Foto: Claus Birch

02.07.21 Gulvbranchen Nyheder

Et PU-gulv med wauw-effekt

En familie i Roskilde har et lyserødt PU-gulv i deres store køkken-alrum, som får besøgende i hjemme til at spærre øjnene op.

Wauw! Sådan siger kammeraterne, når de træder ind på det lyserøde, PU-gulv hos Jazz og hendes forældre Naja og Dennis Hagedorn og katten Cirkus. Og wauw-effekten bliver ikke mindre, når de kommer helt ind i køkken-alrummet. For alle fronterne på køkkenlågerne er messing, så lyset får  både gulv og køkken til at changere.

  -Jeg elsker lyserød, og jeg er slet ikke til kedelige grå farver. Jeg er til farver, siger Naja Hagedorn, der indrømmer, at der skulle lidt overtalelse til, da hun præsenterede sin mand for ideen om, at gulvet skulle være lyserødt.

  Naja og Dennis Hagedorn købte huset i Roskilde for 14 år siden, og i de første mange år levede de med et gammelt trægulv og klinker i køkkenet. Men for to år siden sprang de ud i den gennemgribende renovering. Først skulle der grus på, så et isolerende lag flamingo, herefter 10 cm beton med gulvvarme, så skulle der et selvnivilerende lag på, som sikrer at gulvet bliver helt jævnt, og herefter var der klar til to gange lyserødt PU og til sidst topcoating.

Læs resten af artiklen i magasinet GULV! her

Se en video af køkken-alrummet på Gulvbranchens Facebook-side her

Relateret indhold