GettyImages
14.04.21 Gulvbranchen Nyheder

Bliv medlem af DI Lærepladsfællesskabet - helt gratis

Er du medlem af DI, og uddanner du og din virksomhed lærlinge og elever, har du nu mulighed for at blive medlem af DI Lærepladsfællesskabet – helt gratis.

DI Lærepladsfællesskabet 

Hver morgen tager cirka 18.000 lærlinge og elever på arbejde i en DI-medlemsvirksomhed. Det vil vi gerne være endnu bedre til at vise omverdenen. Samtidig vil vi gerne lære af hinanden. Derfor har vi etableret Danmarks største fællesskab for virksomheder, der uddanner lærlinge og elever. Vi kalder det DI Lærepladsfællesskabet.

Det er for alle DI’s medlemmer: Tilmeld dig her.

Vi uddanner med stolthed 

Rigtig mange af jer tager allerede et stort uddannelsesansvar, og det skal vi være endnu bedre til at vise frem. Derfor vil du, som nyt medlem af DI Lærepladsfællesskabet modtage en velkomstpakke med merchandise. Det kan bruges til at markedsføre, at din virksomhed uddanner lærlinge og tager ansvar for, at vi i fremtiden også har dygtige faglærte.

Viden og værktøjer 

Det skal være nemt, enkelt og givende at uddanne. Derfor får du som medlem af DI Lærepladsfællesskabet direkte adgang til spændende arrangementer, tips, tricks og ny viden om den gode læreplads. Hver måned sender vi webinarer, hvor du kan blive klogere på interessante temaer om lærlinge, elever og fremtidens virksomheder.  
 
Den 28. april er Praktikpladsen.dk under kærlig behandling, og vi vil løfte sløret for nye funktioner. Tilmeld dig og se kommende arrangementer her: Sådan bruger du praktikpladsen.dk .

Relateret indhold