Underlag, mellemlag mv.

Senest opdateret 01.05.2009

På denne side

• Definitioner
• Fugtspærre
• Materialer til fugtspærre
• Mellemlag

Definitioner

Begreber

• Fugtspærre: Bruges her ligesom i SBi's anvisninger, Træinformation og Byg ERFA.
• Dampspærre: Bruges i andre forbindelser, hvor fugttransport kun sker i dampform, fx i vægge og tage.
• Z-værdi: Bruges for diffusionsmodstandstal i stedet for det tidligere brugte PAM. PAM-værdier omsættes til Z-værdier ved at dividere med 2. Fx har et materiale med en PAM-værdi på 100 en Z-værdi på 50.

Terrændæk i opvarmede bygninger. Fugtfølsomme gulvbelægninger på beton.

Forklaring af figuren

1. Diffusionsåben gulvbelægning, fx tæppe uden tæt gummibagside. Betonen overfladetør.
2. Et trægulv er så fugtfølsomt, at det altid kræver en fugtspærre oven på betonen, som ikke er helt gennemtør.
3. Diffusionstæt gulvbelægning, fx vinyl eller linoleum, direkte på tør beton, dvs. beton i fugtligevægt med den højeste RF, som gulvbelægning og lim kan tåle – ofte 85 %.
4. Diffusionstæt gulvbelægning på en fugtspærre på oversiden af betonpladen. Fugtspærren er nødvendig, hvis gulvet lægges, før betonen er udtørret.

Fugtspærren skal hindre fugt i underliggende konstruktioner i at trænge op i fugtfølsomme materialer i gulvkonstruktionen. Fugtspærren skal derfor både være tæt mod kapillarsugning og mod vanddampdiffusion, dvs. den skal være tæt og have en høj Z-værdi.

Fugtspærren skal være robust nok til at tåle håndtering på byggepladsen, fx at blive betrådt, mens gulvet lægges.

Kravet til Z-værdiens absolutte størrelse afhænger af Z-værdien af de lag, der ligger ovenover. Fugtspærren skal specificeres af den projekterende. Tommelfingerregel: Z-værdien af fugtspærren skal være 5-10 gange så høj som for de efterfølgende lag.

I praksis volder opfyldelse af kravene til Z-værdien sjældent problemer, fordi fugtspærrer normalt er så tykke, at man med de brugte materialetyper opnår en høj Z-værdi.

Fugtspærre

Før du monterer gulvbelægning, skal underlaget enten være tilstrækkeligt tørt, eller også skal det beskyttes mod fugt. Det sker normalt med en fugtspærre.

Fugtspærre bruges især ved beton, hvis man ønsker at undgå den lange udtørringstid, der kan tage mange måneder.

Se behovet for brug af fugtspærre i figuren nedenfor, der stammer fra SBI-anvisning 224 "Fugt i bygninger.

Læs mere om byggefugt og fugtmålinger i betondæk 

Materialer til fugtspærre

Almindeligt brugte materialer til fugtspærrer

• PE-folie, tykkelse mindst 0,20 mm af hensyn til robustheden. Z-værdien for 0,20 mm PE-folie er ofte >400 GPa s m²/kg for jomfruelige materialer og >200 GPa s m²/kg for materialer af helt eller delvist genbrugsplast.
  (PE-folie er et godt glidelag i svømmende gulve, især hvis det bruges i 2 lag eller i kombination med gulvpap eller lignende produkter).
• Asfalt- /tagpap (SBS bitumen)
  2,0 kg/m² (dampspærre), Z-værdi >500 GPa s m²/kg.
  2,8 kg/m² (underpap), Z-værdi >400 GPa s m²/kg.
  3,5 kg/m² (monopap), Z-værdi >1000 GPa s m²/kg.
  5,0 kg/m² (overpap), Z-værdi >400 GPa s m²/kg.
• Støbeasfalt, lægges normalt i en tykkelse på ca. 25 mm, så man opnår en Z-værdi over 1.000 GPa s m²/kg.
• Epoxysystem med dokumenteret funktionsduelighed, fx efter den svenske SP-metode 1310 (Statens Provningsanstalt).
• Specialprodukter fra trægulvleverandører, se leverandørernes anvisninger og produktoplysninger.
• Specialspartelmasser, se leverandørernes anvisninger og produktoplysninger.

Husk at sikre, at der ikke sker perforering af fugtspærren, fx på grund af grater i et underliggende betonlag. Du kan beskytte fugtspærren med et mellemlag mellem beton og fugtspærre.

Mellemlag

Mellemlag bruges i svømmende gulve til at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlagene kan også tjene andre formål, fx bruges sand til afretning og isoleringsmaterialer til at bedre varme- og lydisolering.

