler på typiske kilder til udefrakommende fugt omfatter:

• Vandskader fra installationer
• Manglende eller defekte dræn
• Terrænfald ind mod bygningen
• Utætte tagnedløb eller sokkelovergange
• Opstigende grundfugt i vægge og terrændæk

Vanddampdiffusionsmodstand

En fugtspærres vanddampdiffusionsmodstand angives som enten Z-værdi eller SD-værdi.

• Z-værdi (enhed: GPa·s·m²/kg)
  Udtrykker et materiales teoretiske modstand mod vanddampdiffusion.
  
  
• SD-værdi (enhed: m)
  Angiver den tykkelse af et stillestående luftlag, som yder samme modstand som materialet. 

Kort fortalt er Z-værdien den tekniske modstand, mens SD-værdien er den praktiske oversættelse til et ”ækvivalent luftlag”. Fælles for begge er, at jo højere værdi, desto bedre fungerer materialet som fugtspærre.

Fugtspærrer i gulvkonstruktioner skal erfaringsmæssigt have en Z-værdi på min. 50 GPa·s·m²/kg.

Konvertering

Z- og SD-værdier kan omregnes indbyrdes ved faktoren 5,7:

• Fra Z til SD: divider Z-værdien med 5,7.
  Eksempel: 50 GPa·s·m²/kg ÷ 5,7 = ca. 8,8 m.
• Fra SD til Z: multiplicér SD-værdien med 5,7.
  Eksempel: 95 m × 5,7 = ca. 542 GPa·s·m²/kg.

Prøvning

Z-værdien kan bestemmes ved laboratoriemåling iht. DS/EN 1931 eller DS/EN ISO 12572. 

Fugtspærretyper

Fælles for alle fugtspærretyper gælder:

• at de er egnede til indendørs brug
• at der anvendes systemløsninger, dvs. at eventuelle bi-materialer er kompatible og godkendt til anvendelsen
• at der findes dokumentation for virkning ved konstaterede RF-værdier i undergulvet og eventuel reduktion af virkningsgraden når der er gulvvarme
• at producentens anvisninger altid følges.

Løst udlagte fugtspærrer

Løst udlagte fugtspærrer kan være ventilerede og u-ventilerede. 

Folier der anvendes som fugtspærrer, skal være CE-mærkede efter DS/EN 13984 og DS/EN 13859-1.

Plastfolier 

PE-folier (polyethylen) som ofte bruges som fugtspærrer i gulvkonstruktioner skal min. være 0,20 mm i tykkelsen og skal udlægges på helt rene undergulve med tapede overlapsamlinger på min. 50 mm. 

Egnet når fugtværdien er under 85 % RF i undergulvet. Hvis fugtniveauet er over 75 % RF skal både undergulv og foliebagside være helt fri for organisk støv.

Specialfolier 

Ud over den traditionelle PE-folie,  findes der mange forskellige folier som kan opfylde særlige og specielle krav. 

Fugtspærreproducenterne bør kontaktes ved behov for yderligere viden om specialfolier til løsning af specifikke forhold.

Hærdeplastbaserede smøremembraner

Epoxy, polyuretan og akryl er hærdeplastbaserede primere.  

Det er vigtigt at lagtykkelser overholder producentens anvisning, da det er en forudsætning for at opnå den deklarerede Z-værdi. 

Typisk egnet ved fugtværdier mellem 65-85 % RF uden gulvvarme, der findes enkelte typer der kan gå højere op. 

Hvis der er gulvvarme skal producenten altid kontaktes.

Specialprimere

Nogle specielle primere (som ikke er hærdeplastbaserede), har fugtspærrende egenskaber. Det er vigtig ikke at forveksle almindelige primere med fugtspærrende specialprimere. 

Typisk egnet ved fugtværdier mellem 65-85 % RF uden gulvvarme, der findes enkelte typer der kan gå højere op. 

Hvis der er gulvvarme skal producenten altid kontaktes.

Spartelmassesystemer

Der findes spartelmassesystemer hvor spartelmassen udlægges på 2 primere som derved opnår fugtspærrende egenskaber. 

Typisk egnet ved fugtværdier mellem 65-85 % RF uden gulvvarme, der findes enkelte typer der kan højere op. 

Hvis der er gulvvarme skal producenten altid kontaktes.

Tørlimsfolier

Tørlimsfolier er dobbeltsidet selvklæbende specialfolier, hvor nogle typer har fugtspærrende egenskaber der i kombination både limer og fugtspærrer. 

Typisk egnet når fugtværdier mellem 65-85 % RF uden gulvvarme, der findes enkelte typer der kan gå højere op. 

Hvis der er gulvvarme skal producenten altid kontaktes.

Bitumenbaserede banevarer

Tagpap bruges i meget sjældne tilfælde som fugtspærre i gulvkonstruktioner. Tagpap fuldsvejses på et fast undergulv med svejsede overlap på min. 100 mm.

Brugen af tagpap som fugtspærre bør kun ske efter rådgivning fra en fugtspecialist.

Støbeasfalt

Støbeasfalt kan bruges som fugtspærre i situationer hvor andre løsninger ikke kan anvendes og når der er krav om ekstra høj mekanisk robusthed. Støbeasfalt skal udlægges i ca. 25 mm lagtykkelse.  

Brugen af støbeasfalt som fugtspærre bør kun ske efter rådgivning fra en fugtspecialist.