19.04.23 Gulvbranchen Nyheder

Bageren fik smag for gulvet

Brødrene Jens og Ulrik Rasmussen ejer Chr. Pedersen & søn i fællesskab. Jens er oprindeligt uddannet bager, har taget en uddannelse på RUC og arbejdet som jord- og betonarbejder, inden han blev inspireret af sin onkel til at gå gulvvejen.

Jens Rasmussen har travlt. Når du møder ham, bliver rummet fyldt med rastløs energi. Men når roen sænker sig, så samler fortællingen sig om en atypisk karriere og et firma, der laver interessante opgaver.

Brødrene Jens og Ulrik Rasmussen ejer firmaet Chr. Pedersen & søn. De indgik i et generationsskifte i 1997 og har siden styret firmaet som en dynamisk duo. Jens er oprindeligt uddannet bager, har en uddannelse som SAMFBAS fra RUC og har arbejdet som jord- og betonarbejder, inden han valgte gulvvejen inspireret af sin onkel.

Fra Nørrebro til Søborg

Chr. Pedersen & søn blev etableret i 1941 og lå oprindeligt på Nørrebro, men i de sidste 8 år har adressen været Transformervej i Søborg. Det ligger perfekt i forhold til kunderne, der primært er erhvervskunder. Opgaverne spænder vidt og bredt med sjove opgaver for kendte navne. Det går godt i firmaet, og der er travlt.

Firmaet har haft mange lærlinge gennem tiden, men desværre passer lærlingene sjældent til opgaverne. Omvendt er det svært at finde kompetent arbejdskraft, der kan løfte opgaverne. Chr. Pedersen & søn er medlem af Gulvbranchen, fordi det er et vigtigt talerør for branchen, giver netværk og viden om, hvad der rør sig i branchen. Firmaet har også været på GVK-kursus, så de har helt styr på vådrummets mange udfordringer.

Privat slapper Jens af med at fiske havørred fra kysten, dyrke kapsejlads på gamle træskibe og kokkerere. Han er med sine egne ord en rigtig madlavningsnørd.

 

Relateret indhold