Vælg mellemlaget ud fra ønsket om at få et rimeligt stift gulv, der ikke skades af de belastninger, som gulvet er beregnet til. Det må heller ikke give gener, fx rystelser ved gang eller hældninger af møbler og inventar pga. gulvets nedbøjninger. Af hensyn til lyddæmpning kan man dog ønske at gøre mellemlaget så eftergiveligt som muligt.

Ofte kombinerer man mellemlagene. I svømmende gulve skal underlaget for isoleringsmaterialer fx have en planhed, der svarer til planhedskravet for den færdige gulvbelægning. Det kan man fx opnå ved at oprette med løst granulat, før man lægger isoleringsmaterialet.

Skumplast, korksmuldpap og lign.
Skumplast, korksmuldpap og lign. lægges løst under pladegulve for at udligne tryk og som glidelag. Produkterne bidrager også til at forbedre lydforholdene ved at hindre klapren mod det bærende underlag og ved at dæmpe trinlyd og trommelyd. Nogle af produkterne virker også som fugtspærre, så en anden fugtspærre ikke er nødvendig.

Brug produkter, som er anbefalet af gulvproducenten/- leverandøren, så du er sikker på, at produkterne har de ønskede egenskaber.

Gummikork/korkment

Gummikork/korkment i baner bruges som trykfordelende lag og forbedrer trinlydsegenskaberne og gulvets eftergivelighed. Virkningen afhænger af produktets tykkelse og materialesammensætning. Materialerne kan også bruges limet til underlaget.

Gulvpap

Gulvpap bruges som underlag for pladegulve for at reducere klaprelyde. Gulvpap er en uimprægneret pap, normalt med en fladevægt på 500 g/m².

Isoleringsmaterialer

Isoleringsmaterialer bruges i gulvkonstruktioner til at forbedre lyd- og varmeisoleringen. Ved strø- eller bjælkekonstruktioner kan du lægge blød mineraluld mellem strøer og bjælker, hvor det bl.a. kan absorbere lyd.

I svømmende gulvkonstruktioner bruges isoleringen til at hindre transmission af trinlyd fra gulvet til den bærende konstruktion, samtidig med at den overfører belastningen. Af hensyn til trinlyd skal isoleringslaget være så eftergiveligt som muligt, mens det af hensyn til trægulvets styrke og stivhed skal være så hårdt som muligt.

Det er den forventede belastning, isoleringslagets tykkelse og gulvmaterialet, der afgør, hvor stift isoleringslaget skal være. Du kan groft regne med, at mineraluld skal have en densitet på 75-130 kg/m³ og polystyren 30-40 kg/m³ afhængigt af lagtykkelse, pladetykkelse og belastning.

Mellem isoleringsplader og pladegulv lægges ofte korkparkolag, ribbepap eller lign. for at undgå generende lyd.

Sand

Sand, der bruges som underlag for svømmende gulve, skal være velgraderet med kornstørrelse 1-4 mm og ovntørret. Alle fraktioner af kornkurven skal være til stede, så du er sikker på, at sandet pakker ordentligt ved udlægning og komprimering.

Sand lægges efter ledere. Hvis lagtykkelsen overstiger 60 mm, skal du lægge sandet i flere omgange med vibrering for hver påbegyndt 60 mm. Dæk sandet til med et egnet afdækningsmateriale, inden du lægger pladematerialet, fx 0,20 mm PE-folie, asfaltpap eller korkparkolag.

Gipsgranulat

Gipsgranulat skal være velgraderet med en kornstørrelse på 1-5 mm. Densiteten skal være 400-600 kg/m³.

Læg gipsgranulat i mindst 15 mm tykkelse. Ved større lagtykkelser skal der vibreres for hver påbegyndt 50 mm.

Dæk afrettet gipsgranulat til med et egnet afdækningsmateriale, inden du lægger pladematerialet, fx ribbepap, gulvpap eller tilsvarende.

Perlite

Perlite er et vulkansk materiale med en densitet på ca. 150 kg/m³. Læg perlite i mindst 15 mm tykkelse. Ved større lagtykkelser skal der komprimeres for hver påbegyndt 50 mm.

Dæk afrettet perlite til med et egnet afdækningsmateriale (plademateriale), inden du lægger gulvplader.

Hørfibre, bitumenimprægnerede

Hørfibre skal have en densitet på mindst 150 kg/m³. Læg fibrene efter ledere med lagtykkelse på 5-400 mm. Der skal komprimeres for hver 35 mm.

Dæk afrettede hørfibre til med et egnet afdækningsmateriale, inden du lægger pladematerialet, fx ribbepap, gulvpap eller tilsvarende.